1 md: oktober 2007 
 2 mdr: november 2007 
 3 mdr: december 2007 
 4 mdr: januar 2008 
 5 mdr: februar 2008 
 6 mdr: marts 2008 
 7 mdr: april 2008 
 8 mdr: maj 2008 
 9 mdr: juni 2008 
 10 mdr: juli 2008 
 11 mdr: august 2008 
 12 mdr: september 2008 
 13 mdr: oktober 2008 
 14 mdr: november 2008 
 15 mdr: december 2008 
 16 mdr: januar 2009 
 17 mdr: februar 2009 
 18 mdr: marts 2009 
 19 mdr: april 2009 
 20 mdr: maj 2009 
 21 mdr: juni 2009 
  Forside  
  Den pædagogiske hverdag  
  Byen Nuuk  
  Dyrelivet i Grønland  
  Nordlys  
  Transport i Grønland  
  Billeder  
  Min dagbog  
  Gæstebog  
  Kreativitet  
  Nationaldragten  
  Andet info  


Min dagbog

Her under kan I læse lidt om hvad jeg oplever heroppe i det kolde nord i Grønland.

01/11/2009 15:05      Juni måned + 1-3 juli 2009
Louises dagbog for juni måned 2009 i Grønland +1-3 juli 2009:
Endnu en måned er gået i Grønland og igen med mange gode oplevelser for livet og med en rigtig god afslutnings tur til Sydgrønland. Men denne måned har været præget meget af forberedelse for mig fysisk og psykisk på at skulle vende hjem igen til Danmark. Jeg har haft travlt med at få styr på min flytning, at få solgt resten af mine ting, opsagt bolig og andet jeg har været tilmeldt til. Jeg har fået taget afsked med mit arbejde, forældre, kollegaer og børnene, og især en god afsked med det barn jeg har været støtte for og jeg har forsøgt at få skabt en så tydelig forståelse for ham for at jeg ikke kommer igen, og jeg har fået lavet en god overlevering til den nye støtte person.
Løbende har jeg fået meldt ud til dem jeg kender at jeg flytter tilbage til Danmark og fået sagt ordentlig farvel. Jeg har flyttede ind hos min veninde Ea og hendes datter Ellen 11. juni, og har været på ferie med dem til Sydgrønland. Som i selvfølgelig skal hører mere om i denne dagbog for juni måned. Juni måned har været en meget afgørende måned for Grønland, da der har været valg og der nu er sket et styre skifte, efter 30 år med Siumut, er det nu IA skal der fører Grønland videre mod et godt selvstyre fra og med 21.juni 2009(nationaldagen).
Jeg var derfor til valg 2. juni og stemte da også for partiet IA, og var glad for valgresultatet og håber nu der vil ske mange gode forbedringer for Grønland. Held og lykke.
Om aftenen 2. juni var jeg hjemme hos Anna, Karl Martin og lille Esther, sammen med Karina. Jeg så deres nye lejlighed og vi havde en rigtig hyggelig aften.
3. juni var jeg hjemme hos Ea og Ellen om aftenen for at se TV2 nyhederne, da Dronningen og Prins Henrik skulle på besøg på bl.a. Omø, hvor jeg har familie boende. Min tante og morbror er skolelærere på øens skole og skulle bl.a. have besøg af Dronningen. Det var stort at se Min Familie på tv, jeg var sku stolt. Og har efterfølgende fået fortalt at min morbror havde siddet og snakket med Dronningen om at jeg var på Grønland, og om at det nu var spændende tider for landet grundet selvstyre. Så sjov oplevelse at se dem på tv og en hyggelig aften hos Ea som altid.
4. juni. var en lettelses dag, fordi jeg fik fundet en ny støtte person for den dreng jeg passer. Jeg har jo gjort et stort stykke arbejde for barnet, skabt en god og synlig struktur, og skabt en positiv udvikling for barnet, som jeg helst så blive videreført, så godt som det nu kan lade sig gøre og alfa omega er, at han får en ny støtte som får tiden til det. Så det var bare super godt. Denne støtte er også barnets støtte i skolen, så bare super godt.
5. juni startede den nye støtte, og kom sammen med barnet efter skole og dagen gik med overlevering til den nye støtte, at sætte ham ind i barnets struktur og behov, og at få fortalt barnet er det nu er dets nye støtte. Om aftenen tog jeg hjem til Ea og Ellen, spiste og hyggede mig som altid og vi fik snakket om vores tur til Sydgrønland og fik planlagt den lidt.
Lørdag d.6. juni havde jeg en dejlig stille og rolig formiddag og fik bagt kage, som jeg senere om eftermiddagen tog med ud til min veninde Jette, hvor vi så skulle hygge med kage og fodboldlandskamp. Det var rigtig hyggeligt og kampen var spændende, selvom det nok gik mest op i hygge snak, men Danmark vandt over Sverige, så rigtig godt. Senere blev vi hentet af Karina, og vi tog til restaurant Hans Egede på byens hotel. Her hyggede vi med god mad og snak, og fik på den måde holdt lidt afslutning for mig. Rigtig hyggeligt.
Søndag d.7. juni var jeg nede i byen, i hallen og stemme om tronfølgeloven skulle ændres. Valgresultatet blev et klart ja, med 58 %, hvilket jeg var godt tilfreds med, da jeg ikke synes der skal være forskel på kvinder og mænd, men at den rette skal styre landet, uanset køn. Ellers brugte jeg denne søndag på at sætte opslag på byens bus skurer, omk. salg af mine møbler.
Mandag d.8. juni var en lidt mærkelig dag, fordi jeg denne dag skulle tage afsked med mit støttebarn, da han skulle på ferie og fordi jeg skulle stoppe i institutionen den følgende fredag. Han var dejlig glad og vi havde en sidste god dag, og solen skinnede. Men det var svært at sige farvel, inderst inde var jeg ked af det, fordi jeg vil savne drengen, men synes jeg fik taget god afsked med ham og hans forældre, og formåede at holde tårerne tilbage. Et var at det var svært at sige farvel til drengen, men det satte ligesom også tingene i perspektiv og det gik mere og mere op for mig, at jeg nu er ved at tage afsked med Grønland, mine venner og det liv jeg nu har levet her, i næsten 2 år. Jeg glæder mig meget til at skulle tilbage til Danmark, mine fremtidsplaner om at skulle rejse Down Under og med tiden videreuddanne mig til PPR konsulent, men det bliver svært at skulle tage afsked med Grønland og mine dejlige venner heroppe. Men den tid måtte jo komme, og heldigvis er der adskillige kontaktformer i dag, både almindelig post, men også den teknologiske verden, hvilket jeg er rigtig glad for, når man så skal rejse så langt væk fra sine gode venner og kontakter her i Grønland.
Tirsdag d.9. juni var jeg over hos Anne om aftenen og spise og vi fik kigget lidt på flyttepapirer mv., da Anne som jeg også rejser tilbage til Danmark midt i juli måned, og det er også Anne jeg skal rejse med igen imellem jul og nytår, til Australien, Tasmanien, New Zealand og måske Fiji. Så hyggelig aften. Efter vi havde spist, gik vi en dejlig lang aftentur i det skønne vejr og fik taget en masse gode billeder og vi blev glade ved at se de første sommertegn, med fine blomster rundt omkring.
Onsdag d.10. juni var jeg hjemme hos Jette om aftenen, hvor også Karina og Bente kom, og vi holdte igen lidt hygge sammen, sidste gang sammen inden jeg rejser. Rigtig hyggeligt.
Torsdag d.11. juni havde jeg en gratis fridag, grundet et kursus vi havde i december måned sidste år, så denne dag brugte jeg som flyttedag og fik indleveret alt mit gods på godskontoret i Nuuk med stor hjælp fra min ven Binia. Da vi var færdig med at flytte mine ting, tog vi på cafe Barista hvor jeg gav frokost, det var rigtig hyggeligt. Og dejligt, en lettelse at vide at der nu var styr på den del af min flytning, og at mine ting nu var indleveret og klar til at komme på et fragtskib til Danmark og videre derfra hjem til min nye adresse i Danmark.
Om eftermiddagen mødtes jeg med Anne og vi tog på cafe Katuaq og hyggede os. Her så vi Anders Foghs kone, Anne Mette Fogh, hun var i byen for at holde foredrag.
Sen eftermiddag, tog jeg hjem til Ea og Ellen, for at indlogere mig for resten af tiden i Grønland, da min lejlighed nu var blevet tømt og klar til at blive synet.
Fredag d.12. juni, var min sidste dag på arbejdet og jeg havde slik med til både børnehave, fritidshjem og mine kollegaer, og fik holdt en god afslutning med mit arbejde og fik sagt ordentlig farvel. Af Umiaq, fik jeg en flot halskæde med et isbjørnehoved lavet af narhvalstand, og jeg fik en buket blomster, fordi jeg i maj måned havde været 100 % på arbejdet, uden afspadsering, ferie eller sygdom. Om aftenen kom Tina og Charlotte på besøg og vi hyggede med at grille, min første grill aften i år, dejligt. Desserten stod på is og friske jordbær, også de første friske jordbær i år. Håber på flere friske jordbær i Danmark, da jeg kommer hjem midt i højsæsonen for jordbær i Danmark. Men hyggelig aften. Charlotte som er grønlandsk sangerinde og som lige har udgivet sin første cd Lotte, fik jeg til at signere den cd jeg havde købt, meget sjovt når nu jeg var sammen med hende og cd’en er bare super god.
Lørdag d.13. juni var jeg på en sejle tur med turist selskabet Tubilak Travel, en tur til Håbets Ø og en nedlagt bygd Kangeq, sammen med bl.a. Anna og hendes forældre som var på ferie i Grønland. Det var en rigtig god tur, og spændende at se de to steder og hører guiden fortælle historier om bl.a. Hans Egede som først boede på Håbets Ø inden han flyttede til Nuuk.
Søndag d.14. juni havde jeg stor rengøringsdag i min tomme lejlighed, så den var ren og klar til syn mandag. Om eftermiddagen fulgtes jeg med Anne på gå ben til byen, en dejlig tur i super godt vejr. Vi spiste aftensmad på cafeen Prego og gik efterfølgende i biografen og så filmen ”Knowing”. En spændingsfilm, med en lidt for overnaturlig afslutning, men okay og lidt uhyggelig. Bagefter gik vi lidt rundt i kolonihavnen og nød det dejlige aftensvejr, og var bl.a. oppe på bjerg toppen med statuen af Hans Egede og nyde den gode udsigt over havet og byen. Hjemme igen hos Ea, hyggede vi med film inden trætheden meldte sig.
Mandag d.15. juni fik jeg synet min lejlighed, med stor tilfredshed hos udlejer og jeg skulle kun hæfte for malerarbejdet. Derefter tog jeg til byen. Her besøgte jeg Jette på hendes arbejde, fik sagt farvel for sidste gang og hun havde lige tid til at hygge med en kop kaffe. Senere var jeg til min sidste gang fysioterapi og fik nogle elastikøvelser jeg skal lave fremover og i DK til min skulder er god igen. Senere mødtes jeg med Anne og gik lidt på shopping tur med hende rundt i byen, og vi købte årets første is, softice, og nød den sammen med en fælles ven, Klaus og hans veninde som var på besøg. Bagefter tog jeg bussen ud til Nuussuaq og gik ned til Ellens børnehave for at hente hende. Hjemme igen slappede vi af og jeg fik pakket til min ferie i Sydgrønland. Senere kom Ea hjem og vi fik styr på det sidste i forhold til vores fælles ferie til Qaqortoq.
Tirsdag d.16. juni var afrejsedagen for vores ferie til Sydgrønland, Qaqortoq, hvor vi skulle sejle til med et stort kystskib. Dagen gik med at inspicere skibet, hygge i legerummet med film sammen med Ellen, spise medbragt frokost i cafeteriet og at være udenfor på dækket og nyde de smukke omgivelser vi sejlede rundt i. Undervejs lagde vi til i bygden, Fiskenæsset og senere hen omkring midnat kom vi til byen Paamiut. Her lagde vi til ½ time, så jeg gik i land og gik en hurtig tur rundt, da jeg jo ikke havde været i Paamiut før, men også fordi min tidligere sambo i min 2 vakant bolig, Jarti bor i denne by. Hun var desværre i Nuuk.
Ombord igen lagde jeg mig ned i min køje for at sove, så jeg kunne være frisk til endnu en dag og med ankomst om eftermiddagen i Qaqortoq.
17. juni stod vi op, så vi var klar til morgen buffet kl.7-9, en god start på dagen. Ellers gik dagen ombord med at være meget ude på dækket, da det var et flot vejr, dog tåget første delen af turen, men så kom solen igennem og det var super flot, med alle de mange iskosser og store isbjerge vi sejlede rundt i blandt. Ellen og jeg hyggede os med at lave små videoklip, hvor Ellen var speaker. Vi så mange sæler undervejs, Ea så en Hval og jeg så vist også én, en enkelt gang og et rensdyr.
Kl. 14.45 ca. ankom vi til Qaqortoq. Da vi ankom til lejligheden, blev vi glædeligt overrasket. Vi havde lejet en 3 værelses stor lejlighed, og med super smuk udsigt udover Store søen. Og selvom vi lå lidt ude bagved byen, tog det ikke andet end 10 min på gå ben så var vi i by centrum. Efter at have fået pakket lidt ud, gik vi ned i byen, for at tjekke ud hvad den indeholdte og for at få handlet lidt ind. En rigtig hyggelig by og skønt at se blomster alle vegne og træer hist og her. Resten af dagen stod på fortjent afslapning hjemme i lejligheden.
18. juni var en rigtig turist tur for os alle. Vi besøgte først turist butikken og fik købt os et kort over alle de smykke stenskulpturer vi havde hørt om, skulle findes rundt omkring i byen, startet af kunstneren Aka Høgh. Og brugte efterfølgende dagen og de efterfølgende dage på løbende at få set alle stenene og klippevæggene som havde fået hakket fine skulpturer i sig. Vi kaldte at vi var på stenskattejagt, sjovt især for Ellen. Ellers brugte vi denne dag på at besøge det lokale bræt hvor de solgte nyfanget fisk og sæl kød. Vi så det berømte og eneste springvand i Grønland på det fine torv i byens centrum, omgivet af flotte velbevaret gamle huse. Vi var på byens museum og nede og se den gamle kirke. Jeg mødte Maria, jeg tidligere har arbejdet sammen med i Sikkersoq i Nuuk. Hun havde sin egen restaurant i byen med sin mand. Sjovt at se hende igen. Senere gik jeg selv rundt i en anden del af byen, og fik set heliport pladsen, havnen og Great Greenland som producere sælskindsprodukter med egen systue. Bagefter gik jeg til torvet, hvor der blev holdt åbningsceremoni for selvstyre og byens kulturdage. Og der var flere taler, bl.a. byens borgmester og der var kor der sang og bands. Her mødte jeg endnu en tidligere kollega fra Sikkersoq, Kistáraq. Også sjovt at se hende igen. Hjemme igen spiste vi aftensmad og gik derefter ned til hallen, for at høre DR’s pigekor give koncert. Det var en rigtig god koncert, med dejlig sang, og som pause nummer, spillede de irer Jane og Shane på violin og guitar. Byens 3 klasser havde i de forgangne dage øvet på 2 sange de skulle opstræde med sammen med pigekoret og 4 grønlændere var efter audiensen blevet valgt ud til at skulle synge med pigekoret og nogle af dem bag fine nationaldragter. Så alt i alt en god aften i Qaqortoq hallen.
Fredag 19. juni, var dagen hvor Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik skulle ankomme i Nuuk. Denne dag havde vi ikke det bedste vejr i Qaqortoq, så dagen gik med et hurtigt visit i byen og derefter hjem for at hygge inden døre med dvd. Senere på dagen klarede det op, og jeg gik på vandretur i næsten 2 timer. Hvor jeg gik op på en stor bjergtop, indover bjerget og kunne se fjordsystemet bagved Qaqortoq og derfra indover en dal og op på endnu en bjergtop, så jeg til sidst var over hvor vi bor og kunne se ned til lejligheden og så hjem. Det var en dejlig tur og meget flot tur, og jeg nåede kun lige hjem, inden det igen begyndte at regne. Men så stod den på hygge og afslapning inden døre.
Lørdag d.20. juni gik jeg efter morgenmaden til byen, for igen at vandre lidt rundt. Denne gang op på en lidt mindre bjergtop i den anden ende af byen, hvorfra jeg kunne se i den retning hvorfra vi kom med skib i onsdags og se hvordan der kom mere og mere storis til, rigtig flot syn. Nede igen gik jeg ned til brættet, da man denne dag havde en sæl konkurrence om hvem der kunne fange den første sæl. Men der blev kun fanget én. Efter frokost på sømandshjemmet med Ea og Ellen og efter at have handlet ind gik vi til ”Sæl -styre” arrangement i et lille telt. Her serverede de sælsuppe og sæl kød. Suppen er jeg ikke så vild med, men sæl kødet smagte faktisk meget godt med stærk sennep til. Bagefter fortsatte jeg vores stenjagt alene og fik fundet de sidste skulpture. Herfra gik jeg hjemad indover en lille bjergtop. Her blev jeg meget overrasket over at se 2 heste i det fri, den ene ikke fastspændt, og som faktisk løb efter mig imens jeg videofilmede. Hi hi.
Søndag 21. juni, grønlandsk nationaldag, og selvstyre dag, stod jeg tidlig op, så jeg kunne være med i optoget som gik fra torvet af og op til kommunen 7.30. Ved kommunen blev flaget hejst(grundet nationaldagen) og alle de internationale flag(grundet indførelsen af selvstyre) alt imens kor og befolkning sang en grønlandsk velsunget sang. Efterfølgende holdte, borgmesteren tale og det grønlandske kor sang flere sange. Der var efterfølgende morgenmad til byens befolkning og alle lykkeønskede hinanden med nationaldagen og selvstyret. Kl. 10 gik vi i kirke, en smuk gudstjeneste og flot kirke indvendig. Bagefter spiste en dejlig frokost på byens hotel. Nede i byen var der forskellige arrangementer, som Ea og Ellen fik oplevet, alt sammen noget jeg oplevede sidste år på nationaldagen i Nuuk, så jeg valgte at gå med i et løb omkring Store søen. Jeg troede egentlig det var en guidet tur omkring, men fandt senere ud af at det var et løb, hvor man fik tildelt løb nr. og det hele blev blæst igen af truthorn. Men jeg havde besluttet mig for at jeg ville gå turen, nyde den og få tid til at tage billeder om så jeg skulle komme ind på en sidste plads, og jeg havde sku da heller ikke løbe tøj på eller kondi for den sags skyld til det. En anden dame, på 66 år, havde haft samme forventninger som jeg, så vi fulgtes rundt og havde en rigtig god tur og kom da også sidst i mål og fik samme tid, 3.10.25 og et fint diplom for deltagelse. Turen rundt har jeg efterfølgende fået at vide måler i luften 12 km, men går man turen, hvor det både går op og ned, ja så er den på 16 km. Tilbage igen, fandt jeg Ea og Ellen, og hyggede med dem, alt imens vi hørte musik fra et band og sad og nød det gode vejr i blandt byens befolkning. Der var også grønlandsk dans og man kunne smage grønlandshval, fedtet og mattak(Spæk). Jeg kiggede kun på de små boder med smagsprøver, havde smagt det tidligere. Denne hval havde man delt i 4 store stykker, så hver kommune i Grønland havde fået et stykke til at dele ud til byerne, i anledning af selvstyret. Hjemme igen i lejligheden, så jeg en udsendelse i tv fra Dronningen, Prins Henrik, og Kronprinsparrets besøg i Nuuk i anledningen af selvstyret. Om aftenen gik jeg til selvstyre fest i hallen, hvor der var sange, taler, kor, trommedans, tryllekunst, Jane og Shane og Rasmus Lyberth koncert. Så alt i alt har det bare været en rigtig dejlig nationaldag, hvor jeg igen fik set alle de smukke grønlandske nationaldragter og fotograferet dagen lang.
Mandag d.22. juni gik formiddagen med at gå lidt rundt i byen og spise frokost på hotellet. Om eftermiddagen havde jeg fået arrangeret en sejle tur med en privat fisker, Bent. Vi sejlede ind i fjorden, så flotte store isbjerge på vejen og inde i fjorden så vi 2 pukkelhvaler. Først så vi dem langt væk fra båden, men sejlede stille rundt i 10 min og så dukkede de op igen, denne gang kun 5 meter fra båden. Det var en fantastisk oplevelse at se så enorme dyr så tæt på. Bagefter sejlede vi videre ind i fjorden, hen til den bedst bevaret kirkeruin, Hvalsø. Derfra sejlede vi til en bygd, og kunne se deres fåreholdersted fra båden af. Et meget smukt sted, som så helt dansk ud med små marker, og grantræer. Jeg fik fortalt, at for at de kan lave så fine græsmarker til deres får, så skal de først fjerne alle sten først, inden de kan så græs, så der ligger et stort arbejde foran, for at få et sådan fåreholdersted i Sydgrønland. Herfra sejlede vi tilbage til Qaqortoq igennem en masse stor is, og spejdede efter sæler på isflagerne, men uden held, Bent havde ellers sin riffel med. Tilbage igen, efter en rigtig god og oplevelsesrig tur, handlede jeg ind og gik hjem til Ea og ellen, hvor aftenen stod på afslapning, og dronningens tale om selvstyre i tv.
Tirsdag d.23. juni slappede vi mest af, var dog lige på hotellet for at spise frokost. Om aftenen gik vi en tur, for at se om der var nogen der fejrede Sct. Hans aften. Der var enkelte små bål hist og her. På en lille bjergtop hyggede Ellen og jeg med at lege Kongens efterfølger, ellers gik vi bare rundt og så en masse smukke blomster på vores vej. Hjemme igen slappede vi bare af og hyggede med film.
Onsdag d.24. juni brugte vi formiddagen på at pakke kufferter og rydde op. Jeg gik en lille tur, og Ea og Ellen gik til byen. Efter frokosten og da klokken nærmede sig 14.30 gik vi mod byen, jeg med det lange ben foran, da jeg havde fået sms af min kollega om at kystskibet nærmede sig Qaqortoq. Jeg skulle nemlig aflevere nøglen til den lånte lejlighed til min kollega, da det var hendes veninde i Qaqortoq vi havde lånt lejlighed af. Det var meget hyggeligt lige at se min kollega igen og sige farvel for sidste gang. Derefter slog på lejr på hotellet, hvor vi blev siddende, fik slappet af, spiste aftensmad, inden vi ved en 20 tiden gik ned på torvet og hyggede med is, jeg gav, fordi vi havde gennemført vores stenskattejagt. Jeg var dog lige kort nede i byen, og fik bl.a. hygget med en kop kaffe sammen med min tidligere kollega Maria og sagt farvel for denne gang. Kl. lidt i 21 kom kystskibet igen til Qaqortoq, efter at have været en tur i Narsaq. Inden vi kunne få tjekket billetter, skulle billetkontoret først lige hejses ned fra skibet og gøres klar så vi kunne gå igennem kontrollen, inden vi gik ombord på skibet. Meget sjovt at iagttage at det er sådan det foregår. At skibet har sit eget billetkontor med rundt til de forskellige byer. Ombord vandt vi vores køjer og gik op på dækket for at vinke farvel til Qaqortoq. Jeg blev oppe, imens de andre gik til køjs og så en rigtig flot solnedgang og fik snakket med et dansk par der var på ferie i Grønland. Ved midnatstid gik jeg til køjs. Torsdag d.25. juni havde jeg besluttet mig for at stå tidlig op, så kl. 6.30 ca. stod jeg op, så jeg kunne se da vi lagde til ved bygden Arsuk(jeg sov da vi ankom dertil på vejen ned). Vi kunne ikke ligge til kaj ved Arsuk, så den ene passagerer der skulle med, blev hentet af en speedbåd, der blev hejst ned fra skibet. Bagefter gik jeg i cafeteriet og nød en lækker morgenbuffet og fik selskab af 2 grønlændere og senere kom Ea og Ellen til. Derefter gik jeg op i skibets salon og læste avis og forsøgte at sove lidt, fordi jeg var begyndt så småt at blive søsyg, da det var begyndt at blæse 18 m/sek. Men jeg var nød til at sætte mig tilbage i cafeteriet igen, da det er den mest rolige del af skibet at sidde i, når det blæser. Kl. 14.45 lagde vi til i Paamiut. Denne gang havde jeg aftalt med Jarti at vi skulle mødes. Så jeg mødtes med hende på hendes arbejde og gik herefter rundt i byen. Lidt senere mødtes jeg igen med Jarti, denne gang nede på kajen, hvor vi snakkede indtil vi skulle sejle videre og jeg fik sagt ordentlig farvel til Jarti. Dejligt lige at se hende igen. Og efterfølgende skulle det vise sig at blive en meget slem sejlads, hvor jeg var nød til at spise friske lakridser hele tiden og gå ud på dækket ofte for at få luft, da jeg var søsyg. Det blæste op til 25 m/sek. og vi vippede så meget at koøjerne blev dækket til, og så man ikke kunne skimte land i horisonten, men kun vandet og himlen. Hen på aftenen lagde vi til ved Fiskenæsset og turen derfra blev igen mere og mere voldsom, da vi sejlede ind i en orkan. Jeg sov ikke den nat og var ude på dækket det meste af tiden. Ea sov heller ikke meget, men heldigvis klarede Ellen det fint og sov hele natten.
Fredag d. 26. juni ankom vi trætte, og jeg søsyg til Nuuk kl. lidt over 7 om morgenen. Hjemme igen var jeg ikke meget værd og resten af dagen stod på at ligge i sengen.
Lørdag d.27. juni brugte jeg formiddagen på at få kigget på alle mine billeder og videoklip fra ferien i Qaqortoq. Kl.14 skulle jeg til kaffemik hos Karina, som fejrede sin fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt og med mange gode kager. Jeg fulgtes med Anna, Karl Martin og Esther hjem på gå ben i et flot solskinsvejr.
Søndag d.28. juni gik jeg med Anna og Esther til byen og på nationalmuseet. Derefter så vi to nye statuer der var sat op i byen i forbindelse med selvstyret. De var flotte. Derefter gik vi på cafe Barista og spiste frokost. Samtidig var de to grønlandske sangerinder, Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann også på cafeen, meget sjovt. En hyggelig dag med Anna. Senere gik jeg ned til min nu tidligere nabo, Naujalisa og fik sagt ordentlig farvel. Jeg havde fået hende til at lave nogle flotte grønlandske smykker til mig, jeg skal have med hjem til Danmark, til mig selv og som gaver. Hjemme igen hyggede jeg med Ea og Ellen.
Mandag d.29. juni stod jeg tidlig op og brugte hele dagen på at gå rundt omkring og få styr på at alt var blevet afmeldt som det skal, varmeselskabet, boligselskabet, forsikringsselskabet, telefonabonnement mv. Derefter tog jeg ud til institutionen Sikkersoq, mit tidligere arbejdssted og fik sagt farvel.
Tirsdag d.30. juni brugte jeg dagen på lidt rengøring og på at skrive denne dagbog. Senere om eftermiddagen, hentede jeg Ellen fra børnehave og vi hyggede med film indtil Ea kom hjem. Om aftenen fik vi besøg af Anna, Karl Martin og Esther.
Onsdag d.1. juli havde jeg en rigtig hyggelig dag med mine 2 veninder Anna og Karina, en slags afskedsmiddag hygge, og jeg fik en flot afskedsgave af dem, og deres kærester, Karl Martin og Rune. Det var en bog om hvordan man udarbejder den flotte grønlandske nationaldragt. Tak for den. Hjemme igen hyggede jeg med Ea og Ellen, og vi fik en dejlig afskedsmiddag og aften sammen om aftenen. Tak for det og tak for husly.
Torsdag d.2. juli, hjemrejsedagen. Jeg fik sagt ordentlig farvel til Ea og Ellen om morgenen, og fik derefter pakket færdigt. Jeg gik i Pisiffik og købte morgenbrød og frugt til Anna og jeg og nød min sidste tid i Grønland, for denne gang sammen med Anna. Tak for en dejlig morgen. Vi fik sagt godt farvel og jeg tog taxien ud i lufthavnen.
Herfra gik turen til Island, hvor jeg havde 7-8 timers ventetid, jeg tilbragte i Keflavik, inden turen om natten gik videre mod Danmark.
3.juli tidlig morgen landende jeg i København og blev taget imod mine forældre og veninde Sissel – et dejligt gensyn. Så jeg er godt tilbage igen i DK. Tak for en god tid i Grønland, jeg vil savne alle mine gode venner i Grønland, landet og det hele, men vi ses igen, enten i DK eller når jeg engang vender tilbage til Grønland på ferie. På gensyn.
Skrevet af Louise O Hansen. D. 13-09-09.



  
30/05/2009 17:30      Maj måned 2009
Louises dagbog for maj måned 2009 i Grønland:
Denne måned har igen været indholdsrig, og meget blandet vejrmæssigt. Vi har haft sne, snestorm, og bare mere sne til ind midt i maj, før solen kom ordentlig frem og fik sneen til at smelte. Og regnen kom og hjalp til med at få sneen væk, så der nu i slutningen af maj, kun ligger lidt sne hist og her. Det er ikke tit det opleves, at sneen ligger så langt ind i maj måned, og lidt trist når man gerne vil have sol og sommer. Men nu er den der, og det nyder jeg i fulde drag. For sommeren er meget smuk i Grønland. Min sommerferie i Grønland i år, skal foregå i Sydgrønland, Qaqortoq, hvor jeg skal til med min veninde Ea og hendes datter Ellen i juni måned. En form for afslutnings tur med Grønland, for mit vedkommende, da jeg jo som nævnt i sidste dagbog, flytter tilbage til Danmark 2. juli. Men denne ferie må I hører mere om i dagbogen for juni måned. Ellers er der at sige for maj måned, at jeg har nydt tiden i Nuuk, været sammen med mine venner, for alvor fået taget fat i flytteforberedelserne og salget af mine møbler. Ellers har det været, en lidt besværligt måned, trods min skulderskade og at skulle gå rundt med slynge den første halvdel af måneden. Lægen har yderligere kunne konstatere at mit kraveben har været gået ud af led og fysioterapeuten kunne konstatere noget i min nakke. Jeg har derfor haft mange smerter, fået smertestillende som gjorde mig enormt træt, men heldigvis har jeg som nævnt været til fysioterapeut og fået mange gode øvelser for genoptræning og min skulder er heldigvis i bedring her i slutningen af maj måned.
1.maj startede ud med en dejlig halvdags arbejdsdag. Hjemme igen, bagte jeg kage og fik senere på eftermiddagen besøg af min veninde Jette, som jeg bl.a. har studeret NLP med. Det var rigtig hyggeligt.
2. maj var jeg i byen på indkøb med Ea og Ellen og resten af dagen gik med afslapning.
Søndag d.3. maj skypede jeg med forældrene, rigtig hyggeligt. Om eftermiddagen var jeg ude hos Jette og drikke eftermiddagskaffe, sammen med Karina og Bente, som også tog NLP uddannelsen. Det var rigtig hyggeligt.
Mandag d.4. maj tog jeg efter arbejde hjem til Ea og Ellen for at spise, det var også super hyggeligt. Ea havde hendes mor på besøg fra Danmark.
Lørdag d. 9. maj var jeg først til kaffemik hos min veninde Bente, som fejrede sin fødselsdag. Det var en rigtig grønlandsk kaffemik, med både varm mad og adskillige lækre kager. Det var rigtig hyggeligt. Derefter skulle jeg videre hjem til Anne. Her skulle jeg hjælpe til med at bage adskillige kager til Annes kaffemik, som hun skulle holde dagen efter. Undervejs i vores kage bagning, kom Birgit på besøg, vi fik tid til aftensmad og til at hygge med 2 film. Men ellers havde vi nok at se til og kom først i seng kl.2.30 om natten. Dagen efter måtte vi forholdsvis tidlig op og i gang igen med at bage flere kager, så vi kunne være klar til gæsterne skulle komme imellem kl.14 og 17. Vi fik bagt 9 forskellige kager(heriblandt 2 former for muffins) og derudover en masse boller og så havde en veninde til Anne også en kage med. Det var også en rigtig hyggelig kaffemik, hvor jeg fik spist rigtig meget kager… mmmh. Og da der var mange rester, ja så fik jeg en masse med hjem, jeg nød godt af den kommende uge efter.
Og ugen efter var stille og rolig og gik med besøg af kollega for at se på mine møbler og med at pakke lidt mere i kasser og smide ud, så meget jeg nu kunne gøre trods min skade.
Søndag d.17. maj var jeg hjemme hos Jette og spise frokost, og efterfølgende hygge med facebook og kaffe hele eftermiddagen. Jeg var først hjemme tidlig aften. Jeg er efterfølgende blevet gjort opmærksom på at der denne søndag aften, igen blev skudt en isbjørn i kobberfjorden, desværre havde jeg ikke hørt om det, ville ellers gerne have set en isbjørn og taget nogle billeder. Men min kollega har fortalt, at de meget hurtigt havde skåret den ud til salg på brættet. Så hvis jeg havde vidst det, havde jeg måske slet ikke nået at se den alligevel. Nå men det er lidt vildt at tænke på at der nu inden for 2 mdr. er blevet skudt 2 isbjørne nær Nuuk. Om tirsdagen d.19. maj. så jeg så isbjørnekødet på brættet, da vi var på tur med fritidshjemmet til byen og bl.a. Brættet.
Torsdag d.21. maj, min søsters fødselsdag – Tillykke søster, ringede jeg til Jannie og lykkeønskede hende. Denne dag var det et fantastisk solskinsvejr, så jeg valgte at gå en lang tur, lufthavnsvejen rundt på ca. 8 km. Det var en rigtig dejlig tur, med mange pauser, og tid til at fotografere undervejs, så det tog lidt under 3 timer inden jeg igen var hjemme. Jeg mødte også en dansk nyankommet sygeplejerske på min vej og faldt i snak og vi så en paraglider lette, og jeg blev overrasket over at se at det er en stor propel der løfter dem op, troede egentlig at det var vinden der fik dem til at svæve. Men propellen blev brugt ved start og ved landing i dette tilfælde. Oppe i luften er det vinden der styre hvor paraglideren flyver hen. Om aftenen, efter at have spist, tog jeg hjem til Anne for at sy sælskind. Jeg fik syet den ene rævepels på mine sutsko. Det var hyggeligt at være over hos Anne. På vejen hjem var der en flot solnedgang.
Lørdag d.23. maj mødtes jeg med Karina i Nuussuaq og vi gik ind til byen i et fantastisk solskinsvejr og det var så varmt, at man var nød til at gå uden jakke, skønt. Det blev også som lovet næsten 15 grader denne dejlige lørdag i maj. Vi gik først rundt i Nuuks butikker, for derefter at spise frokost på Barista. Bagefter gik vi igen rundt i det skønne vejr, ned igennem kolonihavnen og sad på stenene ved kolonihavnen og nød vejret og at kunne se børnene lege rundt på stenene i bare tæer. Nu var sommeren for alvor kommet til Nuuk. Om aftenen skulle jeg hjem til Ea og Ellen og spise og sove til dagen efter, som altid rigtig hyggeligt og med god romantisk film i fjernsynet.
I uge 21 og 22 gik mit salg af møbler for alvor i gang og jeg fik solgt en hel del.
Tirsdag d.26. maj gik hele dagen med forberedelse til grill fest om aftenen i Umiaq daginstitution. Så jeg havde en meget lang arbejdsdag. Men det var en god dag og grill festen gik også rigtig godt. Jeg havde fået rollen som fotograf.
Torsdag d.28. maj var jeg på kort visit hos min nabo, Naujalisa, for at se hvad hun laver af perlearbejde. Det var rigtig flot alt det hun havde lavet og jeg fik en lille perle kamik af hende som afskedsgave til at sætte på mobiltelefonen. Den blev jeg glad for, den var rigtig sød og sidder nu flot på min mobiltelefon. I kan se den under mine billeder for maj måned.
Fredag d.29. maj var jeg til pizza og sy aften hos Ea, hvor Tina også kom. Det var hyggeligt og her fik jeg syet den anden rævepels på min anden sutsko. Det var en rigtig hyggelig aften.
Så alt i alt en god maj måned. På gensyn i næste dagbog for juni måned.
Skrevet af Louise O Hansen. D. 30-05-09.




  
11/05/2009 20:30      April måned 2009
Louises dagbog for april måned 2009 i Grønland:
Måneden startede som altid med skæg og ballade grundet 1. april og vi havde det sjovt på jobbet med at lave aprilsnar. 1. april gav jeg kage på arbejdet, fordi jeg havde bestået min NLP eksamen.
2. april blev jeg igen lykkeønsket, da jeg fik en stor buket blomster af mit arbejde, fordi jeg havde bestået min eksamen.
3. april var jeg på besøg hos Ea, i hendes nye lejlighed. Det var rigtig hyggeligt. Denne dag startede min længe ventede påskeferie også, som jo i år skulle gå til det nordlige Grønland.
Men inden da var jeg lørdag d.4. april om eftermiddagen til banko sammen med Tina og Ea, igennem deres arbejde. Det var rigtig hyggeligt og trods jeg ikke vandt på mine spilleplader, ja så vandt jeg 3 siddegevinster. Om aftenen var jeg ude hos Jette fra min NLP øve gruppe og spise og hygge med gruppen. Vi fejrede at vi alle havde bestået vores NLP eksamen og Jette havde lavet lækker mad til os.
Søndag d.5. april skypede jeg med forældrene, super hyggeligt. Om eftermiddagen fulgtes jeg med Anne på gå ben ind til byen, hvor vi mødtes med Anna, KM og lille Esther ved forsamlingshuset. Der var en påskeudstilling vi først kiggede på og derefter tog vi på cafe Barista, super hyggeligt.
Mandag d.6. april kom Anne og spiste morgenmad, rigtig hyggeligt. Senere på dagen skulle jeg pakke kuffert og gøre mig klar til påskeferien til Uummannaq.
7. april kl. 7 om morgenen skulle Anne og jeg flyve fra Nuuk mod Uummannaq. Vi startede med en 4 timers mellemlanding i Kangerlussuaq, så her havde vi tid til at gå en tur ind til Kangerlussuaq by og til elven, hvilket var en fin oplevelse for mig, da jeg ikke havde været inde ved byen før og kun havde set lufthavnen. Videre fra Kangerlussuaq fløj vi til Aassiat, og videre derfra til Qaarsut. Her havde vi en kort ventetid, hvorefter vi skulle med helikopter til Uummannaq. Min første gang i helikopter, og jeg fik derfor en plads yderst så jeg rigtig kunne følge med. Det var en god oplevelse og jeg fik taget mange billeder og videoklip under den korte flyvetur i helikopter, som tog 5-10 min.
I Uummannaq fik vi bestilt en taxi og blev kørt ud til det lille hus vi havde lejet. Jeg kender en pædagog i Nuuk, hvis storesøster bor i Uummannaq og har et lille hus hendes datter bor i, som vi så kunne leje i den periode vi ville være i Uummannaq. Et lille fint hus, men meget primitivt, toiletspand, minus bad og vi skulle selv hente vand et par minutters gang fra huset. Men trods det var det dejligt at have vores eget lille hjem, og vi lånte bad hos storesøsteren. Resten af dagen slappede vi af, fik handlet ind og fik arrangeret kørsel til en bygd til torsdag. Ja jeg var frisk og stoppede en mand på gaden og spurgte om han ville kunne kører os til bygden Ikerasak torsdag. Det ville han gerne, og det skulle senere vise sig at Jukum som han hed, var i familie med nogle af alle de andre kontakter vi havde fået i Uummannaq.
Onsdag d.8. april sov vi længe, virkelig tiltrængt og det var jo ferie. Efter morgenmad gik vi til turist kontoret på hotellet i det skønneste solskinsvejr og fik kort over byen og området, så vi kunne finde vej til julemandens kongsgård, som var på programmet. Derefter gik vi mod julemandens kongsgård, først indover den frosne vand sø, hvilket var en udfordring i sig selv, fordi vi ikke var helt trykke ved at skulle gå der på isen. Men det skulle vise sig ikke at være den største udfordring, vi var nemlig senere på turen nød til at gå ind over storisen til julemandens kongsgård, kun 30 cm tyk, med vand lige nedenunder os og knirkende isskosser og isbjerge omkring os på isen, som kunne lyde lidt som om at isen slog revner. Men vi trodsede vores frygt og begav os ud på isen. For at se julemandens kongsgård var en lille drøm i os begge, da vi jo begge har været trofaste seer af julekalenderen ”Nissebanden i Grønland”. Og det var også en speciel oplevelse at stå der foran den lille grønne hytte, vi husker fra julekalenderen, hvor nissebanden tilbragte det meste af december måned, for at hjælpe julemanden med at finde de 2 ønske sten. Hytten lignede sig selv udenpå, men indeni var den ikke magen til, men indrettet hyggelig alligevel og med billeder af nissebandens medlemmer på væggene. Vi spiste vores medbragte frokost inde i hytten. Bagefter skrev vi en lille hilsen i gæstebogen. Da vi kom ud af hytten, mødtes vi med 5 andre danskere, som skulle vise sig at komme fra Bisserup på Sjælland, ikke langt fra Næstved hvor vi begge oprindelig er fra – sjovt. Og disse mennesker kender også min bedste veninde Sissel, sjovt. Nå men efter hyggelig snak, gik turen for Anne og jeg videre hen over isen, hen til den lille stenvarde, som vi også ser i ”Nissebanden i Grønland”, hvor julemanden sidder og venter, indtil nissebanden overrakker ham de to sten, som senere bliver kastet og bliver til 2 stjernesten. Her sad vi lidt og nød stilheden op ad varden. Herfra gik turen videre over isen, og vi fik taget rigtig mange billeder undervejs, og lavede mange stops undervejs. Hele vejen hjem, tilbage til byen, gik hen over isen og vi var først hjemme igen lidt over 19 om aftenen. En lang, men meget god og oplevelsesrig tur, hvor vi udover at få set julemandens kongsgård, også fik oplevet byen set fra isen af, og set både andre mennesker, men også snescootere, biler og hundeslæder bevæge sig indover isen, et meget specielt syn, når man tænker på at der er vand lige nedenunder.
Hjemme igen stod den på risengrød, for at have været på besøg i julemandens kongsgård, havde skabt lidt julestemning hos os, trods vi var i april måned. Senere om aftenen bagte vi hjemmelavet pølsehorn til vores frokost, til vores tur indtil bygden Ikerasak dagen efter.
Torsdag d.9. april stod vi op tidligt og blev kl. lidt over 8, hentet af Jukum, som selvfølgelig fik betaling for hans venlighed. Det tog nemlig ca. 45 min at kører ind til bygden, henover isen, en meget speciel oplevelse at kører der midt på isen, og få steder indover revner i isen og ujævnheder hist og her, som gav en bumpende køretur, men meget sjovt, og med stops undervejs til fotografering. Inde i bygden havde vi fået os en kontakt til en hundekusk. Denne kontakt også igennem den pædagog jeg kender i Nuuk, det var hendes storebror Jensi som skulle kører os med hundeslæde. Vi havde fået planlagt en tur på hundeslæde ind til Grønlands største og mest kælvende gletscher, 150 meter høj. Og det var en rigtig god tur. Vi kom rimelig tæt på gletscheren, men stadigvæk med stor afstand, da det ikke er et ufarligt sted at befinde sig, fordi at når gletscheren kælver, slås der store stykker is – faktisk isbjerge af indlandsisen. Og det kunne vi sagtens se på den afstand, da det gav store røgskyer, da isen ramte overfladen. Imens vi betragtede det flotte syn, spiste vi de medbragte pølsehorn, drak varm the og nød at befinde os der midt på isen i det skønne solskinsvejr. Imens vi stod der, så vi også sæler på isen på afstand. Herfra kørte vi ind til en anden, lidt mindre gletscher, hvor vi her kunne kommer rigtig tæt på. På vejen derind, så vi igen flere sæler på isen. Inde ved gletscheren holdte vi igen pause og kunne her se et hul i isen, lavet af en sæl. Sælen bruger sine skarpe klør til at lave hul i isen. Efter at have været der lidt, fået taget adskillige billeder gik turen igen hjemad mod bygden. Hele turen tur/retur tog lidt over 8 timer, en rigtig god og indholdsrig tur, men meget kold til sidst, og vi var godt frosne da vi kom tilbage til bygden. Her fik vi lidt varmt at drikke. Senere kunne vi nå at gå en tur rundt i bygden inden vi senere blev hentet af Jukum og hans kone. Det var også en god oplevelse af se denne lille bygd, et smukt område. I denne bygd har Flemming Jensen, alias Lunte, arbejdet og boede 7 år som lærer. Tiden inden optagelserne til julekalenderen gik i gang formoder vi. Så vi så skolen hvor han arbejdede. I denne bygd er dele af ”Nissebanden i Grønland” også optaget, nemlig da Lunte og Puk overnatte hos en familie efter at deres hundeslæde er løbet fra dem, men også de scener hvor Nissebanden er til kaffemik inden Skipper og Gemyse skal giftes og så endelig scenen hvor Skipper og Gemyse skal giftes, det er nemlig i kirken i Ikerasak at det foregår. Så vi aflagde også lige kirken et besøg og kunne straks genkende den smukke kirke og med de blå sidderækker. Da vi blev hentet af Jukum og hans kone, kørte de os hen til det sted hvor Lunte og Puk var til kaffemik, men desværre var dette hus for nylig brændt ned, men vi fik da set stedet. Turen hjemad mod Uummannaq gik igen fint og var en fin oplevelse henover isen. På vejen hjem lavede vi et stop, ved et langlinested, nogle mennesker som Jukum og konen kendte, men en god oplevelse for os at se, hvordan en grønlandsk fanger, fanger fisk med langline. Og det skulle senere vise sig, at Jukum inviterede os med ud og fiske med langline dagen efter, en af de ting vi gerne ville opleve når vi var i Nordgrønland, da det jo er ret speciel for de grønlandske fangere nordpå. Hjemme igen var vi godt trætte efter en lang, men god og indholdsrig dag. Jeg fik om aftenen en sms fra Anna fra Nuuk, som kunne fortælle at man i Nuuk havde skudt en isbjørn inde i Kobberfjorden, som var til skue på brættet. Typisk at sådan noget sker, når nu vi ikke er i byen, så vi fik den desværre ikke set. Men meget atypisk at der er isbjørne på disse kanter. Karl Martin arbejder til dagligt inde i Kobberfjorden, så heldig at han ikke var på arbejde denne dag.
Fredag d.10. april stod vi igen tidlig op og tog til grønlandsk påskegudstjeneste i den smukke kirke i Uummannaq. Derefter gik vi hjem og fik lidt frokost og gik derefter hjem til Jukum, for derefter at kører med ham ud på isen til hans langline sted. Her så vi så til, at Jukum hev hans lange line op af et hul i isen. Vi hjalp lidt til, med at kører linen op på et lille hjul. Ja lidt mere praktisk, end vi oplever det i julekalenderen, hvor Puk og Gemyse må trækker deres line op, ved at gå hen over isen med linen. Da meget af linen var trukket op, begyndte Jukums kroge at komme til syne og rigtig mange af dem med fisk på. De fisk som var under 1 kg, blev skåret ud i små stykker til ny madding, til når linen igen skulle sættes ned. Primært rev Jukum flest Hellefisk op, men også enkelte torsk, havkat og rødfisk. Vi tog billeder og lavede små videoklip imens vi stod der og så til at Jukum hev sine fisk op. Jukum var forståelig nok stolt af hans gode fangst, og det var sjovt for os at opleve hvordan en fangers liv er, i Nordgrønland. Linen var i alt 300 meter lang. Den største hellefisk han trak op vejede ca. 10 kg og den største torsk vejede ca. 5 kg. Vi var også heldige at få en hellefisk med hjem, som jeg senere hjemme igen i Uummannaq, fileterede, så vi havde til nogle gange aftensmad. Det tog i alt 3 timer ca. for Jukum at trække alle hans fisk op, sætte madding på igen og sætte linen ned i vandet igen. På vejen tilbage til Uummannaq, så vi store revner i isen, puha, godt vi kom sikkert hjem igen. I Uummannaq by, viste Jukum os, hvor Malik Neuman – drengen Inuk fra Nissebanden bor med sin far. Her så jeg også en tidligere kollega fra Sikkersoq, Anne Grethe og hilste på hende. Hun flyttede sidste år til Uummannaq, så hun blev overrasket over at se mig på disse kanter. Hjemme igen fileterede jeg som sagt fisk og vi fik senere risengrød… mmh.
Lørdag d. 11. april havde vi ingen store planer, så vi nød at kunne gå rundt i byen og kigge. Vi så bl.a. Luntes cafe udefra, den havde desværre ikke åben. En dejlig dag med meget afslapning og hygge på ude i byen og hjemme i huset, med film og med at kigge og ordne de mange billeder vi havde taget indtil nu. Denne aften fik vi den ene halvdel af hellefisken, marineret i noget alround mix. Mmmh det smagte super godt, en meget fin og mør fisk. Og så havde vi jo selv været med ude og fange den, og derefter selv ordnet den, så derfor smagte den ekstra godt synes jeg.
Det var længe lyst, så vi gik en tur om aftenen, og det blev faktisk aldrig rigtig mørkt…. Jeg gik senere ud for at tage billeder af nordlyset, men det var svært at få taget gode billeder fordi det ikke var mørkt nok. Senere gik Anne med ud, og omk. kl. 1.30 kunne vi se solen så op i det fjerne bag Uummannaqs varetegn, hjertefjeldet. Uummannaq betyder hjertefjeldet, eller fjeldet der ligner et hjerte.
Søndag d.12. april var vi til rigtig grønlandsk kaffemik, inviteret af Jukum og hans kone, da deres søn fyldte 20 år. Her blev vi præsenteret for 11 forskellige lækre kager, boller, og meget forskelligt grønlandsk mad. Jeg spiste rensdyr, flødekartofler, hvidløgsflute og smagte rå laks i saltlage og flere slags gode kager. Det smagte godt alt sammen, men en prøvelse for mig at smage den rå fisk. Men det smagte bare af laks. På fiskebordet var også en balje med en hel hvalfinne i, hvor man kunne skære sig et stykke hvalspæk/mattak. Men det havde vi begge tidligere smagt og tog for os af nogle af de andre lækre retter i stedet for. Efter en hyggelig kaffemik, gik vi en tur rundt i byen i det igen gode vejr. Og Uummannaq ligger på en lille ø, på et skråt fjeld, så det var veje som gik op og ned, så god motion at gå rundt i byen, men meget smukt alle vegne og med mange søde hundehvalpe, som var meget nysgerrige på os. Så en rigtig dejlig tur rundt i byen, med afslapning om aftenen.
Mandag d.13. april stod vi op om natten kl.3.30 i håb om at se flot solopgang, men der var desværre ingen, så vi gik i seng igen. Om formiddagen da vi var stået op igen, gik vi en tur ned til hotellet, hvor vi fik mulighed for at kigge ind i Santas hus – en lille souvinier butik. Derefter gik vi tur på isen. Undervejs holdte vi the og chokolade pause midt på isen, med store flotte isbjerge bag ved os. Og senere igen spiste vi frokost midt på isen. Imens vi gik der på isen så vi det man kalder et fatamorgana, altså vi kunne se vand i horisonten, vel vidende om at der intet var, kun is og bjerge. Dette fatamorgana kan fremkomme når der er et lag varm luft over en koldere luftmasse tæt ved jordoverfladen, hvilket kaldes temperaturinversion. Så lærte I det. Og ellers bare en stille og rolig dag i og nær Uummannaq by.
Tirsdag d.14. april var vores hjemrejsedag, troede vi. Vi vågnede op tidligt og det sneede udenfor og var meget overskyet. Typisk når vi ellers hele ugen havde haft det flotteste solskinsvejr alle dage. Vi havde bestilt taxi, men den kom ikke, så vi begyndte at gå ned til heliport, hvorfra vi skulle med helikopter, velvidende at vi måske ikke kunne nå det til tiden, hvor vi skulle checke vores bagage ind. Jeg stoppede en bil og han var sød at kører os til heliport, så vi nåede det til tiden. Men da vi kom til heliport, var vejret bestemt ikke blevet bedre. En helikopter forsøgte at flyve, men efter at have lettet og forsøgt at flyve mod Qaarsut, måtte den vende om, da den ingenting kunne se, pga. det dårlige vejr. Vores afgang blev også udskudt og det skulle senere vise at det udskød vores afgang så meget, at vi ikke ville kunne nå vores fly i Qaarsut videre til Nuuk, så de havde booket os på et senere fly og vi var derfor nød til at mellemlande i Ilulissat og overnatte der i 2 døgn inden vi kunne komme videre til Nuuk. Så vi sad så der i Uummannaq med den besked og måtte derfor ringe til vores arbejdsgivere og fortælle at vi var nødsaget til at tage to ekstra feriedage og at vi først kunne komme på arbejde fredag. Der var fuld forståelse fra vores arbejdspladser, men lidt surt at skulle tage to ekstra feriedage, som vi ville have haft brugt senere til endnu en ferie senere på året. Men vi valgte at se positivt på det hele, der var ikke andet for. Vi hyggede os lidt i lufthavnen med kortspil, og gik senere til byen for at spise frokost, pizza. Tilbage igen i lufthavnen, får vi så beskeden at de nu har valgt at aflyse vores helikopter afgang. Så vi måtte ud og have fat i en taxi, som kunne kører os over isen til Qaarsut. Men det var ikke lige sådan at få en taxi, da alle vogne der kan kører på isen, allerede var ude på isen. Men heldigvis havde et tysk par bestilt en taxi og vi kunne kører med dem, da de stod i samme situation som os og skulle nå flyveren i Qaarsut. Og sikke en tur det blev ind over isen. Vi kørte på et tidspunkt omk. 110 km i timen, hvad man må kører på de danske motorveje, og så forestil jer lige hvordan det var med ujævnheder, opbremsninger, skift af sne spor mv. undervejs og ½ times kørsel. Men vi kom sikkert frem, heldigvis og nåede vores fly i Qaarsut. Da vi landede i Ilulissat, blev vi hentet i en af Hotel Arctic små mini busser og blev kørt til hotellet hvor vi blev indkvarteret for de næste 2 døgn. Og det var jo super lækkert at skulle bo der, på 5 stjernet luksus hotel med alt betalt af Air Greenland, og især ovenpå at have levet meget primitivt i Uummannaq. Vi havde en skøn udsigt til Ilulissat by fra hotelværelset af, og med slædehunde udenfor vinduet. Vi nød træk og slip toilettet, det lækre bad og de tykke madrasser og fik virkelig indblik i hvordan små dagligdagsting kan have stor betydning for vores tilværelse. Vi er sku privilegeret til dagligt, så meget sundt at prøve at bo mere primitivt i Uummannaq, men nu også lækkert at prøve at nyde godt af forkælelse på luksus hotel også. Vi fik dejlig aftensmad og kunne nyde film på Bang og Olufsens tv’et.
Onsdag d.15. april, som egentlig skulle have været en arbejdsdag i Nuuk, tilbragte vi i byen Ilulissat. Vi blev i privat mini bus kørt til byen. Her var vi på smykkeværksted, hvor vi hver fik bestilt os en rensdyrs ring og senere derfra gik vi videre mod isfjorden og op så vi kunne se de enorme isbjerge i fjorden. Et flot syn, men meget koldt, da det blæste meget, så vi gik hurtigt ned igen og nåede ind til byen så vi kunne nå den private mini bus igen, ud til Hotel Arctic, hvor vi nød en dejlig frokost. Senere tog vi igen til byen. Denne gang fik vi arrangeret at vi kunne blive sat af i Sermermiut dalen. Her gik vi tur ned igennem dalen og igen ud så vi kunne se isfjorden. Et rigtig flot sted og vi fik her taget rigtig mange billeder, som vi har fået igennem hele vores ferie i Uummannaq og nu også her i Ilulissat. Fra dalen af gik vi igen tilbage til byen og ned igennem byen for at se på souvinier butikker og vi fik afhentet vores fine ringe. Det var sjovt igen at opleve Ilulissat, fordi jeg i påsken sidste år var her med mine forældre, hvor vi også gik tur i Sermermiut dalen og var på besøg i smykkeværkstedet og talte med den selv samme kunstner, som vi nu denne gang fik til at lave ringe til os. Og jeg fik genset det hus mine forældre og jeg boede i sidste gang jeg var i Ilulissat. Sidste år lå påsken bare i marts måned, men sidste år var det åbenbart varmere for sidste år var isfjorden ikke frosset til på samme måde og der lå isbjerge, som kunne flyde rundt i vandet, hvor vi i år oplevede at hele fjorden var frosset til og isbjergene lå fast. Utrolig nok, når vi i år var her i april måned, en måned senere. Men det skal også siges at jeg i skrivende stund ser ud på sne stadigvæk selvom jeg nu er nået ind i maj måned, og det er heller ikke normalt for vejret her i Grønland, da vi burde have sol og sommer nu.
Hjemme igen fik vi dejlig aftensmad, og senere slappede vi af på hotelværelset med god film.
Så kom hjemrejsedagen, synes jeg har skrevet det en gang før, men nu passer det. Vi stod tidlig op og blev kl. 6.30 kørt til lufthavnen, og havde inden da tjekket vores bagage ind i hotellets reception – smart. Kl. 7. 30 gik turen så mod Nuuk, igen med mellemlanding i Kangerlussuaq, men det skulle vise sig også at blive en oplevelse i sig selv, da det var et kraftigt stormvejr, som gjorde det svært for flyet at lande, det måtte forsøge flere gange, og anden gang lykkedes det heldigvis, men jeg var også efterfølgende noget fly syg. Puha. Nede på landjorden hilste jeg på Margit, min gamle fritidshjemspædagog, super hyggeligt at se hende igen, som godt havde hørt jeg nu boede i Grønland for en periode. Margit var pædagog på det fritidshjem jeg gik på, da jeg gik i folkeskole. Så sjovt at møde én der engang har passet mig, for det er jo mange år siden. 10 min senere skulle vi igen ud i flyet og kom til Nuuk en ½ time forsinket. Dejligt at være i Nuuk igen, men efter en super dejlig påskeferie, som vi må sige har været meget indholdsrig, med tid i Kangerlussuaq, Uummannaq og Ilulissat. Tak Anne for en god og uforglemmelig tur.
Resten af dagen gik med afslapning, tøjvask og med at ordne billeder.
Fredag d.17. april, min fars fødselsdag – tillykke far, skulle jeg igen på arbejde. Efter arbejde tog jeg til byen, og mødtes senere med nogle fra NLP gruppen på Daddy´s, et af byens værtshuse. Her fik jeg årets første påskebryg. Bagefter tog vi på restaurant Charoen Porn, hvor vi spiste dejlig thailandsk mad og fik taget afsked med Kari, som har valgt at flytte hjem igen til Norge. Vi var Kari, Jette, Hanne, Bente, Karina og jeg, som var ude og spise, det var rigtig hyggeligt.
Lørdag d.18. april havde jeg en dejlig rolig morgen, med tid til afslapning foran tv’et. Senere tog jeg til byen, til kulturel dag i forsamlingshuset. Her skulle jeg udstille de ting jeg havde lavet i keramik. Tina og Anna udstillede også deres ting. Bente fra min NLP gruppe udstillede også kniplinger hun havde lavet, påskeæg mv. Hanne og Jette fra NLP gruppen kom og så vores udstillinger og senere hyggede vi med kage og kaffe, imens vi lyttede til bl.a. Karl Martin spille på saxofon. Og senere var der folkedans. Der var mange forskellige udstillingsborde, stenflid, nationaldragters fremstilling, kunstudstillinger mv. Efter at have hygget lidt med Bente, Jette og Hanne, gik jeg op til keramik udstillingen igen. Her hyggede jeg bl.a. med Anna, Karl Martin, lille Esther, Tina og Ea. Senere kom Karina og Rune. Jeg fik lov at holde lille Esther og at give hende sutteflaske og var derfor en stolt ”Tante Louise”. Alt i alt en rigtig hyggelig eftermiddag.
Søndag d.19. april(Tillykke mor og far med bryllupsdagen), skypede jeg 2 ½ time med min veninde Sissel, det skønt at snakke så længe. Ea kom senere, vaskede tøj og vi hyggede med en kop kaffe. Senere kørte jeg med Ea hjem for at spise aftensmad, super hyggeligt.
Tirsdag d.21. april var det Annes 28 års fødselsdag, så jeg var ude og fejre hende på restaurant Nasíffik. Rigtig hyggelig aften, med god mad og dessert.
Onsdag d.22. april fik jeg mig desværre en arbejdsskade, da jeg fik overanstrengt min muskel bag venstre skulder. Har senere fået slynge og smertestillende på hospitalet Sana. (Desværre er jeg stadig i behandling, men på arbejde trods skaden).
Torsdag d.23. april gav jeg min arbejdsplads Umiaq min skriftlige opsigelse, da jeg har besluttet at flytte tilbage til Danmark til sommer. De havde fuld forståelse for min beslutning og vil savne mig. Om aftenen kom Ea på besøg.
Fredag d.24. april fik jeg givet min skriftlige opsigelse til Handicapafdelingen jeg er ansat under i Støttekorpset. Igen var der fuld forståelse for min beslutning og de havde været glade for mig den tid jeg havde været i Støttekorpset og det gode arbejde jeg havde lavet for det barn jeg har passet. Dejligt, at blive anerkendt og rost, for sit arbejde. Igen fik jeg Ea på besøg, denne gang til aftensmad og mere hygge.
Søndag d.26. april var jeg i varme bad i svømmehallen, tiltrængt for de ømme muskler. Senere skulle jeg hjem til Ea og spise til aften og sove der. Super hyggeligt.
Mandag d.27. april startede arrangementet ”Gør Maj Sund”, som jeg også medvirkede til 3 gange sidste år, bl.a. historisk power gå tur og vandretur op på bjerget Lille Malene. Men desværre i år har jeg måtte holde mig lidt i ro her i starten af ”Gør Maj Sund”, håber jeg når at være med på nogle af arrangementerne sidst i maj måned.
Denne dag fik jeg også givet forældrene besked til det barn jeg er støtte for, om at jeg stopper og rejser til Danmark. De var også kede af at jeg skulle stoppe og jeg må også sige, at jeg kommer til at savne barnet meget.
Tirsdag d.28. april kom Anne på besøg til aftensmad og hygge.
Torsdag d.30. april, månedens sidste dag blev afsluttet med at jeg på mit arbejde, observerede en stor havørn lige over institutionen. Så den iagttog vi længe da vi var ude på legepladsen. Desværre havde jeg ikke mit kamera med.
Alt i alt har det været en god april måned, med god påske ferie til Uummannaq og veloverstået opsigelses proces i forhold til mit arbejde som støttepædagog. Selvom det bliver vemodigt at skulle vinke farvel til dejlige Grønland, alle mine gode venner, arbejde mv. Jeg rejser fra Nuuk 2. juli kl.12. Jeg skal mellemlande på Island, hvor jeg flyver videre mod København kl. 1 om natten og lander i København d.3. juli kl.6 om morgenen. Jeg glæder mig meget til at skulle vende hjem igen, hjem til venner og familie i Danmark.
Grundet min hjemrejse til sommer, har april måned også været præget meget af at pakke ting ned i kasser (heldigvis havde jeg nået en del inden min skade) og jeg er i fuld gang med at prøve at få solgt mine møbler. Heldigvis har jeg fået solgt mange af mine møbler til Ea, da hun er flyttet i permanent bolig og manglede nogle ting, bl.a. vaskemaskine. Derfor låner hun også min vaskemaskine engang imellem, frem til hun selv skal overtage den når jeg rejser. Alle mine ting skal indleveres til godskontoret midt i juni og derefter skal jeg bo hos Ea indtil vi sammen skal til Qaqortoq – Sydgrønland på ferie i juni, og jeg skal derefter bo de sidste dage frem til 2. juli hos Ea og hendes datter Ellen. Det bliver rigtig hyggeligt og rart at bo sammen med nogle de sidste dage i Grønland, så tiden i Grønland kan blive afsluttet på en god måde i venners lag.
På gensyn i næste dagbog for maj måned.
Skrevet af Louise O Hansen. D. 11-05-09.




  
05/04/2009 23:30      Marts måned 2009
Louises dagbog for marts måned 2009 i Grønland:
Marts måned har været præget meget af min lyst til at fotografere og i denne omgang mange sort/hvid billeder også. Derudover har jeg brugt mange ressourcer på færdiggørelse af min NLP uddannelse, både med notatskrivning, møde med NLP øve gruppen og med eksamen i slutningen af måneden. Ellers har jeg været meget sammen med vennerne og ellers bare nydt livet i Nuuk og haft den daglige gang på arbejdet som støttepædagog med fast struktur og rutiner for barnet jeg passer.
Onsdag d.4 marts var Karina på besøg til aftensmad og vi havde en hyggelig aften.
Torsdag d.5 marts var jeg til keramik for at hente mine ting jeg havde lavet, en krukke med låg, en skål, og et fyrfad, det hele kan i se på et billede under mine billeder for marts 2009.
Lørdag d.7 marts var jeg til kaffemik hos Ea og Ellen. Ellen fejrede sin 5 års fødselsdag, og der blev serveret adskillige forskellige kager og lækre boller med pålæg til. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag hos Ea og Ellen.
Søndag d.8 marts fulgtes jeg med Ea og Ellen til sammenskuds brunch hos Michael, hvor Jakob, Mira, Heidi og Martin også kom. Hver især havde vi taget lidt forskelligt med, så det blev til en rigtig lækker brunch menu en dejlig søndag i marts. Bagefter kørte jeg med Ea og Ellen hjem til vores boliger som jo ligger i samme boliggård, og de gik med op til mig. Ellen så film og Ea og jeg hyggede med at snakke. Senere på eftermiddagen skrev jeg notater i forhold til min NLP uddannelse, ind i en bog, som jeg så senere efter uddannelsen er slut, kan slå op i når jeg skal udføre en coaching eller anden øvelse og lige er lidt i tvivl om fremgangmetoden eller andet. I denne bog har jeg løbende skrevet alle mine notater ind i fra alle undervisningsdagene, hvilket samtidig har givet mig en refleksion af stoffet på ny, men som jeg også er glad for at have fået færdiglavet nu, så jeg kan bruge den fremover.
Mandag d.9 marts efter arbejde kørte jeg med Ea og Ellen hjem til Anna og KM og spiste aftensmad, men vigtigst af alt, for at se deres nyfødte datter Esther. Og Anna og KM har sagt at Karina og jeg er Esthers nye tanter, så det er en meget ærefuld titel jeg har fået. Og sød det var hun bestemt, og Anna og KM var i deres rette element som kærlige forældre. Jeg gav dem en lille gave, et fint ”rigtigt” børne bestik sæt. Så vi havde en rigtig hyggelig aften hos dem.
Tirsdag d.10 marts tog jeg på fotosafari efter arbejde, og turen gik mod Nuuk fra Nuussuaq af, videre til den store bådehavn, og ind til Nuuk centrum, hvor jeg efter 2-3 timers dejlig gåtur og mange billeder rigere, tog bussen hjem. Undervejs på min gåtur snakkede jeg i mobil med min mor i Danmark, hvilket også var super hyggeligt.
Og succes’en gentog jeg igen dagen efter og tog på endnu en dejlig fotosafari i det skønne vejr, lige efter arbejde. Denne gang gik turen direkte mod Nuuk centrum og videre ned til kolonihavnen. Begge dage tog jeg både almindelig farve billeder, men også mange sort/hvid billeder. Det giver en god effekt med billeder i sort/hvid og man får den lidt ældre grønlandske stemning frem i billederne synes jeg. Denne dag fik jeg også shoppet sælskindssutsko til min kusine i Danmark, da hun efter at have lånt mine hjemmelavet sælskindssutsko i julen og næsten ikke nænnede at tage dem af igen, blev overbevidst om, at sådanne sutsko, måtte hun bare eje.
Torsdag d.12 marts var jeg om aftenen hjemme og spise hos Ea og Ellen og skulle senere passe Ellen, imens Ea var i byen og spise.
Lørdag d.14 marts var jeg om formiddagen i byen med Ea og Ellen, om eftermiddagen ude hos Jette og øve NLP – dvs. se videoer med øvelserne og om aftenen stod den på afslapning.
Og så er det jo dejligt at Skype er opfundet, så søndag d.15 marts snakkede jeg med mine forældre over skype og tirsdag d.17 snakkede jeg med min lillesøster. Så dejligt på den måde at kunne snakke med familien, men også vennerne i Danmark, som jo er langt væk når man sidder her i Grønland.
Onsdag d. 18 og torsdag d.19 marts havde vi NLP øve dage med alle de andre NLP kursister, så den ene dag øvede vi på den skriftlige del af eksamen og den anden dag på de praktiske prøver/altså fremførelse af en øvelse/coaching vi har lært.
Ellers onsdag d.18 marts mødtes jeg med Anne efter NLP øve dag. Vi spiste aftensmad på restaurant Godthåb og tog bagefter i biografen og så ”Changeling”, rigtig god, men også meget gribende film om en dreng der forsvinder og en mors kamp for at finde sin eneste søn.
Torsdag d.19 marts mødtes Anne og jeg igen, denne gang i Katuaq i cafeen, hvor vi havde en aftale med en fra Uummannaq vi kunne leje hus af når vi skal der op i påsken. Det var en hyggelig samtale, en dejlig imødekommende dame, som gerne ville leje huset ud til os, og ellers sikre sig at vi ville få et godt ophold i Uummannaq, man mærkede tydeligt en stor gæstfrihed. Bagefter købte vi pizza og tog hjem til Anne, hvor vi ellers hyggede os og snakkede mere om vores kommende tur til Uummannaq.
Fredag d.20 marts mødtes jeg med Karina i byen. Vi kørte senere ud til en restaurant nær ved hvor jeg bor og hentede lækker mad, steak med diverse lækker tilbehør og kørte hjem til mig for at spise og fredagshygge. Vi så bl.a. x-faktor som endnu engang havde en meget spændende afslutning.
Lørdag d.21 marts var jeg på langrendsski med Anne. Det var et fantastisk solskinsvejr og vi kørte hele vejen rundt på langrendsløjpen, dvs. ud ad mod lufthavnen og tilbage igen, en tur på 2,5 time, ca. 8 km. Og så tid til fotografering undervejs af naturen og os selv som mestre på ski. Ellers hjemme igen, stod den på afslapning og hvile af de trætte muskler.
Søndag d.22 marts var jeg igen aktiv og stod tidlig op og tog til vandaerobic, godt øm i alle led og muskler, men super godt at få dem rørt igen i vandet til vandaerobic, en fed måde at bevæge sig på. Bagefter mødte jeg Anna og Karl Martin som var ude og gå tur med deres datter Esther, det var hyggeligt lige at sludre lidt. Derefter gik jeg hjem, fik morgenmad, og mødtes derefter med Anne. Vi gik en dejlig tur i det skønne solskinsvejr og fik taget en masse billeder af den smukke natur. Turen gik mod Qinngorput ad den nye vej, først op på en lille bjergtop og så videre til Qinngorput og tilbage igen til Nuussuaq og hjem til mig. Hos mig spiste vi velfortjent frokost efter en dejlig gåtur, jeg kun iført sommerjakke, og udvekslede traditionens tro billeder fra vores tur. Vi hyggede også med serien ”Det lille hus på prærien” og hyggede med varm kakao. Senere da Anne var taget hjem igen, fortsatte jeg med at skrive videre på min NLP notater og det lykkedes mig denne aften at blive færdig med dem.
Tirsdag d.24 marts til lørdag d.28 marts, begge dage inkl. var jeg på den sidste del af min NLP uddannelse og vores underviser Anne Marie var Roskilde NLP skole kom op og underviste os igen og førte os til eksamen/evaluering og havde med sig en ny assistent, Tville. De 2 første dage fik vi mere ny undervisning, som jeg efter dagene var omme gik hjem og skrev notater om ind i min lille NLP notat bog.
Torsdag d.25 marts startede evalueringsdagene, som jeg ser som eksamens dage og jeg var til den skriftlige eksamen. Jeg skulle her svare rigtig på 75 % ud af 100 %. Jeg svarede rigtig på alle spørgsmål og lavede en lille ekstra opgave, da jeg i en lang periode havde øvet på en vigtig del af teorien, NLP forudsætningerne, men det indgik ikke i spørgsmålene, så jeg valgte at skrive alle 12 forudsætninger alligevel, når nu jeg havde kæmpet en brag kamp for at få dem lært, så jeg fik 105 % rigtige. Og klarede derfor denne prøve til det der svare til internationalt niveau, det bedste niveau af de 3 niveauer vi kunne bestå i.
Fredag d.27 marts vågnede jeg op til en voldsom snestorm, og alt kørsel blev frarådet efter en tid. Men inden da var det meningen at Karina skulle have hentet mig, men drejede rundt og røg næsten i grøften, dog uden større skade, og kørte bilen hjem igen. Jeg forsøgte at tilkalde en taxi men uden held og måtte derfor på gåben ud i snestormen for at mødes med karina og finde ud af hvordan vi så kunne komme frem til vores anden vigtige eksamens dag. Jeg blev skubbet frem, fordi vinden var så kraftig og sneen væltede ned. Heldigvis var der en bil der stoppede og kunne se jeg havde svært ved at styre min gang fremad, jeg nærmest løb fremad, så de tog mig med op til karina. Her fandt vi ud af at busserne utrolig nok stadigvæk gik, så vi kom med bussen. Og det skulle vise sig at være den sidste bus, da busserne lige efter blev indstillet pga. vejret og senere på dagen genoptaget igen.
Nå men jeg skulle til eksamen i forhandling, hvor jeg som coach skulle prøve at få 2 uenige parter til at nå til enighed og gå efter et fælles mål. Det var en svær opgave, men jeg klarede opgaven flot og fik rigtig god feedback af mine medstuderende og af min underviser og klarede igen en eksamen til internationalt niveau. Efter eksamens dagen var omme, tog jeg med en medstuderende, Bente, hjem og vi skålede for dagens gode resultat.
Lørdag d.28 vågnede jeg op til et fantastisk vejr, super skønt solskinsvejr og rigtig flot alle vegne med nyfalden sne, som der så til gengæld lå rigtig meget af alle vegne.
Denne lørdag skulle jeg til den sidste eksamen, en øvelse jeg selv havde valgt. Jeg havde valgt at gå op og lave en coaching, dvs. coache en anden person til at blive mere bevidst om hendes mål og få hende til at sætte ord på hvad hun vil gøre for at opnå sit eget mål. En coach stiller spørgsmål, kommer ikke med svar og skal være lyttende og neutral. Igen gik det rigtig godt, igen til internationalt niveau. Så efter denne eksamen, kunne jeg nu kalde mig NLP Praktitioner, hvilket vil sige at jeg nu er en person der kan praktisere NLP. Og derudover kan jeg videre uddanne mig og tage Master NLP uddannelsen, og i udlandet hvis jeg ønsker det, da jeg jo klarede eksamen på internationalt niveau. Så dagen blev afsluttet med at vi fik vores Certifikater.
Dagen efter søndag d.29 marts, skulle vores færdiggørelse og nye titel som NLP Praktitioner fejres og vi var 9 der tog til brunch i Katuaq, deriblandt vores 2 undervisere og stort set hele vores øve gruppe. Det var rigtig hyggeligt og med en god brunch menu. Bagefter gik jeg tur i det gode vejr med underviseren Tville, ned til kolonihavnen og jeg viste hende nationalmuseet, hvilket hun var glad for at se imens hun i disse få dage var i Nuuk. Derefter tog jeg bussen hjem og slappede af, velfortjent efter nogle hårde NLP eksamens dage.
Mandag d.30 marts nød jeg en velfortjent fridag, grundet jeg havde arbejdet en lørdag og derfor til gengæld skulle have en mistet fridag. Så jeg benyttede mig af at kunne sove længe. Ellers så fik jeg besøgt min gamle arbejdsplads, Sikkersoq, til stor glæde for især børnene, som alle sagde Louise, Louise, Louise og havde alle noget at skulle fortælle mig. Ellers gik dagen med indkøb og rengøring, det er jo det man jo også skal når man endelig har tid til det og energi. Om aftenen nød jeg en dejlig festmiddag, fordi jeg havde bestået NLP eksamen.
Så marts måned må siges at ende godt, da jeg jo bestod min NLP eksamen, som jeg har studeret til siden maj 2008(fik også, 2. april, en stor buket blomster af min arbejdsplads fordi jeg havde bestået, så meget sødt af dem). Og ellers har det været en skøn måned, med mange gode stunder med vennerne.
På gensyn i dagbogen for april måned, hvor I må høre mere om hvordan min tur med Anne gik i Uummannaq i påsken. Skrevet af Louise O Hansen. D. 05-04-09.






  
07/03/2009 12:30      Februar måned 2009
Louises dagbog for februar måned 2009 i Grønland:
Back again. Første uge i februar fortsatte jeg med at være syg, nu en gang influenza, men er nu super frisk igen.
Lørdag d. 7. feb. kom min veninde Ea på besøg til en kop te, første møde med omverdenen efter at have ligget syg hjemme. Så super dejligt med besøg og super hyggeligt.
Søndag d. 8.feb. startede jeg dagen med at skype med min veninde Sissel i Danmark i 2 timer, det var skønt at snakke med Sissel, og vi kunne have snakket hele dagen, hvis ikke det var fordi vi var nød til at tænke på at det koster penge for mig at skype desværre, ellers havde det været hyggeligt med en hel dags skyping. Ik Sissel, som jeg ved læser denne dagbog! Senere om eftermiddagen fik jeg Anne på besøg, og vi skulle ligge planer for påskeferien, hvor vi er blevet enige om at tage til Nord Grønland, Uummannaq, en lille bygd, hvor bl.a. ”Nissebanden i Grønland” er blevet optaget.
Mandag d.9.feb. kunne jeg så igen starte op på arbejdet, dejligt efter så mange dage hjemme. Dagen gik med NLP øve gruppe, hvor vi havde en prøve eksamen i den skriftlige prøve. Det gik meget godt for mit vedkommende, hvis jeg skal sige det selv, men er stadigvæk spændt på hvordan det hele skal gå når vi for alvor skal til eksamen fra 24-28 marts. Ellers er arbejdsugen gået som den skal, og jeg har gennemført den ugentlige struktur og aktivitetsplan for barnet jeg passer.
Tirsdag d.10. feb. var jeg hos Michael og spise til aften, rigtig hyggeligt og vi var senere på nordlys safari. Michael har jeg mødt igennem mine veninder Ea og Anna. Så dejligt at få flere venner her i Grønland.
Onsdag d.11.feb. tog jeg igen på fotosafari, denne gang lige efter arbejde, da det var et fantastisk vejr, med solskin og et flot hvidt landskab at bevæge sig rundt i. Og jeg gik rundt indtil solen gik ned og fik flotte billeder af det, men måtte derefter hjem igen, da det begyndte at blæse meget op.
Om aftenen fik jeg bestilt min sommerferie her i Grønland, hvor turen i år går til Syd Grønland, Qagortoq. Jeg skal derned sammen med min veninde Ea og hendes datter Ellen, så det glæder jeg mig til.
Torsdag d.12.feb. tog jeg over til Anne efter aftensmad og vi fik sammen bestilt flybilletterne til vores tur til Uummannaq, så nu er det bare at vente til det bliver påskeferie. Derefter tog jeg videre til syklub hos Jeannette, hvor 5 andre sy glade tøser var mødt frem og vi havde en hyggelig aften sammen. Jeg selv fik klippet ud til at lave brocher i sælskind.
I weekenden d.13-15. feb. stod på afslapning, besøg af Michael, brunch og kunstudstilling med Karina og Jørgen. Så en dejlig weekend med vennerne.
Onsdag d.18.feb. fik jeg smagt havkat(fisk) på arbejdet, det smagte rigtig godt, altid godt at smage noget nyt og har jo altid gerne i den periode jeg har været i Grønland, ville smage en masse grønlandsk mad. Og har da også fået smagt en hel del synes jeg, med blandede smagsoplevelser. Senere om aftenen var jeg til personalemøde og her fik vi rensdyrsteg med bacon og hvidløg, super lækkert, kan anbefales hvis man en dag kommer til Grønland.
Torsdag d.19.feb. var jeg, om aftenen, i biografen med Karina, Jørgen og Anne. Først hyggede vi i kulturhuset Katuaq’s cafe og senere tog vi i biografen og så filmen ”Operation Valkyrie”, en god film.
Fredag d.20.feb. måltes det minus 18 grader om aftenen kl.18.30 og senere kl.23 minus 20. Puha det var koldt. Men denne aften var jeg hos Anna og Karl Martin og spise til aften sammen med Karina og vi så X-Faktor, super hyggelig aften.
Lørdag d.21.feb. var jeg først i byen og handle lidt ind og på vej i bussen kunne jeg se hvordan vandet i havet røg, hvilket betyder at luften er koldere end havet(minus 20 i luften). Og det var også super koldt at gå rundt i byen, så jeg fik hurtig klaret mine indkøb. Om aftenen var jeg til housewarming hos Michael, hvor flere af mine andre venner også kom, så det var meget hyggeligt, stille og rolig hygge med vin og musik.
Søndag d.22.feb. skypede jeg først med Sissel, igen rigtig hyggeligt, denne gang forsøgte vi at gøre det lidt kortere og aftalte at så må vi snart snakke igen. Efter at have skypet med Sissel, fulgtes jeg på gåben med Ea og Ellen op til Anna og KM til kaffemik der. Anna fejrede en svensk tradition for vennerne. Det er oprindelig d.24.feb. at det er den såkaldte Fettisdag el. Semmeldag, hvor man spiser semlor, hvilket er nogle lækre boller med marcipan og flødeskum, som jeg fik glæden af at smage denne søndag. Senere om eftermiddagen tog jeg hjem igen, hjem for at slappe af, havde kun fået 4 timers søvn.
Tirsdag d.24.feb. holdte vi, fastelavnsfest på fritidshjemmet, med chips, punch(Juice og frugtstykker), diskotek, ballondans og bid til æble. Ja en gammel tradition i Danmark er at bide til bolle, det har jeg selv prøvet da jeg var barn, men i Grønland bider man åbenbart til æble, meget sjovt. Men det var en rigtig god fastelavnsfest for både børn og voksne.
Onsdag d.25.feb. havde jeg tidlig fri, dejligt og jeg fik brugt tiden meget fornuftigt med at få ryddet op i min lejlighed og smidt lidt ud, det skal jo gøres engang imellem. Om aftenen var jeg over hos Ea og Ellen og spise til aften og vi fik snakket en hel del om vores fælles sommerferie til Qagortoq.
Fredag d.27.feb. var jeg på temadag hele dagen i Notatteknik og mødeindkaldelse, meget spændende og god temadag, som til sidst udløste et kursusbevis. Om aftenen mødtes jeg med Anna, KM, Tina og Rasmus i Katuaq og vi hyggede lidt i cafeen. Senere kom Karina og Rune og vi tog alle sammen i biografen og så filmen ”Mænd der hader kvinder”. En rigtig god film, spændende, men også med mange grusomme og lidt for voldsomme scener.
Lørdag d.28.feb. satte jeg optaget X-faktor i videoen og hørte/så det imens jeg brugte hele dagen på at gøre rent. Om aftenen skulle jeg til kostume fødselsdagsfest hos Eva som tidligere på måneden havde fødselsdag. Jeg valgte at klæde mig ud som Grønlands dronning, i en meget enkel udklædning med et lille diadem og klipøreringe. Anne kom og spiste hos mig inden vi tog til fest og jeg kæmpede en brag kamp for at få Annes punker hår til at sidde korrekt-hanekam, men det blev et godt resultat synes jeg, se bare billederne. Men en god fest, med mange sjove udklædningskostumer. Så det var en god afslutning på februar måned.
På gensyn. Skrevet af Louise O Hansen. D. 07-03-09.






  
14/02/2009 17:45      Januar måned 2009
Louises dagbog for januar måned 2009 i Grønland:
Ja i sidste dagbog for december måned, sluttede jeg af med at skrive at jeg var kommet godt ind i det nye år – 2009, og det er så nu næste dagbog starter, nemlig med en beskrivelse af hvad jeg har lavet i årets første måned, hvor jeg størstedelen af tiden har været i Danmark på juleferie og resten af måneden, desværre ligget syg i Grønland.
Så jeg vil da ligge ud med at skrive lidt om hvad jeg ellers har lavet i min juleferie i Danmark i det nye år 2009, januar måned.
Efter en dejlig nytårsaften og max 4 timers søvn, stod 1. januar på ren afslapning. Så hos min søster og svoger startede vi dagen ud med at se film og hygge med morgenmad i stuen i nattøj. Hen på eftermiddagen blev jeg kørt hjem til mine forældre, hvor den også stod på afslapning hele aftenen, da vi alle var godt trætte.
Fredag d.2. jan. var vi på januar tilbud, hvilket var hyggeligt nok, trods mange mennesker, og ellers stod dagen på hygge hjemme.
Lørdag d.3. januar skulle jeg besøge min efterskoleveninde Jeannette, og se hende og kæresten Mortens nye hus. To af mine andre veninder fra efterskolen kom også, Lisbeth og Merete, og vi havde en hyggelig eftermiddag og aften sammen.
Søndag d.4. januar tog min mor og jeg igen på shopping og jeg stødte bl.a. ind i en fra min studie tid på pædagog seminariet, Christie og jeg stødte ind i min fætter Ulrik og kæresten, rigtig hyggeligt at se dem alle igen.
Mandag d.5. jan. besøgte jeg min morfar. Jeg gik ned til ham, 2-3 km, en dejlig tur, men koldt 6 minus grader. Dog ingen ting i forhold til temperaturerne i Grønland, men man skal huske på at det føles koldere i Danmark pga. luftfugtigheden. Nå men det var rigtig hyggeligt at være nede hos morfar, vi hyggede med eftermiddagskaffe, fik snakket en masse, og så noget af filmen ”Sommer i Tyrol” med bl.a. Dirch Passer, og det var hyggeligt, da vi begge går op i disse danske spillefilm og kender handlingen og kan snakke om den.
Tirsdag d.6. jan. tog jeg med min mor på arbejde, hun er ansat på en speciel skole som pædagogisk medhjælper, så jeg var jo i det rette element som uddannet pædagog, så jeg var pædagogisk aktiv hele dagen, men det var nu også meget sjovt og søde børn at være sammen med og min mors kollegaer.
Onsdag d.7. jan. blev jeg hentet af min veninde Bitten fra pædagog seminariet, og vi kørte hjem til hende. Her hygge snakkede vi, jeg fik hilst på alle 4 børn og Bittens forældre og mand Claus og Claus bror, rigtig hyggeligt. Så en dejlig dag hos Bitten.
Torsdag d.8.jan. kørte jeg med min mor til Ringsted, hvor jeg så stod på toget til Valby og mødtes med min veninde Sine og hendes lille søn Ebbe. Sines kæreste Søren var desværre ikke hjemme, da han var på arbejde, men Sine og jeg havde en super hyggelig dag sammen og hyggede med morgenmad. Sine og Søren mødte jeg i sin tid i Grønland, så de er mine gode venner fra Grønland, som rejste hjem i sommeren 2008 og som jeg heldigvis stadigvæk har kontakt med. Så det var rigtig hyggeligt at besøge Sine. Derfra tog jeg videre ind til KBH NV for at besøge min anden veninde Sissel, som jeg har kendt siden HF med start i 2001. Super dejligt at se Sissel igen. Vi spiste aftensmad, hørte musik og havde det super hyggeligt med at finde sangtekster på Internettet og synge med på, tillige med at cd’en med nummeret kørte på pc’en. Jeg sov der til fredag d. 9.jan. Om fredagen gik vi en tur rundt i en naturpark tæt ved hvor Sissel bor og nød det dejlige vejr, super hyggeligt. Ved en 14 tiden skulle jeg videre igen, hjem til mine forældre, da vi senere om aftenen skulle ud og spise hos nogle venner. Her var vi 16 mennesker som havde en super hyggeligt aften sammen, her i blandt min veninde fra folkeskolen Gitte.
Om lørdagen d.10.jan. skulle jeg til noget fælles voksen gymnastik i min lillesøster Jannies gymnastik forening. Her var jeg aktiv uafbrudt i 4 timer med step, linedans, rytmik og pilates mv. Super god aktiv eftermiddag, hvor jeg var godt træt bagefter, men stolt af min aktive indsats. Om aftenen tog jeg med min søster hjem og spiste aftensmad sammen med min søster og svoger. Senere på aftenen tog vi i biografen og så ”Flugten” en rigtig god film, med Iben Hjejle i hovedrollen. Derefter blev jeg kørt hjem og var alene nogle timer hos mine forældre og skulle senere hente dem fra 50 års fødselsdag. I bilen gav jeg min mor hendes første fødselsdagsgave, da kl. var over midnat og derfor d.11.jan., min mors fødselsdag. Hun fik en sælskindspung jeg selv har syet. D.11.jan. om morgenen, sørgede min far og jeg for god fødselsdagsstemning for min mor. Hun fik fødselsdagsmorgensang ved sengen og gaver og senere hygge ved morgenmadsbordet, igen med flere gaver. Min mor fik bl.a. et par sælskindsluffer af mig jeg selv har syet og et smykke lavet af moskusoksehorn købt i Grønland. Om formiddagen kørte vi ned til min morfar, så han kunne være med til at skåle og sige tillykke til sin datter, da han ikke havde lyst til at komme til fødselsdag. Om eftermiddagen lavede jeg tærte til min mor, af de hjembragte sorte bær og blåbær, og den blev rigtig lækker hvis jeg skal sige det selv. Så til eftermiddagskaffen kom min søster og svoger og fejrede min mor og fik smagt min grønlandske frugttærte. Senere hyggede vi med dejlig aftensmad og fik arrangerede festlige indslag, så en rigtig sjov og hyggelig aften.
Mandag d.12.jan. havde min mor taget en fridag og vi kørte ud og besøgte en af mine forældres venner, Tove, men som jeg også altid har kendt og holder meget af at besøge. Det var rigtig hyggeligt, vi hyggede med formiddagskaffe og fik bare rigtig hygge snakket. Bagefter tog min mor og jeg på cafe Vivaldi for at spise frokost, super hyggeligt. Senere shoppede vi lidt og kørte hjem hen på eftermiddagen. Om aftenen tilberedte jeg hval bøffer jeg havde haft med hjem fra Grønland, så familien kunne smage det. Min søster kom på besøg, da hun også skulle smage. Der var blandede meninger om smagen af hval bøffen, men stor enighed om at det var sjovt at prøve at smage og min søster fik en lille bid med hjem til min svoger så han også kunne smage.
Tirsdagen d.13.jan. gik med ren afslapning, ingen planer og jeg havde en rolig formiddag i forældrenes hus og om eftermiddagen tog jeg bussen ud i Bilka og handlede lidt ind og mødtes senere med min mor da hun havde fri fra arbejde.
Onsdag d.14.jan. tog jeg bussen til Næstved og blev her hentet på stationen af min kusine Christina og vi kørte hjem til hende. Hun havde købt hus med kæresten Steffen, et rigtig hyggeligt hus. Vi hyggede hele eftermiddagen med kaffe og kage og snak om alt muligt, rigtig hyggeligt. Om aftenen kørte jeg til Haslev og besøgte min gamle kollega, fra fritidshjemmet hvor jeg arbejdede inden flytning til Grønland, det var også rigtig godt at se Kisser(Kirsten) igen. Og jeg havde en hyggelig aften der. Hjemme igen 3 min i midnat stod min mor op, og kl.00.00 ønskede min mor mig tillykke med fødselsdagen, hyggeligt.
Torsdag d. 15.jan. min 26 års fødselsdag, blev jeg vækket med fødselsdagsmorgensang ved sengen og fik gaver og mine forældres kat Fnug var også med til at lykkeønske mig. Derefter skulle min far på arbejde, min mor havde taget fri fra arbejde, så vi hyggede derefter med morgenmad og jeg fik flere gaver, dejligt. Om formiddagen kørte vi ned til min morfar og skålede for mig og han kunne lykkeønske mig, da han ikke ville med til fødselsdag. Om eftermiddagen kom min søster og svoger på besøg og jeg blev igen forkælet med flere dejlige gaver og fik hyggede med kakao, boller, og kage jeg havde bagt. Om aftenen kørte vi til Næstved på restaurant og jeg blev fejret, super hyggeligt med rigtig god mad.
Fredag d.16.jan. var en lidt nervepirrende dag, da min søster skulle op og forsvare sin bachelor opgave, for at få beviset som sygeplejerske. Men inden da, havde min mor og jeg travlt hele formiddagen med forberedelser til min søsters fest om aftenen. Min mor havde igen taget fra arbejdet, så vi kunne få lavet en masse til festen. Vi lavede bl.a. 2 islagkager som vi dekorerede med symbol fra sygeplejerådet og bogstaver hvor vi skrev Jannie sygeplejerske, hurra og tillykke og år 2005-2009, den tid hun har studeret i. Kl.13 hentede jeg min søster og kørte hende til eksamen. Derefter kørte jeg i blomsterbutik og købte langstilket roser. Om eftermiddagen kl.15 ca. kom Jannie ud fra eksamen som den sidste på hendes årgang og nu var det endnu mere nervepirrende end det ellers havde været hele dagen og vi skulle sammen med Jannie vente på resultat. Min søster blev overrasket over at se os derude, mor, far og jeg. Lærer og censor kom ud og min søster havde bestået og fik et flot 10 tal og kunne nu kalde sig sygeplejerske. Vi alle lykkeønskede med glædeståre i øjnene og fuld af lettelse over at det nu var overstået. Og jeg var især glad for at kunne være hjemme og lykkeønske min søster. Jeg gav Jannie hendes første gave ude på skolen, et billede i ramme. Billedet er taget i Grønland, da Jannie var på besøg i august 2008. På billedet sidder Jannie i blandt Grønlands nationalblomst, som har et grønlandsk navn, som på dansk bl.a. betyder sygeplejerske, så meget symbolsk når nu min søster blev færdig som sygeplejerske.
Bagefter kørte vi hjem og fortsatte forberedelserne og om aftenen kom gæsterne kl.18.30 og ligeså Jannie og svoger. Det var en dejlig aften med venner og familie og min søster blev fejret godt, og ligeså min mor og jeg, da denne aften også var for at fejre at min mor og jeg havde haft fødselsdag, dog med Jannie i fokus. Og min morfar kom denne gang med til fest og kunne fejre os alle 3.
Dagen efter lørdag d.17.jan. stod jeg tidlig op og min far og jeg kørte ud til Jannie. Min søster og jeg hyggede og min far skulle lave nogle håndværksmæssige ting på min søster og svogers hus. Min far kørte hjem inden middag, imens søster og jeg hyggede os, og jeg nød mit sidste besøg hos søster inden afrejse til Grønland igen. Om eftermiddagen blev jeg hentet af mine forældre og vi kørte til Ringsted hvor min mor skulle til fest på sit arbejde og far og jeg havde os en dejlig hygge aften hjemme. Min far var igen sød at grille flæsk på Weber grillen udenfor i kulden og vi kunne hygge os med stegt flæsk og persillesovs. Og om aftenen hyggede vi med god aktion film, rigtig far og Louise hygge.
Søndag d.18.jan. var lidt en speciel dag fordi det nu var min sidste dag i Danmark på juleferie hos familien inden afrejse tilbage til Grønland. Dagen gik med afslapning, hygge med forældrene og ja så med at pakke kuffert og håndbagage, hvilket igen var et projekt i sig selv for at få plads til det hele og indenfor vægt grænsen. Men jeg klarede den og kunne stille og rolig nyde den sidste aften hjemme hos forældrene, hvor min mor lavede dejlig aftensmad til os, indbagt mørbrad, som hun fik til at forestille en sæl.. hi hi. Og ellers har det jo bare været skønt at være hjemme i en måneds tid hos forældrene og levet godt af mors lækre mad.. og ja så skal far da også have kredit for hans grillmad i de kolde vinterdage.
Mandag d.19.jan., stod jeg op kl.5 om morgenen. Min søster kom kl.5.30 og var med til at hygge med morgenmad og senere kørte hun mig til lufthavnen. Det gik fint med at sige farvel til forældrene, kun en lille klump i halsen og ligesådan med søster i lufthavnen. Turen hjem til Grønland gik fint og jeg landede træt i Nuuk kl.11.25. Hjemme fik jeg hurtig pakket ud, små sov lidt og så VM i håndbold. Så ren afslapning, men jeg var heller ikke tip top og havde ondt i maven.
Derfor sygemeldte jeg mig på arbejdet og havde kun 1 arbejdsdag i denne første uge efter ferien.
Lørdag d.24.jan. startede min dag med at få handlet stort ind, da køleskabet jo var tomt efter lang ferie i Danmark og jeg fulgtes med min veninde Ea og hendes datter, hyggeligt. Hjemme igen stod den på rengøring, det skal jo også gøre engang imellem og senere om eftermiddagen tog jeg over til min veninde Anne og så VM i håndbold og spiste aftensmad. Om aftenen var der Kulturnat i Nuuk og vi tog ud til Naturinstituttet og så flere forskellige fisk og dyr som lever i Grønland og fik lidt historie om deres levevis, det var meget spændende. Derefter tog vi videre ud på Air Greenland og så helikoptere og fly, også meget interessant, det mest interessante var dog at vi kunne medvirke i en konkurrence om en flybillet til DK t/r. (Ingen af os, vandt desværre).
Søndag d.25.jan. tog jeg til vandaerobic, dejligt at få sig rørt. Derefter kørte jeg med Anna og KM ind til byen, hvor vi spiste brunch med Karina og Rune på Esmeralda, super hyggeligt. Og jeg fik fødselsdagsgaver af mine venner, en dejlig overraskelse. Om eftermiddagen tog jeg over til Ea kl.16 og så VM håndbold, hvor to af Ea’s arbejdskollegaer også var på besøg, Jakob og Michael. Hjemme igen så jeg optaget Livvagterne, ny dansk serie startet på dr.
Mandag d.26. jan. forsøgte jeg igen at tage på arbejde, trods fortsatte mavesmerter, men måtte tage hjem igen, og havde igen sygedage, og lidt arbejde i denne uge. Om fredagen havde jeg inviteret til fødselsdag/kaffemik og mine venner, Ea, Ellen, Anne, Anna, KM, Karina og Rune kom og fejrede mig. Vi så også X-faktor, rigtig hyggelig aften trods min mavepine og begyndende influenza. Lørdag var jeg ved middagstid til rejse event i Katuaq med Anne og Panninguaq. Og om aftenen til pizza og Dansk Melodi Gran Prix aften hos Ea, rigtig hyggeligt, men tog hjem lige efter Melodi Gran Prix var færdig, da jeg stadigvæk ikke var frisk. Dog en hyggelig afslutning på måneden, trods sygdom.
På gensyn. Skrevet af Louise O Hansen. D. 14-02-09.





  
08/02/2009 23:30      December 2008
Louises dagbog for december måned 2008 i Grønland:
Så kom vi til den søde juletid, og julemåneden, december.
December måned startede jeg ud med at være på kursus i 4 dage fra 1-4. dec. Et kursus igennem mit arbejde/handicapafdelingen om ”Hjerneskade hos børn”. Vi blev første dag undervist af en fysioterapeut omkring hjernens opbygning, og om sanseintegration, og lidt om forskellige diagnoser hos børn. De sidste 3 dage blev vi undervist af en handicapkonsulent fra Ålborg kommune, om brugen af Boardmaker og andre metoder til at strukturer de støttekrævende børns hverdag og gøre den tydelig i form af billeder. Det var et meget spændende kursus og dejligt at blive beriget med ny viden. Ellers har jeg udfyldt et observationsskema på mit støttebarn, fået lavet et ugeskema med pigtogrammer(billeder i sort/hvid) og kasser for hver dag med ting vi skal bruge i forhold til dagsstrukturen. Eks. Puslespil i mandagskassen. Så det er dejligt nu at have fået lidt mere struktur på drengens hverdag, som jeg så for alvor starter op på efter min ferie d.20. jan. 2009.
Ellers så har december måned jo været den søde tid som jeg startede med at skrive og jeg har selv og med vennerne hygget med jule tam tam, med æbleskiver, pebernødder, konfekt, julemad mv. Super hyggeligt. Og jeg har fået købt adskillige julegaver og fået lavet en masse selvproduceret julegaver i sælskind.
Tirsdag d.2.dec. var jeg ude og spise på restaurant Esmeralda med mine venner, Anna, Karl Martin og Karina. Vi gav hinanden julegaver og det var super hyggeligt. Derefter tog jeg videre til julehygge hos en der hedder Lise, også støttepædagog.
Fredag d.5. dec. var jeg over hos Anne og julehygge, hvor også Birgit kom. Vi spiste risengrød, så Nissebanden i Grønland og syede i sælskind.
Lørdag d.6. dec. var store skrivedag, og jeg hyggede med at skrive julekort til familie og venner i Danmark. Om aftenen skulle jeg til julefrokost sammen med NLP øve gruppen, Jette, Jenny L, Jenny N, Karina, Kari, Bente og Hanne. Rigtig hyggeligt med god mad og sjov med pakke leg. Ved midnatstid tog jeg videre til en anden julefrokost jeg også var inviteret til, og senere tog vi i byen på disko dasko. Her mødte jeg også nogle af mine arbejdskollegaer, meget sjovt. Så lørdag d.6.dec. blev en god og festlig dag/aften/nat.
Tirsdag d.9.dec. fik jeg besøg af min gamle roommates, Jarti. Jarti jeg boede sammen med i min vakante bolig nr.2, som siden da er flyttet tilbage til Paarmiut, men som nu var på kursus i Nuuk. Det var super hyggeligt at se hende igen og vi hyggede os hele aftenen.
Fredag d.12.dec. havde vi juleafslutning i støttekorpset/handicapafdelingen, hvor vi hyggede med julegodter, pakke leg og gæt og grimasser. Om aftenen skulle jeg ud til Eva og hygge inden vi senere skulle videre til TV2 koncert i kulturhuset Katuaq. En god koncert med TV2 med tur derefter på Sky Line bar med Anne og Panninnguaq.
Lørdag d.13.dec. tog jeg, en tur ned i byen. Jeg skulle ned med et julebrev til julemanden i hans hus, fra min svogers niece. Det viser sig så denne dag, at der er et hyggeligt julearrangement i julemandens hus, med trompetmusik og at julemanden senere kommer forbi. Så jeg fik selvfølgelig taget billede sammen med julemanden, som jeg så i min juleferie i Danmark kunne vise min svogers niece og andre der ville synes det var sjovt. Om aftenen kom Anne på besøg til julehygge hos mig. Vi så julefilm og syede i sælskind. Hele december måned og mange måneder før, har jeg knoklet med at sy i sælskind for at få lavet en masse julegaver til venner og familie i Danmark, men det har nu også været meget hyggeligt og dejligt at se hvor glade de er blevet for mine gaver(Jeg skriver jo først efter juleaften).
Søndag d.14. dec. tog vi i kirke til adventsgudstjeneste i Hans Egede Kirke. Her var der også barnedåb, så vi måtte sidde i kirke i 2 timer, med 8 gange nadver, da man i Grønland går op stort set alle sammen. Men det var meget hyggeligt og vi fik sunget med på adskillige grønlandske julesalmer og set de fine grønlandske nationaldragter. Bagefter tog vi på julemarked i forsamlingshuset. Senere hjemme hos mig hyggede vi med gløgg, æbleskiver og hjemmelavet klejner fra Brugsen. Og senere fik vi risengrød og så julekalender og julefilm. Og ja igen syede vi sælskindsjulegaver.
Tirsdag d.16.dec. var jeg til julehygge med syklubben hos Signe. Her fik vi konfekt, æbleskiver og gløgg. Vi syede i sælskind, og jeg blev denne aften færdig med min sidste sælskinds julegave.
Onsdag d.17. dec. var det julehyggedag på arbejdet, hvor os kollegaer gav hinanden julegaver og vi fik julemad på fritidshjemmet om eftermiddagen. Jeg fik en sælskindspyntepude af en kollega. Om aftenen havde jeg inviteret Ea og hendes datter Ellen på besøg til aftensmad og julehygge, super hyggeligt.
Torsdag d.18. dec. var jeg til julehygge hos Anne. Vi så tv udsendelsen ”Julehilsen til Grønland”. Det var meget specielt at se dette program netop i år, hvor jeg selv er i Grønland hvor de sender hilser til og fra, men også ekstra følelsesladet, da der nu kun var 2 dage til at både Anne og jeg skulle rejse til Danmark på juleferie, hjem til vore allerkæreste, familien. Men et godt program med Julie Berthelsen, og den grønlandske sangerinde Nina Kreutsmann medvirkede, begge 2 har jeg fået taget billeder sammen med i Grønland.. hi hi.
Fredag d.19. afspadserede jeg nogle timer fra arbejde og kunne 13.30 begynde min lange ventede juleferie. Efter arbejde besøgte jeg min gamle arbejdsplads, Sikkersoq. Børnene især var glade for at se mig, og råbte mit navn da jeg kom ind i institutionen, hyggeligt. Hjemme igen gik jeg i gang med det store pakke projekt, og jep det var et projekt i sig selv, for der var mange ting jeg gerne ville have med, men efter megen kamp lykkedes det mig at holde mig under de 20 kg. Husk det var jo juleferie jeg skulle på og derfor skulle jeg jo også have en masse julegaver med hjem til Danmark. Bagefter valgte jeg at tage min julepynt ned, lidt mærkelig når julen ikke var overstået, men omvendt ville det havde været underligt at komme hjem d.19.jan., og skulle forholde sig til julepynt igen og til at tage det ned. Nej derfor valgte jeg at gøre det inden afrejse, og det virkede faktisk positivt alligevel, fordi så tydeliggjorde jeg det endnu mere for mig selv, at jeg nu langt om længe var nåede til den berømte juleferie i Danmark, hvilket er første gang jeg er hjemme i Danmark siden jeg rejste til Grønland, og 1 år og næsten 3 mdr. er lang tid, så jeg glædede mig forståeligt nok rigtig meget. Og især til, at skulle fejre jul med familien. Jeg sørgede for at pakke en orange grønlandsk julestjerne ned, så jeg i mine forældrenes hjem i Danmark kunne hænge lidt grønlandsk jule pynt op og få lidt grønlandsk julestemning i Danmark. Om aftenen så jeg juleshow i tv, alt imens jeg syede små røde jule brocher til juleaften, så ja jeg lyttede nok mest til juleshow programmet i tv. Min mor, min kusine og jeg skulle en have en broche hver til at have på juleaften, og så skulle min søster også have en, selvom hun i år skulle holde juleaften hos svigerfamilien.
D.20. dec. så kom dagen endelig hvor rejsen gik til Danmark. 21 minus grader i Nuuk. Tidlig op og kl. 7.30 gik turen i taxi mod Nuuk lufthavn. Min veninde Ea og hendes datter Ellen skulle også rejse samme dag og tid, og bor lige ved siden af mig, så vi fulgtes i taxien. Anne mødtes vi med i flyveren til Danmark, hun var kommet med en afgang senere til Kangerlussuaq. I Kangerlussuaq var det minus 38 grader. Flyveturen gik godt det meste af vejen, men da vi skulle lande i KBH var der stormvejr og det blev derfor en stor rutschetur af en landing, men jeg klarede den. Det var stort at flyve indover KBH, med alle de mange huse og lys som lå meget tæt, lidt specielt når man er vant til færre huse på et større areal i Grønland. Og i KBH mødtes vi af 8 graders varme, en stor forskel på den kulde vi havde oplevet i Grønland. Så jeg fik hurtigt taget noget af alt mit vintertøj af, for der var varmt i lufthavnen. Det tog frygtelig lang tid at få vores kufferter, men efter lang tid og efter skift på bagagebåndene fik vi vores kufferter og kunne nu gå ud til familierne i ankomsthallen. Og det var et glædeligt gensyn, med smil og tåre. Min mor, far, søster og svoger hentede mig. Dejligt at se dem alle igen. Jeg fik ønskes god ferie til Ea og Anne og turen gik nu hjemad mod mine forældres hus på Sydsjælland. Og da vi havde kørt igennem de første 2 lyskryds, ja så fornemmede jeg straks at jeg ikke var i Grønland mere, hvor man pt. kun har 2 lyskryds i hele Grønland, og kun i Nuuk. Og mange spor på vejene og motorvejs hastigheder, puha man måtte holde tungen lige i munden. Hi hi, men det var dejligt at være hjemme og anderledes. Mine forældre havde sørget for daglig natmad og vi hyggede os alle og nød gensynet.
Søndag d.21.dec. da jeg så dagens lys, fyldtes jeg igen med glæde, både over stadigvæk at være hjemme i familiens skød, men også over at kigge udenfor, med alt det grønne omkring mig og da jeg kom udenfor var det helt andre sanseindtryk der bød sig, duften af træer og græs. Om formiddagen besøgte vi min gamle morfar på 89 år. Det var dejligt at se ham igen og forholdsvis frisk, og vi hyggede os dejligt sammen hos ham et par timer. Derefter var vi på lidt indkøb, inden turen gik hjem til forældrenes hus igen. Her skiftede vi chauffør og jeg fik nu lov til at styre bilen. Har ikke kørt siden jeg tog til Grønland, så var spændt på hvordan det ville gå. Men over alt forventning, gik det super godt og der var ingen problemer, det sad bare i mig og man skulle tro jeg havde kørt hele tiden. Vi kørte ud til min søster og svoger. Her fik jeg set deres nye hus, virkelig skønt hus, og hilst på deres to små katte, de var også søde. Her nød vi en dejlig julefrokost og gik senere tur rundt i byen hvor de bor. Jeg fik givet de 2 katte, en sælskindsbold hver jeg havde lavet til dem, sjovt at se når de gad lege med dem.
Mandag d.22. dec. startede min fars juleferie og vi gik 1 time og 15 min. ud til Bilka, ca.6,5 km. En dejlig tur, og jeg nød naturen omkring mig. Her spiste vi frokost og fik styr på de sidste julegaver. Senere blev vi hentet af min mor og kørte sammen hjem. Hjemme hyggede min mor og jeg med at lave julekonfekt. Super hyggeligt, og så var det jo skønt at smage på lækkerierne om aftenen, imens vi slappede af.
Tirsdag d.23. havde min mor så ferie. Min far og jeg fældede juletræ i haven. Og det var et specielt øjeblik, da det var et juletræ opdrættet af min farfar i sin tid, som nu havde vokset sig stort i mine forældres have og nu var blevet så stort at det skulle fældes. Faktisk for stort og burde være blevet fældet sidste år, men mine forældre ville vente til jeg kom hjem i år. Derefter pyntede jeg traditionens tro juletræet(på nær sidste år da jeg jo holdte jul i Grønland) og det blev fint og enkelt.
Ved frokost tid kom min veninde Sissel på besøg, og det var skønt at se hende igen. Vi hyggede med frokost sammen med mine forældre, og udvekslede derefter julegaver. Bagefter gik vi tur rundt i byen og fik rigtig hygge snakket, det var skønt at se og være sammen med Sissel igen. Hjemme igen nåede vi kun lige en kop kaffe, så skulle jeg videre på besøg hos den familie jeg har været ung pige i huset hos. Men mødes igen i ferien, det skulle Sissel og jeg bestemt. Men gensynet med ”familien” jeg var ung pige i huset hos i sin tid, var også god. Det var dejligt at se pigerne igen og deres nu store lillebror. Og så selvfølgelig forældrene, Christian og Kristina. Igen blev der udvekslet julegaver. Børnene og jeg kiggede i fællesskab på min hjemmeside fra min tilværelse i Grønland og det var sjovt for pigerne at se billeder derfra. I løbet af aftenen forsøgte jeg også at lærer pigerne nogle enkelte grønlandske ord, det synes de var sjovt og var faktisk også ret lærenemme.
Så kom juleaftensdag og aften d.24.dec. Dagen gik stille og rolig, med jule morgen tv og med at dække det fine julebord. Om eftermiddagen skulle vi i kirke, julegudstjeneste og kirken var fyldt. Jeg fik en lille klump i halsen ved nogle af julesalmerne, fordi det var rart at være i Danmark og fejre jul med familien. Og aftenen gik som forventet med rigtig dejlig julestemning i familiens skød, med dejlig julemad, juletræsdans og med gode gaver. Min kusine og hendes kæreste, min morbror og morfar kom på besøg, så vi var 7 juleaften. Og traditionens tro, når der fejres jul hos forældrene, så hygger vi senere med natmad, rester af julemaden, så kl. var 2 inden vi kom i seng.
Første juledag skulle vi ud til min søster og svoger og spise brunch og åbne gaver. Super hyggeligt. Efter det tog mine forældre og jeg hjem igen og forberedte julefrokost som søster og svoger kom til hen på eftermiddagen. Og traditionens tro med pakke leg. Derefter stod den på spilledyst, pigerne mod drengene, nogle tv og musik quiz spil. Pigerne vandt.
Anden juledag var det tid til endnu en julefrokost, denne gang den årlige julefrokost min morfar invitere til. Den er dog de senere år blevet holdt hos mine forældre, da min morfar er en gammel herre på 89 år. Hele familien på min mors side kom, rigtig hyggeligt at se dem alle igen. Igen sjov med pakke leg og andre spil igennem aftenen – cranium og jeopardy.
D.27. dec. var det store shopping dag for min mor og jeg. Hjemme igen slappede vi bare af og nød aftenen med tv og film.
D.28. dec. kørte mine forældre og jeg en tur til Bogø ned til mine forældres sommerhus. Jeg kørte bilen og det gik godt med at kører på motorvej igen – jeg elsker jo at kører bil. Vi skulle bare lige tjekke at alt var som det skulle være i det lille hus og for mig var det hyggeligt at se det dejlige sommerhus igen. Derefter kørte vi hjem til min søster og svoger og læssede mig af, da jeg skulle på nytårsaften indkøb sammen med min søster. Det var dejligt at hygge med søster og finde lækkerier sammen til nytårsaften. Senere blev jeg kørt hjem igen til forældrene.
Mandag d.29.dec. tog min mor og jeg igen på shopping/tilbud. Efter frokost hjemme kørte vi ned og hentede min morfar og så gik turen mod Enø, hvor min morbror bor. Her hyggede vi med eftermiddagskaffen. Om aftenen hjemme igen, spillede min far og jeg et spil skak. Vi havde et opgør der skulle afgøres. Inden jeg rejste til Grønland i 2007 spillede vi nemlig også skak og stillingen efter 2 spil var 1-1. Så derfor skulle vi have afgjort kampen. Det var et godt spil og hyggeligt, men desværre tabte jeg. Men så må planen bare være, at når jeg rejser hjem til Danmark igen, at så må jeg forlange at vi tager endnu en turnering og se om jeg denne gang kan vinde over min far.
Tirsdag d.30. dec. skulle jeg ud og besøge ”familien” igen hvor jeg som tidligere nævnt har været ung pige i huset. Her hyggede jeg mig først med at spise frokost med hele familien og senere tog jeg med pigerne i biografen hvor vi så filmen ”Niko og de flyvende rensdyr”. Det var super hyggeligt at være på tur med pigerne og vi hyggede rigtig godt med popcorn og god film. Senere samme dag skulle jeg ud til min søster og svoger og sove og vi skulle forberede dessert til nytårsaften, altså have lavet hjemmelavet is, vanille is og rød sorbet is. Det var hyggeligt at være på besøg hos dem og vi fik rigtig hygge snakket.
Så blev det nytårsaftensdag og aften. I dag var det meningen vi skulle have været ude hos min kusine, men pga. sygdom blev det aflyst og vi måtte nu til at tænke kreativt. Forret og dessert var der styr på, da vi skulle stå for det i forvejen, men hurtigt fik vi også styr på hovedretten og pynt. Mine forældre kom og skålede godt nytår med os ved frokost tid og havde lidt pynt med til os. Bagefter kørte min søster og jeg ud til noget der hedder Fårebakkerne, et skønt natur område hvor vi gik en dejlig tur. Bagefter var vi i en lille brugs og handle lidt ind og her fik vi gratis nytårs blomsterbuketter og champagne, meget fornemt. Hjemme igen fortsatte alle nytårsforberedelserne. Vi fik bagt pølsehorn til natmad, laksetærte til forret og sat stegen over. Derefter skulle der dækkes flot nytårsbord og pyntes op. Og ja så skulle vi gøre os fine til denne festlige aften. Lidt i 18 sørgede min svoger for at lave velkomstdrinks og kl.18 skålede vi for aftenen og hørte dronningens nytårstale, og at hun planlægger tur til Grønland i 2009 på nationaldagen 21. juni, pga. at Grønland har sagt ja til selvstyre. Efter nytårstalen fik vi 3 dejlige retter mad, med skæg og ballade ind i mellem. Bordbomber som sprang, med nye sjove tiltag og festsange vi sang med på. Kl.00.00 hoppede vi ind i det nye år 2009 og gik derefter rundt i den lille landsby og ønskede godt nytår. Og så på nytårsfyrværkeriet, som bestemt ikke kan måle sig med det jeg så sidste år i Grønland, men nu var jeg jo også langt ude på landet, og der skydes ikke ligeså meget af. Hjemme igen stod den på ballondans – jeg vandt, spillet Meyer og sunget med på Sing Star, og selvfølgelig natmad, de hjemmebagte pølsehorn. Alt i alt en super hyggelig og sjov aften med søster og svoger og vi kom alle 3 godt ind i det nye år sammen og gik i seng kl. ca.5.30.
Hvad jeg ellers lavede i min juleferie i Danmark i det nye år 2009, må I hører mere om i min dagbog for januar måned. På gensyn. Skrevet af Louise O Hansen. D. 5-02-09.





  
18/11/2008 22:30      Oktober måned 2008
Louises dagbog for oktober måned 2008 i Grønland:
Halløjsa, så er jeg tilbage igen. Og kan nu sige at jeg har været i Grønland i 1 år, helt vildt at tiden pludselig er gået så stærkt.
Efter et år i daginstitutionen Sikkersoq, valgte jeg at der skulle ske noget nyt. Så jeg fik pr.1. okt. et job som støttepædagog i Nuuk støttekorps under handicapafdelingen. Med stor forventning, startede jeg op på det nye job, men det skulle vise sig at være vanskeligere end jeg havde regnet med. Og her i oktober måned har mine overvejelser været på spil og jeg har tænkt på at finde et andet job. Så har været i kontakt med forskellige institutioner. Men som tiden er skredet frem er jeg blevet mere bekendt med mit nye job som støttepædagog, støttebarnet og institutionen/fritidshjemmet og mere afslappet i mit job, selvom det stadigvæk er hårdt arbejde. Så for lige at springe lidt i tiden og væk fra denne måned, så har jeg her i november måned besluttet at blive i mit nye job som støttepædagog, men det kan jeg altid komme mere ind på i november dagbogen, synes bare lige i skulle vide det nu, da nogle af jer har hørt lidt om min lidt hårde oktober måned på det nye job.
Men lad os nu forholde os til oktober måned, for der er jo som altid lidt forskelligt at fortælle om for hver måned der går.
Oktober måned startede ud med at der 1.okt. trådte en ny trafiklov i kraft i Grønland og det påkræves nu, at man kører med sikkerhedssele og at man ikke taler i håndholdte mobiltelefoner. Det er en stor omvæltning for mange grønlændere, da der stort set forinden ikke var nogen der kørte med sele.
Nå men tilbage igen til hvad jeg har lavet i denne måned.
Fredag d.3. okt. efter en endt arbejdsdag, var jeg til sy/strikke aften hos en af mine nye veninder Ea. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik syet lidt sælskind.
Om lørdagen d.4.okt. startede jeg dagen ud med at skype med min søster Jannie, det var super hyggeligt. Og hvis der er andre der har lyst til en lille snak over skype, så er jeg under skype navnet: louise.odsgaard.hansen og forsøger som ofte at være online om søndagen. Kl.14 d.4.okt. mødtes jeg med Anne og to af hendes veninder Jeanette og Helle, som nu også er en del af sy/strikke klubben og en del af min venskabskreds her i Nuuk. Nå men vi tog sammen til indvielse af den nye vej, som er anlagt lige hvor jeg bor og som nu går fra en ny rundkørsel i Nuussuaq og ud til bydelen Qinngorput. Indvielsen trak mange Nuuk borgere til og brandvæsenet havde opstillet i en parade i fine uniformer og borgmesteren holdte tale. Først den nuværende borgmester og derefter den nyvalgte borgmester for 2009. Både på grønlandsk og dansk. Derefter skulle snoren klippes over, og det var et barnebarn til den tidligere borgmester Agnethe Davidsen som skulle klippe snoren over. Agnethe Davidsen omkom desværre pludselig i november sidste år, og man har derfor valgt med denne nye vej at mindes Agnethe Davidsen og hendes store arbejde for Nuuk by, og arbejdet for denne nye vej, ved at opkalde vejen efter hende. Så vejen er kommet til at hedde: Borgmesterip Anniitap Aqqusernga. Derefter havde løbeklubben, Naape, arrangeret et løb på den nye vej, som blev skudt i gang lige efter og derfor gik der lidt tid inden den offentlige trafik kunne køre på den nye vej. Men imellem tiden var der kaffe, kage og sodavand i et lille festtelt og balloner til børnene. Kl.15 fik trafikken så lov at kører og udrykningskøretøjerne fik lov at kører først og siden hen den alm. offentlige trafik. Så nu er der altså kommet en ny asfalteret vej i Nuuk og yderligere en rundkørsel, så der nu i Nuuk er 7 rundkørsler. Derefter kunne jeg lige nå lidt hjem og slappe af og senere skulle jeg over til Rune, Karinas kæreste og holde 1 års jubilæumsfest sammen med Karina som også har været her i et år. Vi havde inviteret Anne, Binia, Anna og Karl Martin. Det var rigtig hyggeligt. Vi havde lavet oste, pølse og vin bord, det var rigtig lækkert og sjovt at prøve at smage forskellige luksuøse oste. Bagefter havde vi sjov med at spille spillet Cranium.
Dagen efter, søndag d.5. okt. havde jeg en dejlig afslapningsdag, fik snakket over skype med søster, talt i telefon med min morfar, og ellers bare hygget med film og sælskindssyning. Om aftenen gik jeg til byen sammen med Anna og KM, ind til Katuaq hvor vi mødtes med Binia og først hyggede med the på cafeen og siden hen gik i biografen og så filmen ”Blå Mænd”, super sjov dansk film.
Fredag d.10. okt. startede dagen med bolig brænd lige ved siden af mit arbejde, så vi næsten var blevet evakueret, men heldigvis fik brandfolkene branden under kontrol og fik mindsket den giftige røg. Efter arbejde skulle jeg hjem til Anne. Det var super hyggeligt. Vi hyggede med Talent 2008 og syede i sælskind, vi er simpelthen blevet så kreative heroppe.
Dagen efter, lørdag d.11. okt. startede med at jeg skulle starte op igen på min NLP uddannelse, 2 del. Denne uddannelse skulle så i denne omgang varer fra d.11. okt. til torsdag d.16. okt. Så ingen efterårsferie til mig, men håber da at I andre har nydt jeres. Efter uddannelsesdagen, skulle jeg igen have hygge aften med Anne, denne gang hos mig. Vi så fodboldkamp, Danmark mod Malta, som de jo vandt 3-0. Resten af aftenen stod den på hygge med sælskindssyning og film.
Mandag d.13.okt. efter en lang og indholdsrig uddannelsesdag, var jeg på pizzeria med Anna og KM. Det var super hyggeligt og tiltrængt med hygge med vennerne ovenpå en lang dag med hovedgymnastik hele dagen. Det begyndte faktisk med lidt snevejr i dag… NUAN – dejligt.
Dagen efter vågnede jeg så op til snestorm, og sneen lagde sig. Efter endt uddannelsesdag tog Karina, Kari, Bente og jeg på cafe Barista og hyggede os, alle nogen jeg går til NLP uddannelse med og også er i øvegruppe med.
D.15.okt. var landskabet i Nuuk helt hvidt. I min pause ringede jeg til DK fordi min morfar havde fødselsdag, 89 år. Da vi havde frokost pause fejrede vi ham også, og en af mine medstuderende sørgede for flag på bordet. Så tillykke morfar.
D.16.okt. blev 2 del af uddannelsen afsluttet og det blev fejret med øvegruppen, med en lille tur på værtshus, hvor vi skålede for godt samarbejde fremover i vores NLP øvegruppe. Da det er således, at vi nu frem til marts, skal mødes hver mandag i vores øvegruppe, og øve på de forskellige øvelser vi har lært, så vi i marts 2009 er klar på at mødes igen og gå til en evaluering/eksamen både praktisk og skriftlig. Om aftenen tog jeg med Karina hjem og vi spiste aftensmad sammen og med hendes kæreste Rune. Bagefter tog vi til sy/strikke aften hos Anne, rigtig hyggeligt. Vi var 8 tøser samlet.
Lørdag d.18.okt. nød jeg, at vågne op til weekend efter en lang uge med uddannelse og læring. Jeg tog med Anna, KM og Karina på sejletur. Vi sejlede ud i blandt nogle af ørerne tæt på Nuuk. Her skød KM efter fugle, han skød bl.a. to tejst. Ude på det åbne hav, nød vi vores medbragte frokost. Men man kunne godt på denne tur mærke at det var blevet køligere og er sommeren er forbi. Så det blev en lille kort hyggelig tur og hjemme igen slappede jeg af inde i varmen. Jeg havde fået så kolde fødder, at jeg på båden måtte bevæge fødderne meget for at holde dem lidt varmere, men fik derved desværre overanstrengt en sene i hælen, så den måtte jeg kæmpe lidt med de efterfølgende uger.
Dagen efter søndag, var jeg i bage humør og bagte æblekage. Og senere samme aften gik jeg over og besøgte Ea og tog min nybagte æblekage med, så vi havde en dejlig hyggelig aften, alt imens vi hygge snakkede og så serien Sommer.
Mandag og tirsdag, d.20-21.okt. havde jeg mistede fridage grundet at jeg sidste weekend havde arbejdet i forbindelse med NLP uddannelsen, så det var skønt med nogle ekstra fridage. Så mandag eftermiddag kom Karina på besøg og det var rigtig hyggeligt. Tirsdag havde vi snestorm, men ud i den skulle jeg, da jeg bl.a. skulle til byen og købe vinterjakke, da jeg ikke kunne holde varmen i den anden. I byen mødte jeg Anna og jeg blev spontant inviteret med hjem på aftensmad, super hyggeligt. Om aftenen hos Anna og KM, fik jeg påbegyndt en strikket hue, noget jeg ikke har prøvet før. Men man skal jo lærer noget nyt engang imellem og så ville jeg gerne have en ny hue, da min sælskinds hue er lidt for varm endnu.
Onsdag d.22.okt. om aftenen, startede jeg på aftenskole for første gang i stenslibning. Mine veninder Tina og Anna går også til det. Det var meget sjovt at prøve, og jeg kan her forsøge mig i at lave smykker af sten. Da jeg gik hjem efter stenslibning, var der flot nordlys på den klare og mørke nattehimmel, så jeg skyndte mig hjem og op i lejligheden efter kamera og stativ og så gik jeg ellers på nordlys foto safari.
Torsdag d.23.okt. startede jeg på et andet aftenskolehold, denne gang i keramik. Det var også sjovt at prøve, og at være kreativ på en ny måde. Disse to aftenskolehold skal jeg så fremover gå på hver onsdag og torsdag og det slutter først engang i det nye år, omk. marts/april 2009. Anna og Tina går også til keramik, eller det vil sige, det er Tina der er underviser i keramik.
Fredag d.24.okt. skulle jeg til sy/strikke aften hos en der hedder Eva, her var vi 9 tøser der hyggede med fællesspisning, Talent 2008 finalen, og ellers bare hygge med dessert og andre søde sager.
Søndag d.26. okt. tog jeg på stranden med Anna og KM. Som nævnt tidligere, så er jeg startet til stenslibning, derfor skulle Anna og jeg finde en masse flotte sten på stranden. Det var en dejlig tur, og vi fandt mange sten. Bagefter tog vi på cafe Barista og hyggede med lidt varmt at drikke og en lille kage. Anna viste mig her, hvordan jeg afslutter min strikket hue, så denne dag blev min hue færdig, og er blevet rigtig fin. Om aftenen kom Anne på besøg. Vi så serien Sommer og dvd film. Vi spiste aftensmad og jeg lavede senere pandekager til os. Super hyggeligt.
I månedens sidste uge, var det er voldsomt vejr, med vinde op til storm styrke. Det blæste gennemsnit op i mod 25 m/sek. hver dag i ugens løb, og op imod 35 m/sek. da det var værst og denne dag måtte jeg tage bussen på arbejde, som senere blev indstillet grundet det voldsomme vejr.
Men alt i alt en god oktober måned, hvor min nye jobsituation har påvirket mig meget og jeg har været på udkig efter andre jobs, men at jeg altså her i november har valgt at blive i jobbet og det er jeg glad for og synes det er lidt sejt gået.
Vi ses i næste måned. Skrevet af Louise O Hansen. D. 18-11-08.




  
25/10/2008 18:30      September måned 2008
Louises dagbog for september måned 2008 i Grønland:
Hej så er jeg her igen, selvom det kniber lidt med at få tid til at skrive disse dagbøger, så derfor kan det godt ske at de kommer ret sent ind på hjemmesiden, men håber at I alligevel synes det er sjovt at læse lidt om hvad jeg laver, selvom at jeg ikke lige får skrevet dagbog med det samme når én måned slutter.
Nå men set i forhold til arbejdet i Sikkersoq, så har jeg fået sendt min opsigelse, som jeg nævnte sidst i min dagbog for august måned. Så nu er jeg spændt på hvordan det vil gå med det nye job, om jeg kan lide det eller om jeg igen skal prøve noget andet, eller vende tilbage til Sikkersoq. Nå men inden jeg kan nå så langt skal jeg lige være på Sikkersoq måneden ud. På månedens første bestyrelsesmøde, måtte jeg fortælle min beslutning om at stoppe i Sikkersoq. Alle gav udtryk for at de var kede af at miste en god pædagog i børnehaven, men de kunne godt forstå jeg ville prøve noget nyt og ønskede mig held og lykke, og med ordrerne, at jeg bare kunne vende tilbage til Sikkersoq hvis ikke jeg kunne lide det nye job. Så det var jo meget rart at vide, da jeg jo ikke vidste hvad jeg nu havde valgt at kaste mig ud i, ved nu at ville prøve kræfter som støttepædagog.
Nå men på arbejdet i september måned har jeg brugt meget tid på at skrive evalueringer på Kimmernat børnene, lidt omkring børnenes udvikling i det år jeg har kendt dem, og som brugbart materiale til kommende forældresamtaler, hvor jeg grundet min opsigelse ikke kan medvirke, så derfor som en hjælp til det øvrige personale på Kimmernat, som så i stedet for skal have disse samtaler, men jo ikke har kendt børnene så længe som jeg har. Karo min souschef har gennemlæst mine beskrivelser og synes det var nogle flotte skriftlige beskrivelser af børnene jeg havde lavet, ud fra deres motoriske, sociale og sproglige udvikling. Så rart med ros for mit skriftlige arbejde, som har taget meget af min tid denne måned. Og det har ellers været en god måned i Sikkersoq.
I min fritid har jeg som altid oplevet en masse og været sammen med mine venner.
Fredag d.5. sep. lavede jeg kreativt værksted på Kimmernat, blomster og skyer i pap til at sætte op i vinduerne og Mickey Mouse masker sammen med børnene, det var hyggeligt. Om aftenen var jeg til sy/strikke aften hos Anna, sammen med 5 andre tøser super hyggeligt, og Anna havde lavet hjemmebagte kanelsnegle, mmmh. Ellers gik denne weekend med afslapning, Europæisk danseshow i tv hvor Katja min gamle klassekammerat dansede for Danmark, meget sjovt at se, været til vandaerobic søndag med Ea og Anna og ellers bare slappet af og redigeret hjemmeside på pc.
Fredag d.12. sep. var jeg om aftenen ude og spise på restaurant med Anne på Hans Egede, her nød vi en dejlig salatbar med pommes, lækkert og med skøn udsigt ud over byen med havet i baggrunden m. flot solnedgang. Derefter gik vi i biografen, hvor vi så Anja og Viktor – i medgang og modgang, hvilket var en rigtig sjov dansk film… jeg har jo set alle de andre Anja og Viktor film, så derfor skulle jeg selvfølgelig også ind og se denne. På vejen hjem igen mod busstoppestedet, nød vi synet af månens skær imellem aftenens sorte skyer, rigtig flot.
Lørdag d.13. sep. var jeg på bådtur med Anna, Karl Martin og Karina ind til Kobberfjorden, et stykke væk fra Nuuk. Herinde hyggede vi os med først at finde friske blåmuslinger, el. dvs. jeg hjalp bare med at finde dem, og så lod jeg de andre om at tage dem med hjem og spise dem om aftenen. Tror ikke lige det er mig med sådanne friske muslinger. Ellers plukkede vi mange sortebær og blåbær og spiste da også lidt af dem undervejs. Vi hyggede også med medbragt frokost derinde, the, chokolade og kiks. Vi gik rundt i området derinde, så Karl Martins arbejdsstation, gik langs elven med et flot vandfald ned mod båden igen, super flotte omgivelser at gå rundt i, hvilket i også kan se på mine billeder fra september måned. Efter en dejlig dag i Kobberfjorden gik turen igen tilbage til Nuuk by.
Søndag d.14.sep. startede jeg ud med dejlig vandaerobic i svømmehallen Malik. Derefter hyggede Karina og jeg med frokost og kørte senere til kaffemik hos Kari(støttepædagog fra NLP uddannelsen), hvis datter havde fødselsdag, det var meget hyggeligt. Om aftenen kom Anne på besøg og vi så optaget Talent 2008 og hyggede med at sy i sælskind og spise aftensmad sammen. Vi så også spændingsserien Rejseholdet.
Tirsdag d.16.sep. fik jeg godkendt min ansøgning om ekstra ferie i Danmark og fik bestilt min hjemrejse til Grønland. Så derfor er jeg på juleferie i Danmark fra lørdag d.20. dec. til mandag d.19. jan. Det bliver skønt at komme hjem og fejre jul, og andre begivenheder som ligger i denne periode og at få været sammen med venner og familie.
Onsdag d.17.sep. havde jeg efter en god arbejdsdag, hygge aften hos Karina, og vi spiste sammen og syede i sælskind.
Fredag d.19. sep. havde jeg en god dag på jobbet også, og alle børn på Kimmernat øvede sig i at skrive deres eget navn, nogle børn kunne godt, andre forsøgte bare med deres egne tegn. Men lige meget om man kunne se der stod et navn eller ej, så var alle børn stolte over det de havde skrevet. Om aftenen havde jeg inviteret til sy/strikke aften, så efter arbejdet hjemme igen, havde jeg travlt med at få bagt sorte- og blåbær tærte, og skrået frisk frugt ud til jeg fik gæster. Anna, Ea, Tina og Anne fra sy klubben kom, og vi havde en hyggelig aften med Talent 2008 og sælskinds syning.
Tirsdag d.23. var jeg for første gang til tandlæge i Grønland og prøvede deres lidt specielle system heroppe, som fungerer ligesom på hospitalet Sana når man skal til læge, at man kommer tidligt, stiller sig i kø og blev kaldt frem til skranken efter tid(på Sana trækker man dog nr., men det er det med ventetiden der er specielt, at man ikke bare kan ringe og bestille tid, som i Danmark). Nå men jeg havde haft ondt i min visdomstand i mange dage, så måtte hellere få den tjekket og fik da også en tid samme dag, hvor jeg så måtte gå i arbejdstiden, men desværre var der ikke tid til at gøre noget ved tanden samme dag, typisk, så jeg måtte vente endnu en uge.
Torsdag d.25.sep. havde jeg sidste dag i Sikkersoq, og der blev holdt afslutning for mig og jeg fik gaver af Sikkersoq, men også af stuen Kimmernat hvor jeg har været fungerende stuepædagog. Børnene sang også sange for mig og jeg uddelte is til hele institutionen. De 3 gaver fra institutionen, havde alle en lille historie som Karo stod for at fortælle imens børn og voksne lyttede. Chokoladen: Jeg snakker meget, så når jeg ikke skal det, kan jeg spise chokolade i stedet for . Kaffekruset: Fordi jeg elsker kaffe, og så kan jeg tænke på Sikkersoq hver gang jeg drikker kaffe af kruset. Smykket: Smykket er lavet af narhvalstand og forestiller en konekniv. I gamle dage var konekniven et symbol på at kvinder viste omsorg. En konekniv er en kvinde ting – en Ulu. En kvinde viser omsorg for børn, og det synes Karo var symbolsk i forhold til mig og mit job som pædagog. Så det var nogle meget fine gaver, som jeg alle blev glad for. Resten af dagene i september afspadserede jeg inden jeg skulle starte nyt job.
Fredag d.26.sep. var jeg på besøg hos Anne, hvor vi spiste sammen, syede sælskind og så Talent 2008. Jeg sov hos Anne. Dagen efter hyggede vi med morgenmad og jeg fik smagt sortebær is, hendes, vist nok tante fra Danmark, havde lavet, da de var på ferie i Grønland. Om aftenen hentede Anna mig i bil og vi kørte hjem til dem og spiste aftensmad og derefter ind til byen hvor vi tog i kulturhuset Katuaq. Her mødtes vi med Binia og hyggede med en kop kaffe inden vi tog i biografen og så filmen, Flugten fra Saturn, en vildt dårlig film synes jeg. Selvfølgelig sjov på nogle områder og på andre områder vild plat og dårlig.
Søndag d.28.sep. havde jeg så 1 års jubilæum i Grønland – helt vildt at jeg allerede har været i Grønland 1 år. Det skal selvfølgelig fejres, men bare ikke denne dag, men først om en uge, hvor Karina og jeg vil fejre med vennerne at vi har været her et år. Denne søndag var jeg i stedet for til kaffemik hos Jørgen, som holdte indflytnings kaffemik fordi han var flyttet i lejlighed, meget hyggeligt.
Mandag d.29. sep. havde Karina og jeg begge fri og tog på shopping tur i Nuuks gader og hyggede med frokost på Godthåb bryghus og skålede på at vi havde været i Grønland 1 år – vi kom jo, hvis I husker, til Grønland samtidig og mødtes i Kangerlussuaq og har været gode venner lige siden.
Senere samme eftermiddag, fik Anna fri og hyggede med Karina og jeg med shopping og senere hygge på cafeen Barista.
Så kom dagen jeg ikke havde glædet mig til, tirsdag d.30.sep. hvor jeg skulle, have revet min visdomstand ud. Det gjorde meget ondt, men jeg klarede den og så var det jo dejligt at tænke på at det havde været gratis, for det er det at gå til tandlæge i Grønland. Og sådan sluttede så min september måned, men som har været rigtig god på arbejdet og med hygge i fritiden med vennerne.
Vi ses i næste måned. Skrevet af Louise O Hansen. D. 25-10-08.



  
28/09/2008 22:00      August måned 2008
Louises dagbog for august måned 2008 i Grønland:
Halløjsa så er jeg her igen og vil samle lidt op på hvad jeg har lavet i august måned. August måneds højdepunkt må siges at være da jeg holdte ferie og fik besøg af min dejlige lillesøster Jannie fra Danmark. Men inden hun kom, nåede jeg da lige at opleve nogle andre ting.
Jeg startede august måned ud med at være sammen med mine venner Anna og Karl Martin. Vi grillede og havde en super hyggelig aften hjemme hos dem, så det må siges at være en god start på måneden.
Lørdag d.2. aug. var jeg igen sammen med Anna og Karl Martin. Vi sejlede en tur i deres båd til Sermitsiaq vandfaldet. På vejen så vi en kæmpe isskosse vende rundt, et utroligt øjeblik at opleve en så stor isklump vende rundt. Det var et fantastisk vejr den dag og Sermitsiaq bjerget spejlede sig flot i vandet. Ved vandfaldet stoppede vi båden og nød vores medbragte madpakke i smukke omgivelser, med udsigt til vandfaldet og gletscheren på Sermitsiaq. Bagefter fangede vi fisk, jeg fangede 4 torsk på samme line, men tog kun en torsk med hjem. Så da jeg kom hjem skulle jeg ordne fisk og skære torskefileter. Ja man vender sig hurtigt til kulturen heroppe, og lever sig ind i fangerkulturen hvor man ordner alting selv.
Mandag d.4. aug. startede jeg med at have en god dag på arbejdet, hvor vi var med børnehaven på stranden og så en stor isskosse. Efter arbejde skulle jeg til NLP øve gruppe, og derefter gik jeg med Kari hjem og vi hyggede med pizza. De seneste dage har jeg overvejet jobskifte, at prøve noget nyt, måske støttepædagog. Kari er selv støttepædagog, så vi snakkede lidt om hvad et støttepædagog job indebærer, og det lød rigtig spændende.
Tirsdag d.5. aug. fik jeg en god snak med min leder på arbejdet, jeg fik beskrevet min utilfredshed og fik fortalt om mine overvejelser for at skifte arbejde, men at jeg skulle bruge min ferie til at tænke over hvad jeg ville, og at hun ville få besked efter ferien. Så efter arbejde, var jeg glad, for nu havde jeg ferie og kunne glæde mig til at min søster skulle komme herop.
Onsdag d.6. aug. havde jeg arrangeret en samtale på handicapafdelingen i Nuuk for at hører lidt mere om støttepædagog funktionen og for at hører om de mangler støttepædagoger. Det var en rigtig god samtale, og de manglede uddannet støttepædagoger, og det lød rigtig spændende det hele. Jeg gav udtryk for, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at arbejde med autisme. Hun skrev det hele ned hvad vi snakkede om, så nu kunne jeg kun vente på at de ville slå en stilling op til deres støttekorps og at jeg så kunne søge stillingen.
Så kom dagen endelig, torsdag d.7. aug., dagen hvor min søster Jannie skulle lande i Nuuk med flyvemaskinen. Jeg stod op med glæde i hele kroppen, og tiden gik meget langsom. Men da tiden kom til, at hun var ved at ankomme til Nuuk, tog jeg ud til lufthavnen. I ventetiden plukkede jeg blomster til hende, Grønlands nationalblomster, som en lille velkomstbuket. Og gensynet med søster var stort, over 10 mdr. var gået siden sidst vi så hinanden, den dag jeg rejste til Grønland og vi tog afsked i KBH lufthavn. Hvor var det bare skønt at se søster igen og få en stor krammer. Første dag slappede vi bare af, fik handlet lidt ind, og fik set omgivelserne ved Nuussuaq, og nede ved bådehavnen. Til aften lavede jeg paneret torskefileter til os, fisk jeg selv havde fanget på en tur med Anna og KM. Og det var godt og med dessert bagefter, Jannies ynglings, så vi havde en super hyggelig første aften sammen.
D.8. aug. begyndte rundvisningen så for alvor og Jannie skulle have en på opleveren. Vi gik først en tur ned til Attartu strand, hvor der stadigvæk lå en flot stor isskosse(den jeg også om mandagen havde set sammen med børnehaven) og is er jo noget man forbinder Grønland med, brækket af fra selve indlandsisen, så den skulle Jannie selvfølgelig ned og se. Derfra gik turen videre til Qernertunnguit indover klipperne. På toppen af klipperne, med udsigt til Nuussuaq, myggedalen og vandet, nød vi vores medbragte frokost. Her oplevede vi også sæler i vandet, en 10 stk. som stak hovederne op ad vandet, så der har måske været en 20-30 sæler i alt, da man siger at det som ofte kun er 1/3 del der stikker hovederne op oven vande i en sæl flok. Så det var jo sjovt for Jannie at opleve sæler, også første gang for mig at opleve dem fra land af, ellers har det været på bådture jeg har set dem.
Nå men efter frokosten, som vi kunne nyde i korte ærmer, grundet et fantastisk solskinsvejr, gik turen videre ned igennem myggedalen, med de små flotte grønlandske huse. Da vi havde gået igennem dalen, gik vi op på en lille bjergtop og så statuen af Hans Egede og med en smuk udsigt ud over Nuuk centrum. Derfra gik vi ned for at se kirken i kolonihavnen, Hans Egede hus, Havets moder, Brættet hvor Jannie fik set sæler, rensdyr, hval mv., Kassassuk statue og bagefter på rundvisning på Hjemmestyret, både landstyret og landstinget. Vi fik rundvisning af politikeren Doris Jakobsen. Bagefter tog vi hjem og begyndte at forberede vores weekends overnatning i Kapisillit, og bagte derfor pølsehorn, pizzasnegle, kanelsnegle og pakkede vores bagage ned.
Lørdag d.9. aug. tog vi inden vores tur til bygden Kapisillit, ned i byen for at se starten på Nuuk Maraton 2008. Her skulle Ittu og hans 2 børn bl.a. løbe, dem vi senere på dagen skulle ud og sejle med. Anne skulle også løbe, 10 km, som hun gennemførte flot. Da vi havde set dem der løb 3 km, komme i mål, tog vi bussen hjem til lejligheden. Hjemme pakkede vi færdig, fik lidt frokost og gik ned til Nuussuaq bådehavn, hvor vi mødtes med Ittu og hans børn og et andet par og deres 2 børn. Ittu er en forældre i børnehaven Sikkersoq. Kl.14.30 ca. gik turen så mod bygden Kapisillit. På vejen så vi en hval, men nåede ikke at tage billeder, da skipper sejlede for stærkt og ikke selv havde set hvalen. Men det vigtigste var også, at vi fik set den. Vi gjorde et lille hold tæt ved bygden Qorgut, her fiskede vi torsk og rødfisk. Det var Jannie og jeg der fangede de fleste fisk, og Jannie fangede en kæmpe torsk på over ½ meter, super flot, se mine billeder for august måned. Det samme sted så vi en havørn, da vi fiskede ved en klippe hvor havørne yngler. Efter at have fanget fisk, sejlede Jannie, jeg og Ittu i land i Qorgut i gummibåd, hvor vi ordnede fiskene og fileterede dem. Derefter gik turen videre ind til Kapisillit. På vejen så vi et sejlskib, et sjældent syn i Grønlands farevande, da vejrforholdene ikke er til skibe med sejl. Da vi kom til Kapisillit, sejlede vi i land i gummibåd lidt væk fra bygden til en lille teltplads. Her slog vi telte op, tændte bål og fik grillet rødfisk fileter til aftensmad med tilbehør medbragt hjemmefra.
Dagen efter stod Jannie og jeg tidlig op, da vi ville vandre til isfjorden og retur igen, inden turen igen gik tilbage til Nuuk. Så 7.40 ca. gik vi af sted, en tur hvor vi måtte gå over 2 elve, op og ned at så bjerge, ind over en stor eng, inden vi ankom til isfjorden. På vejen så vi får løbe frit omkring. Ved isfjorden nød vi vores medbragte frokost med et fantastisk syn ud over isfjorden. Det var et fantastisk solskinsvejr, så isskosser og bjergene spejlede sig smukt i vandet og vi fik taget en masse flotte billeder, se bare under august billederne. Inden vi gik retur til teltlejren, gik vi ned i en lille bugt fyldt med en masse isskosser, hvor vi kravlede op på en af dem, i denne bugt så vi også rensdyrspor. Under hele turen havde vi radiokontakt med Ittu, så vi kaldte over radioen hver time. Efter en vandretur med pauser var vi retur igen på teltlejren efter 5 timer. Her fik vi lidt frokost og fik pakket færdig og sejlede igen med gummibåd ud til Ittu’s båd. Vi sejlede om til bygden og gik i land. Her havde vi en lille halv time til at se lidt af bygden. Jeg viste Jannie hvor jeg havde været på koloni med børnehaven, altså skolen hvor vi boede og vi nåede at være nede i bygdens kirke. På vejen hjem til Nuuk, måtte vi hjælpe en anden båd og have den på slæb, da den tog vand ind. Vi sejlede 3 timer med den anden båd med en hastighed på 15 km i timen, inden en anden båd kom og overtog, så vi var sent hjemme. Hjemme igen, måtte jeg hjælpe Ittu med at passe hans 2 børn en halv times tid, da han havde noget arbejde han egentlig skulle have noget tidligere på eftermiddagen, men grundet den sene ankomst var han nød til at ordne det om aftenen, da det var arbejde set i forhold til hans forretningsrejse dagen efter til Danmark. Men det var nu fint nok, og efter en halv time var jeg hjemme igen hos Jannie og vi kunne hygge med aftensmad og film.
Mandag d.11. aug. spiste vi frokost på restaurant Godthåb, det var super hyggeligt. Derefter gik vi på shopping tur og rundt i mange af byens butikker og fik handlet ind. Om aftenen hyggede vi med god mad og syede i sælskind.
Dagen efter d.12. aug. startede vi dagen med at se OL landskamp i håndbold, og ellers havde en rolig morgenstund og fik været lidt på computer og set på billeder taget de første par dage. Derefter gik vi af sted mod Nuuk, ned af den lange 240 trins trappe, herefter op ad en anden lille trappe på 79 trin og op på et lille bjerg midt i byen, med en god udsigt ud over hele Nuuk – herunder Qernertunnguit, Nuussuaq og Qinngorput. Derefter gik turen ned igen og ned til smykkeværkstedet i Nuuk, sjovt for Jannie at se hvordan de sidder og hugger sten ud til flotte figurer og laver smykker af ben. Herefter gik vi på byens gartneri og så en masse flotte farverige blomster og derefter ned på cafeen Barista hvor vi spiste frokost. Herefter gik turen ind over radiofjeldet, ned til den berømte postkasse, ind og se julemandens butik og værksted og videre i souvinier butik og i kunstbutik, hvor jeg købte et ægte litografi af en berømt grønlandsk kunstner og to andre små plakater af en anden grønlandsk kunstner. Derefter shoppede vi videre, inden vi tog hjem igen. Om aftenen lavede vi sælskindssystue og jeg fik syet et sælskindsbælte.
Onsdag d.13. aug. gik vi igennem tunnellen, Nuuks dyreste stykke vej, og videre op til souvinier butikken Arctic gaveshop. Her fra gik vi videre til by centrum og spiste frokost på cafe Prego. Derefter gik vi ned til havnen hvor vi skulle på hvalsafari, min fødselsdagsgave til Jannie. Sejladsen varede 4 timer og vi var heldige at se hvaler, det var helt fantastisk og især at få denne oplevelse med min søster, en oplevelse vi vil huske altid. Efter at have set den første hval sejlede vi lidt videre og så igen en hval og videre igen og så 2 hvaler sammen. På vejen hjem igen, så vi også en hal, så det må siges at have været en succesfuld hvalsafari. Om aftenen hjemme igen, slappede vi af, og jeg fik sendt min ansøgning af sted til personalekontoret og kunne nu spændt vente på hvornår jeg ville få svar på om jeg ville blive ansat som støttepædagog i Handicapafdelingens Støttekorps.
Dagen efter stod den igen på OL fra morgenstunden og derefter med bus til byen. Her gik vi på kunstmuseum og så en masse flotte malerier, men også den berømte julemærkesamling. Om eftermiddagen hjemme igen, bagte jeg æblekage og boller og startede med at lave risengrød. Så det blev en rigtig hyggelig aften, med lidt julehygge i form af risengrød og senere med æblekage og boller. Imens vi hyggede med lækkerier lavede vi igen sælskindssystue.
Fredag d.15. aug. tog vi i svømmehallen Malik, det var rigtig sjovt og vi fik plasket en masse rundt i den dejlige svømmehal med skønt udsigt til bjergene og vandet. Bagefter tog vi på smykkeværkstedet i Nuussuaq, hvor de også lavede flotte kunstværker i ben og fedtesten. Om aftenen tog vi til byen og spiste aftensmad på en fin restaurant på Hans Egede hotel. Herefter gik vi på diskotek Manhattan og fik en enkel drinks, min første gang på diskotek Manhattan, ikke et sted jeg nødvendigvis vil komme igen, da det var lidt for pop smart til mig. Men nu hyggeligt nok at bare få en enkel drinks inden vi gik videre. Derefter på Daddy’s, hvor vi spillede backgammon og senere på diskotek Godthåb. En rigtig sjov aften/nat.
Lørdag d.16. aug. kom Anne og spiste morgenmad, rigtig hyggeligt. Senere kom Anna og KM på besøg og vi tog sammen ud til Qinngorput hvor vi vandrede omkring bjerget Lille Malene. Det var en rigtig god vandretur, hvor vi undervejs nød medbragt frokost og tog en masse billeder. Da vi var nået næsten rundt, gik vi ad vejen mod Nuussuaq. På vejen løb Jannie og jeg ned til en flot gravplads helt ned til vandet, jeg synes Jannie skulle se, en tur under langrends broen jeg havde stået på ski over i vinters. Hjemme igen gik Anne med hjem, vi hyggede med is og varm kakao, alt imens vi så OL håndbold. Om aftenen skulle vi til kaffemik hos Karl Martin, som holdte fødselsdag. Det var også rigtig hyggeligt.
Søndag d.17. aug. tog vi fra tidlig morgenstund til byen og gik ned i kolonihavnen hvor vi gik på 3 gange museum – nationalmuseum. Derefter tog vi på værftet og spiste brunch, min anden fødselsdagsgave til Jannie. Det var super lækkert mad og vi hyggede os i fulde drag, og samtidig med en smuk udsigt ud over havet. Bagefter gik vi op på Sana – Dronning Ingrids hospital. Her havde jeg fået arrangeret en rundvisning, da min søster er ved at uddanne sig til sygeplejerske og derfor gerne ville se et hospital i Grønland. Og det var da også en rigtig spændende rundvisning for os begge og Jannie kunne stille en masse faglige spørgsmål. Efter rundvisningen skulle vi til kaffemik i Nuussuaq, hos en pædagog, Louise, jeg kender igennem NLP uddannelsen, hendes søn havde fødselsdag. Her fik Jannie oplevet en rigtig grønlandsk kaffemik med både grønlandsk mad og kaffe og kager. Det sjove ved denne kaffemik var at Louises mand, oprindelig var fra Næstved, uddannet tømrer og havde arbejdet sammen med vores far i deres unge dage. Så vi fik arrangeret telefonopkald til Danmark og Louises mand og vores far fik en rigtig sjov sludder om gamle dage i håndværker faget.
Mandag d.18. aug. så vi igen OL i håndbold hvor Danmark skulle spille, og igen var det en meget spændende dyst. Senere tog vi til byen for at handle ind i brugsen, her så vi Julie Berthelsen, og stod sidde og sidde med hende og så på kød i køleboksene. Meget sjovt. Vi respekterede dog hendes frihed og valgte ikke at tage billeder, men oplevelsen var sjov alligevel. Om aftenen kom Anna og Karl Martin på besøg, det var rigtig hyggeligt, også at Jannie fik mødt nogle af mine dejlige venner i Grønland.
Dagen efter, tirsdag d.19. aug. var det i Grønland, første skoledag for en masse forventningsfulde børn og det skulle vi ned og overværer, fordi man på sådan en dag her i Grønland bærer de fine nationaldragter. Så vi tog ned til Qorsussuaq skolen hvor vi mødtes med Anna og senere med Anne som arbejder som lærer på skolen. Og sikke et syn, de var bare så søde og flotte i deres små nationaldragter. Forældre og bedsteforældre bar også de flotte nationaldragter og vi fik alle en skøn kulturel oplevelse. Skolens rektor holdte tale og råbte derefter alle børnene op en efter en og de fik hver et grønlandsk flag. Da en hel klasse var råbt op, gik de op i deres klasseværelse. Et af de børn der skulle starte i skole på denne skole, var et barn jeg havde sendt videre fra børnehave og i skole, så det var skægt for mig at se ham stå der i sin fine nationaldragt, bestående af sorte bukser og hvid anorak, forventningsfuld og genert. Bagefter gik Jannie og jeg på cafe Chili og spiste frokost. Om aftenen efter aftensmad var der den smukkeste regnbue på aftenshimlen og smuk solnedgang, så vi gik op på den lille høj nær hvor jeg bor og havde en god udsigt ud over Nuussuaq.
Onsdag d.20. aug. så vi igen OL håndbold, kvartfinale, men Danmark tabte desværre. Senere på eftermiddagen gik vi på besøg i Sikkersoq så Jannie kunne se mit arbejde og de søde børn. Derefter handlede vi lidt ind og gik hjem igen. Jannie bagte vafler til os, som vi hyggede med sen eftermiddag.
Torsdag d.21. aug. stod vi tidlig op og havde booket pladser til en sejle tur, men denne blev desværre aflyst grundet dårlig vejr, så i stedet for tog vi hjem igen og lavede varm kakao og syede i sælskind, alt imens vi hyggede med dvd film. Om eftermiddagen tog vi ind til smykkeværkstedet i Nuuk, hvor jeg købte en hundeslæde lavet af fedtesten og Jannie fik købt den sidste gave til dem i Danmark. Hjemme igen lavede vi mad med både forret, hovedret og dessert, en god afslutningsmiddag inden Jannie skulle rejse hjem igen til Danmark dagen efter. Denne aften, så vi også videoklip fra Jannies tid heroppe og havde meget sjov ud af at se dem.
Dagen efter fredag d.22. aug. skulle vi op kl.4.30, da Jannie skulle flyve mod Danmark kl.7 fra Nuuk. Det gik fint med at sige farvel, fordi vi kunne sige på gensyn og begge vidste at vi ville se hinanden igen til jul, når jeg kom hjem på juleferie.
Søndag d.24. aug. var jeg til kaffemik hos Binia, som fejrede at han var blevet færdig som tømrer, men også at han havde haft fødselsdag og blevet 25 år.
Den sidste uge i august føltes som en meget lang uge, da jeg ikke var glad ved at være på arbejde og utilfreds med ledelsen. Men som altid kæmpede jeg mig igennem det og fik da også nogle gode dage i børnehaven til sidst, hvor vi bl.a. var ude i naturen og plukke sorte bær.
I ugens løb var jeg tirsdag d.26. aug. hjemme hos Karina, sammen med Anna, KM og Karinas kæreste Rune. Det var rigtig hyggeligt og tiltrængt i en ellers hård arbejdsuge på jobbet.
Jeg sluttede da også arbejdsugen af med, at jeg fredag d.29. aug. gav min leder min opsigelse, da jeg havde fået svar tilbage fra handicapafdelingen torsdag, at de havde valgt at indstille mig til deres støttepædagog stilling. Så jeg gik glad på weekend og havde en god sidste weekend i august. Jeg var lørdag d.30. aug. på Esmeralda og spise frokost med Karina og derefter til Nuuk festival, hvilket indebar at vi bl.a. var i den store hal til messe og inde på Nuuk tivoli, hvor vi prøvede lykken ved at købe 5 skrabelod hver i en af tivoli boderne. Om aftenen ringede jeg til Danmark og snakkede med min kusine Christina. Det var rigtig hyggeligt, da det var længe siden jeg sidst havde snakket med hende. Månedens sidste dag gik bare med ren afslapning og lidt sælskindssyning.
Det har været en rigtig god august måned, med en velfortjent lang ferie, med min søster Jannie som månedens højdepunkt.
Vi ses i næste måned. Skrevet af Louise O Hansen. D. 28-09-08.



  
23/08/2008 19:00      Juli måned 2008
Louises dagbog for juli måned 2008 i Grønland:
Så er jeg her igen og vil som lovet referere fra min koloni med børnehaven. Vi tog af sted mandag d.30. juni og kom hjem igen fredag d.4. juli. Kolonien gik til en af Nuuks bygder, Kapisillit, et rigtig idyllisk sted, med en dejlig fred og ro, trods vi ankom med 14 livlige børn, så var Kapisillit et dejligt sted at være på koloni. Vi var 5 voksne med og var hver kaptajn for en lille gruppe børn.
Mandag d.30. juni sejlede vi af sted og havde en smuk sejlads, hvor vi så sæler undervejs, men desværre ingen hvaler. Vi spejdede også efter rensdyr på sletten, men så ingen, men det var også lige meget, for det var sjovt for børnene at prøve min kikkert. Da vi ankom, gik jeg med alle børnene op til legepladsen imens de andre læssede alt vores bagage, mad osv. af båden. På legepladsen hyggede børnene sig, og synes det var sjovt at prøve legeredskaberne. En dreng fandt en ørneklog, sjovt at se. Derefter gik vi i samlet flok op til byens skole hvor vi skulle bo hele ugen. Da der var pakket ud, gik vi ud igen, for det var et fantastisk solskinsvejr. Jeg gik med nogle børn ned på fodboldbanen, nogle spillede og andre var heppekor, jeg selv var dommer. Andre gik med de andre voksne til stranden. Da vi havde spillet lidt fodboldkamp, gjorde vi de andre på stranden selskab. Inden vi gik ned, var der et barn der havde fundet indtørret søstjerner i græsset, første gang jeg ser dette. Nede på stranden legede børnene bl.a. fiskere og brugte reb som fiskestang, andre fandt muslinger og sten. Skønt at være ved stranden. Hjemme igen, leg på skolen indtil aftensmad og derefter arrangerede jeg maraton, først med opvarmning og derefter blev der givet af alle kræfter for at komme først over målstregen. Bagefter var det sengetid og det havde været en god første dag på koloni. Dagen efter gik vi efter morgenmaden på tur til elven. Men desværre var der mange myg og sumpet da vi næsten var ved elven og det blev for meget for børnene, så vi vendte om, spiste lidt mad og holdte små pauser på tilbagevejen, og jeg måtte bl.a. aflevere mit myggenet til et barn og så selv overleve de dumme kæmpe myg. Da vi næsten var hjemme igen, lavede vi lejr på den strand vi var på dagen før. Her tændte vi bål og grillede pølser og fik brød til. På stranden blev der også kigget efter sten og muslinger og jeg lavede smut med sten, og lærte børnene teknikken. Da vi kom hjem til skolen, var alle godt trætte og der blev leget lidt både inde og ude. Lidt senere gik vi ned til en legeplads, hvor der tidligere har ligget en børnehave, det var sjovt for børnene. Hjemme igen, aftensmad og derefter børnemøde omkring regler når man er på koloni. Sengetid derefter, efter endnu en god dag. Om onsdagen fik vi alle bad efter morgenmaden, skønt og derefter hjem og spise frokost. Efter frokost gik vi i to hold på tur til henholdsvis bygdens kirke og til skindsyningsstuen ”Ammiammii” og byttede, så alle fik oplevede begge steder. Hjemme på skolen igen, fik vi fyldt skolens vandbeholder med en stor slange, sjovt for børnene, især fordi der var hul på slangen flere steder og der blev dannet springvand. Vibeke viste inde på skolen hvordan man ordner ørred og børnene fik lov til at røre fisken. Derefter aftensmad og dessert, ”abemad”, og så sengetid. Jeg læste denne aften godnathistorie om Karius og Baktus. Dagen efter lavede vi kreativt værksted, hvor børnene kunne lave flotte collager med de ting vi havde fundet i ugens løb, sten, muslinger, blomster m.v. Og børnene var rigtig dygtige kan i tro. Børnene fik hver en mappe hvori deres flotte collage kunne sidde, og senere i juli måned har jeg skrevet dagbogsbeskrivelser for alle dagene og sat i mappen, så forældrene kunne læse om alle vores oplevelser på kolonien. Senere på eftermiddagen blev der gjort klar til fest, pigerne fik sminke på og drengene sat hår. Alle børn fik slikposer og der blev skruet op for musikken og der var nu diskotek til glæde for alle børn og voksne. Til aftensmad fik vi fest middag, lammesteg med lækkert tilbehør. Derefter arrangerede jeg igen maraton og børnene løb igen med stor iver for at komme først over målstregen.
Dagen efter d.4. juli var det hjemrejsedag efter en god koloni i Kapisillit, igen havde vi en dejlig sejle tur hjem i skønt solskinsvejr. Efter at have været i Sikkersoq og pakke ud blev jeg kørt hjem af min leder. Hjemme pakkede jeg ud og prøvede at få tiden til at gå indtil min kusine ville komme. Min kusine Stine kom til Grønland, Nuuk, mandag d.30. juni, samme dag som jeg tog på koloni. Jeg havde arrangeret at hun blev hentet i lufthavnen og fik nøgle til min lejlighed, så Stine har boet i min lejlighed imens jeg har været på koloni. Så jeg glædede mig meget til gensynet med min kusine, jeg sidst havde set lige inden jeg rejste til Grønland sidste år. Og glæden var også stor da Stine kom, hun har fået arbejde i en butik i 3 uger, imens hun er heroppe for at tjene til billetten, så kl. var ca. 18.45 da hun kom hjem. Vi fik en dejlig hyggelig første aften.
Dagen efter fulgtes jeg med Stine på arbejde og derefter gik jeg selv på indkøb. Hjemme igen sov jeg lidt, da jeg var godt træt ovenpå en lang koloni. Om aftenen lavede jeg rensdyrsteg, til Stine igen kom hjem, da Stine jo skulle smage grønlandsk mad. Det var første gang jeg lavede det og det blev da meget vellykket hvis jeg skal sige det selv, og Stine sagde det smagte godt, så det er da gode tegn. Dagen efter havde vi begge fri og kunne så endelig komme rundt i Nuuk by og få set mange af Nuuk bys seværdigheder, som man jo skal når man kommer til Grønland, Nuuk. Så vi gik en tur til radiofjeldet, videre til den berømte postkasse, på nationalmuseum, i souvinier butik, spiste medbragt frokost ved en skulptur med Havets moder, gik videre op og så Hans Egede statue, til gadekæret, på brættet og så sæler, i brugsen på indkøb og så hjem igen og hygge og slappe af ovenpå en lang og indholdsrig dag.
Dagen efter d. 7. juli skulle jeg have NLP øve gruppe efter arbejde, og derefter tog jeg til byen og mødtes med Stine og vi spiste aftensmad på cafe Barista. Derefter gik vi hjem til Nuussuaq i det skønne vejr.
Dagen efter var vi inviteret til aftensmad hos min leder Karen, hvor vi skulle smage sæl steg og se Karens nationaldragt. Det var lækkert mad vi fik, også med forret med store grønlandske rejer. Vi kunne begge lide stegen, jeg har dog tidligere smagt sæl og kunne ikke der lide det, men denne steg var anderledes og smagte godt. Bagefter prøvede jeg Karens nationaldragt, den øverste del, og Stine fik set hvordan nationaldragten er delt op i flere dele. Torsdag d.10. juli havde vi begge fri, desværre vågnede vi op til et voldsomt regnvejr. Vi snakkede med Stines forældre, min morbror og tante, det var hyggeligt at hilse på dem. Derefter trodsede vi vejret, tog regntøj på og gik af sted ud i regnen. Vi gik først på besøg på mit arbejde, Sikkersoq, så Stine kunne se mit arbejde og de søde børn. Derefter gik vi på vandretur fra Nuussuaq til Qernertunnguit til myggedalen inde i Nuuk by. Hjemme igen lavede vi film aften, min veninde Karina kom også på besøg, det var hyggeligt.
Aftenen/natten fra fredag d.11. juli til lørdag d.12. juli, så vi en smuk regnbue, hele vejen fra start til slut, meget stor og flot på himlen over bjerget Store Malene, regnbuens højde skyldes nok fugtigheden fra det store bjerg.. men det var super flot, den flotteste regnbue jeg har set og så var der samtidig en super flot solnedgang.
Lørdag d.12. juli var jeg ude og spise frokost med min veninde Dorte, og derefter var vi på cafe, rigtig hyggeligt. Stine kom over på cafeen efter at have fået fri fra arbejde. Hjemme hyggede vi, og lavede pandekager om aftenen. Søndag d.13. juli spiste vi brunch på værftet, derefter blev vi hentet af Binia og Dorte og vi kørte ud til lufthavnen. Derfra gik vi rundt om Lille Malene, en tur på 4 timer, 9,13 kilometer og 16.608 skridt. En god vandretur, og velfortjent afslapning hjemme igen.
Mandag d.14. juli gik jeg efter arbejde til byen, mødtes med Stine og vi købte pizza på Prego og tog med til kolonihavnen og sad ved vandet og spiste aftensmad, super hyggeligt.
Tirsdag d.15. juli, fik vi spontant aftalt med Binia og Dorte at vi skulle grille sammen i det fri. Så efter arbejde skyndte jeg mig hjem, fik lavet noget hurtigt bulgur/pasta salat og da Stine kom hjem, blev vi hentet af Binia og Dorte og kørte ud i det fri. Vi grillede ørred og det smagte rigtig lækkert og vi hyggede os i fulde drag, i de smukke omgivelser her i Grønland.
Torsdag d.16. juli tog vi på hval safari, men så desværre ingen hvaler, men havde alligevel en rigtig god sejle tur, hvor vi bl.a. sejlede tæt på store iskosser og hen forbi det flotte vandfald og gletscheren på byens varetegn, det store bjerg Sermitsiaq. Undervejs så vi også sæler. Efter sejleturen var vi inde og se en sælskindssystue. Om aftenen hjemme igen, satte Stine og jeg os i det kreative hjørne og begyndte på at lave sælskindspenalhus.
Fredag d.18. juli var jeg fungerende leder i Sikkersoq, da min souschef var på ferie og min leder holdte fri og jeg derfor i min titel som konstitueret afdelingsleder får denne funktion når de to andre i ledelsen er fraværende. Men det gik fint og jeg sørgede for at der var styr på tingene i både vuggestuen og børnehaven, og startede dagen ud med at holde morgenmøde, for lige at samle op på hvad planerne for dagen er i henholdsvis vuggestue og børnehave og hvordan det ser ud med personaledækning. Jeg havde også denne dag en kort samtale med en pædagog, da der var blevet klaget over hendes måde at håndtere dagens planlægning for vuggestuen, og det havde været meget forvirrende for det resterende personale i vuggestuen, fordi hun først planlagde noget og derefter ændrede planer til noget andet. Men samtalen gik fint og hun forstod mit og de andre kollegaers budskab. Efter arbejde gik jeg til byen, og Stine og jeg tog på restaurant efter arbejde.
Lørdag d.19. juli var jeg hjemme imens Stine var på arbejde. Jeg forberedte vores campingtur og lavede pizzasnegle og kanelsnegle til at have med. Da Stine kom hjem gik vi til kaffemik hos min leder Karen. Her fik Stine oplevet en rigtig grønlandsk kaffemik, bestående af både forskellige kager, men også forskellige grønlandske mad specialiteter. Senere på aftenen fik vi grønlandsk kaffe, og Stine fik overværet dette lysshow man laver når kaffen tilberedes. Om natten, først kl.01.30 gik vi og tog en taxi ind til byen og gik på diskotek Godthåb.
Om søndagen sov vi længe, stod op og pakkede rygsække til vores campingtur. Hen på eftermiddagen gik vi af sted til Qinngorput i meget varmt solskinsvejr, på vej med oppakning til kaffemik hos Dorte. Efter kaffemik tog vi bussen ud til lufthavnen og gik videre derfra til nær noget der kaldes Paradis dalen. Her slog vi lejr, og efter at have slået telt op, solede vi os lidt på en klippesten i bikini. Ja det skulle man aldrig have troet kunne lade sig gøre i Grønland, men det kunne det og det var varmt nok, dog kun i en ½ time ca. men lidt har jo også ret. Derefter grillede vi mad på medbragt engangsgrill og hyggede på vores skønne teltplads. Om aftenen kravlede vi op på en lille klippe og så en flot solnedgang, inden vi gik tilbage til vores telt for at sove, uden underlag.
Dagen efter hen på formiddagen forsøgte vi at varme morgenmadsboller, men det blev ikke helt vellykket, men morgenbollerne blev spist og bagefter vaskede vi op i elven. Bagefter gik vi tur til stranden. Tilbage igen pakkede vi alt sammen og begyndte hjemturen. På vejen hjem besteg vi en tredjedel af bjerget Lille Malene med rygsække og resten af bjerget uden rygsække og da vi kom til toppen lagde vi traditionens tro en sten på varden på bjergets top. Nede igen tog vi bussen til Nuussuaq, handlede ind i den lille brugs og nød en velfortjent is, det sidste stykke vej hjem. Hjemme igen lavede vi fodbad, fik varm kakao med flødeskum og nød at slappe af i fulde drag.
Ja de sidste dage af Stines ferie i Grønland havde jeg taget fri, så vi kunne nyde den sidste tid sammen. Så tirsdag d. 22. juli var vi på rundvisning på byens hospital, Sana, en spændende rundvisning og især for Stine som er lægestuderende. Derefter havde vi aftalt rundvisning på hjemmestyret af politikeren Doris Jakobsen. Hun hentede os i taxi og tog os først med til et radiointerview på byens radio/tv center KNR. Derefter tog vi så på rundvisning i landstinget og landsstyret. Derefter tog vi på cafe Barista, hvor vi mødtes med Karina og havde en hyggelig eftermiddag sammen der. Hjemme igen hyggede vi med at se nogle af alle mine videoklip jeg har optaget i Grønland.
Dagen efter havde vi en rolig morgen og formiddag hjemme. Om eftermiddagen tog vi på kunstmuseum i byen og derefter gik vi i souvinier butikker, til stranden bag Sana og så de første grønlandske beboelser i Nuuk, Hernhutterne. Derefter spiste vi aftensmad på Charoen Porn, og fik lækker thailandsk mad der. Hjemme igen hyggede vi og nød den sidste aften sammen, som bl.a. gik med at sy i sælskind.
Torsdag d. 24. juli var det afrejsedag for Stine og vi kørte til lufthavnen ved 11 tiden. Kl. 12. 15, lidt forsinket fløj Stine hjemad mod Danmark igen. Det har været rigtig dejligt at have Stine på besøg i næsten en hel måned.
De sidste arbejdsdage i juli måned var lange, og jeg var ikke helt tilfreds med mit arbejdet i Sikkersoq. Men heldigvis var der også lyspunkter, trods arbejdet og tirsdag d.29. juli mødtes jeg efter arbejde med Anna i byen og vi gik på cafe. Derefter tog vi hjem til mig og hyggede. Ved en 18 tiden blev vi hentet af en der hedder Jens, hans kæreste Kirsten og Karl Martin. Vi kørte sammen til Qinngorput hvor vi mødtes med Søren. Her grillede vi og hyggede ved cirkus søen. Anna og jeg var grill mester imens de andre klatrede på langs på klipperne.
Onsdag d.30. juli var jeg til kaffemik hos min kollegas mand efter arbejde.
Torsdag d.31. juli var jeg igen fungerende leder. I børnehaven lavede vi kreativt værksted, og lavede sommerfugle i pap, da vi i denne måned har naturen som tema. Om eftermiddagen sad jeg på kontor og skrev evaluering for hvad vi i børnehaven har lavet i juni og juli, og satte dem bagefter på vores dokumentations væg. Om aftenen efter at have spist aftensmad, tog jeg på sejle tur med Anna, Karl Martin og Mikkel. Vi sejlede ind i kobberfjorden, undervejs så vi 3 havørne. Vi fiskede inde i fjorden. Jeg trak først 2 torsk op og derefter trak jeg hele 7 torsk op på engang, sejt ikke  Jeg beholdte 3 torsk, de andre fik lov til at svømme videre. Hjemme igen ordnede jeg fisk og frys dem ned i fileter. Så alt i alt har det været en rigtig god juli måned, med Stine som lyspunkt.
Vi ses i næste måned. Skrevet af Louise O Hansen. D. 23-08-08.


  
28/06/2008 20:45      Juni måned 2008
Louises dagbog for juni måned 2008 i Grønland:
Så kom vi til juni måned, og sommertegnene skyder frem alle steder, græsset gror og blomsterne kommer frem i flere forskellige farver og afskygninger. I juni måned har vejret været forholdsvis godt med meget solskinsvejr, hvilket har været super skønt. Dagene er blevet længere, og det er nu kun mørkt i 2-3 timer om natten, dvs. dagene er lange og man kan nå at opleve meget, til gengæld kan det også godt være lidt svært at falde i søvn om aftenen når det er lyst udenfor. Jeg havde bl.a. en nat i juni måned hvor jeg bare ikke kunne sove, jeg vente og drejede mig og valgte til sidst kl. 2 om natten at gå udenfor, op på en klippe top, for at se starten af solopgangen over byens varetegn Sermitsiaq. Virkelig flot. Hjemme igen var jeg så blevet tilpas træt af luften og vandreturen at jeg kunne sove igen. Ja man må tænke kreativt engang imellem, andre vil sige jeg er tosset, men det hjalp og jeg faldt i søvn.
Juni måned har som de foregående måneder også været meget indholdsrig, og jeg har i månedens løb bl.a. fotograferet meget, bl.a. af de smukke blomster rundt omkring, som kan ses under mine billeder for juni måned.
Nå men måneden startede ud med en rask vandretur ude i området ved bydelen Qinngorput, sammen med mine venner Anna, Sine og Søren. Vi havde alle taget madpakker med, varm the, kage og vand og der var lagt op til rigtig vandrehygge og afslapning i de smukke klitter med udsigt til vandet og byen Nuuk. Vi så mange blomster på vores vej, solen skinnede fra en skyfri himmel, og jeg nød at være på tur. Jeg fandt mange søpindsvins skaller, som jeg vil formode er blæst op på land, men der var mange og jeg tog en hel del med hjem, til pynt i en lille kurv jeg har købt, hvor jeg gemmer ting jeg finder rundt omkring, primært på stranden.
Lørdag d. 7. juni var jeg i Katuaq sammen med Karina og se danse show, hvor de 2 dansere som optrådte, brugte klatreliner og dansede meget stilfuldt, lidt hen ad ballet. Showet hed ”Vertical Dance Performnce”. Vi tog derefter hjem til mig og spiste, så dvd film og hyggede og Karina sov hos mig. Da Karina var kørt hjem dagen efter, var jeg på Skype med min kusine Stine, hvilket var rigtig hyggelig, hvor samtalen drejede sig meget om hendes kommende besøg hos mig her i Grønland, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Hun ankommer d. 30. juni og bliver taget godt imod af min tidligere leder Hanne, da jeg jo ikke selv kan være til stede grundet koloni.
Torsdag d. 12. juni var jeg lidt uheldig på jobbet og klemte min langfinger i en dør, så senere på dagen måtte jeg en tur forbi hospitalet og få en skinne på fingeren, øv surt. Samme eftermiddag var jeg så, så heldig at jeg fik besked om at skulle flytte ud af den vakante bolig, da min permanente bolig nu var klar til indflytning igen. Det var jeg selvfølgelig glad for at jeg skulle flytte tilbage, men det var lidt besværligt at skulle flytte alle mine ting retur med den dumme finger jeg havde slået. Nå men det gik og det er nu rart at være tilbage og bo i mine egne ting, og med et nu fint badeværelse, med nyt klinkegulv der og i gangen.
Lørdag d. 14. juni fulgtes jeg på gåben med Karina ud til Qinngorput, hvor vi skulle til grill tam tam hos Sine og Søren, med Em fodboldkampe i tv’et. Det var rigtig hyggeligt. Det var bl.a. Sverige der spillede imod Spanien, så Anna som er svensker heppede godt på hendes hold og vi andre støttede lidt op omkring det, selvom at jeg ud fra mine fodbolderfaringer, hurtig kunne sige at kampens afslutning var den mest fair, og Spanien vandt over Sverige, de havde nu engang det bedste spil i den kamp. Det var Anna lidt skuffet over at de tabte, men man kan ikke altid vinde desværre.
Om søndagen stod den på afslapning, og det var først om aftenen at jeg var lidt aktiv igen og cyklede til byen sammen med Karina og gik i biografen og så filmen ”The Happening”, en meget uhyggelig spændingsthriller.
Mandag d. 16. juni efter arbejde tog jeg til byen og mødtes med Karina. Hun ventede besøg af hendes forældre fra Danmark, men de var forsinket i Kangerlussuaq, så vi hyggede med at spise pizza i kolonihavnen, taget med fra cafeen Prego. Det var dejligt at sidde på stenene lige ned til vandet og hygge snakke og spise aftensmad i solens skær.
Tirsdag d. 17. juni blev jeg ejer af en tomatplante som Anna kom med, så nu må jeg forsøge at passe den godt i håb om at få tomater i løbet af sommeren.
Torsdag d. 19. juni tog jeg en velfortjent afspaseringsdag, og nød den i fulde drag. Jeg fik ordnet en masse ting i byen, og så fik jeg gjort hoved rent i min lejlighed, skønt. Om aftenen havde jeg inviteret Karina og hendes forældre og havde bagt en æblekage til deres besøg. Det var rigtig hyggeligt, vi så nogle af de videooptagelser jeg har taget undervejs imens Karina og jeg har været i Grønland, det var sjovt for Karinas forældre at se.
D. 20. juni tog jeg om eftermiddagen til byen og overværede Grønlands største lagkage nede foran brugsen. Brugsen fejrede at deres ombygning i butikken var færdigafsluttet og holdte derfor en stor kaffemik for hele byens befolkning med stor lagkage, kaffe og the. Jeg nøjes med at kigge og tage billeder, jeg kunne ikke lige overskue at stå i kø for et stykke lagkage. Derefter gik jeg lidt rundt i byen og ved vandet og nød det gode vejr.
Dagen efter, d. 21. juni, var det en stor dag i Grønland, nemlig Grønlands nationaldag og det skulle fejres med maner. Jeg stod tidligt op og tog bussen, som flagede, og mødtes med Karina og hendes forældre et par stop længere fremme. Vi kørte sammen ind til byen og gik i kolonihavnen. Her så vi flaghejsning kl. 8 og derefter kanon salut gange 3. Fin oplevelse, men meget høje brag og det var svært at holde videokameraet stille. Derefter så vi et grønlandsk kor i nationaldragter synge og der ved siden af en række fanebære også i nationaldragter, et flot syn. Derefter holdte den tidligere borgmester tale og den nye borgmester for 2008. Derefter gik vi op i byen og så Naape løbets start, hvor Binia skulle løbe 10 km. Bagefter gik vi til gratis kaffe og morgenbrød ved kommunen. Da vi havde været der lidt og drukket en kop god morgenkaffe gik vi ned i kolonihavnen igen, ned til den berømte postkasse, som Karinas forældre jo selvfølgelig skulle se. Derefter gik vi på værftet og spiste brunch, mmh det var lækkert som altid. Efter det gik vi op til bussen og kørte ud til Nuussuaq, ud til stranden bagved hvor jeg arbejder, hvor et stort nationaldags arrangement løb af stablen. Her var der samlet mange af byens borgere som hyggede sig på tæpper i græsset, spiste frokost, børnene legede og der var et lille musik band der spillede da vi kom til. Her var der bl.a. dyst i hvem der var Nuuks stærkeste mand, der var violinspil, kajakvendinger og Tae kwon Do opvisning. Så alt i alt et hyggeligt arrangement ved vandet. Senere tog jeg ned til byen igen og gik lidt rundt, men da alle festligheder var overstået og byen var stille, da alt var lukket, valgte jeg at tage bussen hjem igen.
Dagen efter var jeg inviteret til kaffemik hos Karina, da hun havde 32 års fødselsdag. Men først stod jeg op og bagte to kagebunde til 2 kager jeg senere ville lægge sammen oppe hos Karina, bestående af kokosbunde med hindbærskum. Efter at have bagt dem gik jeg op til Karina og hjalp hende med at forberede en masse kager til hendes fest. Omkring kl. 14 begyndte gæsterne at komme og det var rigtig hyggeligt. Jørgen, en af Karinas forældres venner, som pt. også bor og arbejder i Nuuk, havde også fødselsdag og blev fejret. Han fejrede sin vist nok 63-årig fødselsdag. I løbet af dagen sang vi Happy Birthday for dem begge og Jørgen spillede på sin trompet, meget festligt. Vi sang også ”Hun er så ung, og så yndig ser hun ud…” og om at hun skal i glas og ramme og jeg lavede en solo og førte sangen til ende som jeg har lært den af min mor og tante. Hi Hi. Så jeg tænkte selvfølgelig lige et kort øjeblik på dem.
Dagen efter om aftenen mødtes jeg med vennerne på en åben plads tæt på hvor jeg bor, hvor vi fejrede Sankt Hans aften. Der blev tændt bål, men af helt nyt træ som arrangørerne højt sandsynligt har skaffes på byggepladser, her er jeg jo vant til at man bruger haveaffald, men da der ikke er så mange buske og træer i Nuuk, så måtte man ty til andre midler, selvom at vi danskere snakkede om at der næsten blev brændt træ af til et lille legehus eller større. Nå men det var hyggeligt og vi grillede, en guitarspiller spillede for os hele aftenen og vi sang forskellige sange, bl.a. midsommervisen, med Shu Bi Dua toner. Lidt senere valgte Sine og jeg så at tage den originale vision. God aften.
Dagen efter var jeg lidt uheldig igen og måtte gå før hjem fra arbejde med mavesmerter. Det blev værre i løbe af aftenen og jeg fik høj feber og måtte en tur på hospitalet. De mente at jeg havde fået en maveforgiftning, nok grundet det kød vi grillede på Sankt Hans aftenen, men at jeg ikke kunne gøre andet end at spise skånsomt kost og slappe af, så det gik resten af min uge med. Øv.
I forhold til arbejdet har det været en meget hård måned og med mange møder og med meget aftenarbejde og jeg har følt at arbejdet har fyldt alt for meget i min fritid. Jeg har været til personalemøde, bestyrelsesmøde, NLP øve gruppe, børnehavemøde, forældremøde, og så har jeg tilmed haft en døgnvagt, hvor jeg sov i Sikkersoq fra fredag d.13. juni til lørdag d.14. juni. Dette for at de børn der kunne tænke sig at komme på koloni havde mulighed for at prøve det af først inden vi tager af sted og hoppe til eller fra i forhold til den endelig koloni som ligger fra d. 30. juni til d. 4. juli.
Ellers har vi i børnehaven i Sikkersog haft fokus på børnenes sociale kompetencer og at komme meget ud i naturen. Vi har spillet meget fodbold stuerne mod hinanden, været meget på stranden og ude på vores legeplads og så har vi d. 4. juni haft oprydningsdag. Børnene har denne dag leget skraldemænd og fået plastikhandsker på og været med til at samle skrald op rundt om institutionen og på legepladsen.
Ellers har jeg fået skrevet alle mine overgangsskemaer på de børn som flytter fra børnehave til fritidshjem/skole, hvilket har været en spændende opgave, men også svær at skulle sidde og vurdere børnenes udvikling og kunnen hver især.
Måneden blev sluttet af med, at jeg bl.a. sammen med børnene i børnehaven tog på koloni til bygden Kapisillit d. 30. juni. Omkring koloniens indhold, må i vente med at høre om, til i min dagbog for juli måned.
Vi ses i næste måned. Skrevet af Louise O Hansen. D. 28-06-08.




  
15/06/2008 18:30      Maj måned 2008
Louises dagbog for maj måned 2008 i Grønland:
I maj måned var der i Nuuk fokus på sundheden, og igennem hele måneden kørte et projekt der hed ”Gør maj sund”, hvor der løbende hver dag i månedens løb var gratis arrangementer med fokus på sundheden. Derudover var det i maj måned at man for alvor kunne fornemme at sommeren var begyndt at tage form, som mine billeder fra maj måned tydeligt illustrere.
I forhold til arbejdet var der i maj måned fokus på modtagelse af nye børn, og jeg tog igennem maj måned imod 4 nye 3-årige børn, 2 udefrakommende børn og to fra vuggestuen i Sikkersoq. Derudover måtte vi også tage afsked med flere børn, enten fordi de skulle starte på fritidshjem og dernæst skole, eller fordi at nogle danske familier valgte at rejse hjem igen til Danmark. I maj måned var vi desværre i korte perioder også uden støtte til vores støtte barn på stuen, derfor varetog jeg denne støttefunktions opgave, og bl.a. tog med barnet til ergoterapeutisk træning i en anden institution og i svømmehallen, hvilket var meget spændende at være en del af.
Det var også i maj, at vi lørdag d. 3. maj havde arbejdslørdag i Sikkersoq hvor vi fik rydtet op i flere af institutionens rum. Ellers er jeg i forbindelse med arbejdet påbegyndt en ny uddannelse, en såkaldt 1-årig NLP uddannelse. Det har været interessant og lærerigt at starte denne uddannelse, hvilken i kan læse meget mere om under punktet ”Pædagogisk hverdag”, nederst til venstre på min hjemmeside. Denne uddannelse varede bl.a. indover to lørdage i maj, så på månedens sidste tre dage, kunne jeg holde 3 velfortjente mistede fridage, dejligt.
I min fritid i maj måned har jeg oplevet mange ting. Måneden startede ud med at jeg 1. maj, vandrede til Lille Malenes top sammen med Sine, Søren og Anne. Vi gik op ude fra Qinngorput og indover bjergets ryg, helt til tops og ned igen af skiliften. En god tur med udsigt ud over Nuuk by, stort set hele vejen op. Nede igen tog vi en taxi ind til midt byen, hvor ”Gør maj sund” arrangementets første arrangement skulle løbe af stablen, et Naape løb, på henholdsvis 3, 5 og 10 km distancer, hvor min veninde Karina skulle løbe 10 km for kvinder. Det gik godt for Karina og jeg mener at hun blev nr. 4 for kvinderne i tiden 54 min på 10 km. Dagen efter d. 2. maj, tog jeg efter arbejde ind til byen hvor jeg mødtes og spiste på restaurant med Anna, Anne og Karina, da der denne dag var ”Nuuk by Night”. Vi gik rundt i byens butikker og shoppede og gik til sidst på cafeen Barista og hyggede og derefter gik turen på gå ben hjem til Nuussuaq.
Efter arbejdslørdag i Sikkersoq d. 3. maj og efter lige at have været hjemme gik jeg til Karina hvor vi spiste aftensmad sammen og derefter tog bussen ind til byen for at gå i biografen og så eventyrs filmen ”Spiderwick”, en sjov, spændende og uhyggelig film. Derefter tog vi hjem til Anna og Km og hyggede med the og hjemmelavet vafler, mmmh. Hjemme igen og aftenen, var jeg kreativ og syede videre på mine sælskinds sutsko. Dagen efter d. 4. maj, startede jeg dagen med igen at være kreativ og fortsatte med at sy på mine sælskinds sutsko. Om eftermiddagen mødtes jeg med Karina og Anne nede i byen, hvor vi sammen hørte et foredrag v. sergent Morten Gormsen, som har haft 2 års tjeneste ved Sirius, og som skal tilbage igen på slædepatruljen. Han fortalte om hvad man laver i Sirius slædepatrulje og vi så lysbilleder, et meget spændende foredrag. Derefter gik Anne og jeg rundt i kolonihavnen i det skønne sommervejr og senere på gå ben hjem til Nuussuaq. Dagen efter d. 5. maj, medvirkede jeg om aftenen for første gang i projektet ”Gør maj sund”, i en historisk byvandrings tur med historisk guide. En fin tur, med ny viden omkring mange af byens skulpturer og bygninger. Derefter tog jeg sammen med en masse unge mennesker, som også havde været på byvandring, op på cafeen Barista. Maj måned var også måneden hvor mange 10 klasser og GU klasser blev færdige på skolen, og det skulle selvfølgelig fejres. Heroppe er traditionen at man tidlig morgen kører i bus, eller går rundt og samler sine lærer op, alt imens der larmes med trommer, råb og sang i byens gader og boliggårde. D. 7. maj blev jeg vækket af dette sceneri kl. 7 ca. om morgenen, en GU klasse havde kapret en skolebus, dekoreret den og kørte rundt og larmede. Samme dag var jeg om aftenen for første gang heroppe i Grønland ude og rulle på mine rulleskøjter, skønt at få dem taget i brug igen, selvom at det kun var en kort tur til bestyrelsesmøde på arbejdet og tilbage igen. Godt at få rullet, men også meget hårdt med alle de bakker som er heroppe. Om aftenen d. 8. maj var jeg igen i biografen, denne gang med Anna, Anne og Karina, hvor vi så filmen ”Drageløberen”, en god, men også meget barsk film. Lørdag d. 10. maj var jeg så igen klar til at medvirke i ”Gør maj sund” arrangementet, denne gang på en vandretur med geologisk guide op ad Lille Malene. Jeg gik ud til skiliften hvor vandreturen skulle starte, sammen med Anne, på vejen mødte vi en pige Stina, som vi fulgtes med derud, da hun også skulle medvirke i vandre turen. Stina var lige ankommet til Nuuk fra Danmark, og vi snakkede lidt med hende om hvordan det var at være kommet hertil, hvad hun skulle lave heroppe(Jordmoder) og at hun gerne måtte følges med os, da vi selv i starten viste hvor vigtigt det var hurtigt at få nogle venner heroppe. Så vi fik alle 3 en god tur op til Lille Malenes top og ned igen. En lidt kold tur på toppen og med meget tåge. Om aftenen skulle jeg til grill aften hos Anna og KM. Det var rigtig hyggeligt, dejligt med grillmad for første gang i 2008, og så sammen med ens gode venner heroppe. Senere på aftenen spillede vi fodboldkamp, Anna og jeg mod Karina og Km. Anna og mit hold hed, LOAN og Karina og KM’s hold hed KAKA. LOAN vandt 4-3 over KAKA. Det var skønt at spille lidt fodbold igen, noget jeg har savnet meget siden jeg selv stoppede med at spille. Det var hårdt, min kondition er ikke hvad den har været, men sjovt det var det. Bagefter gik vi tilbage til Anna og KM, hvor KM lavede grønlandsk kaffe til os. Omkring kl. 1 tog Karina og jeg i byen og festede på Godthåb. Dagen efter søndag d. 11. maj, pinsedag, efter kun 5-6 timers søvn stod jeg op, sad lidt ved pc og blev ved en 14 tiden hentet af Anna og Karina i bil og vi kørte sammen ud til Qinngorput. Kl. 14.30 startede vi en lang vandretur som først gik forbi Cirkussøen og derefter op imod bjerget Store Malene, og senere op ad bjergets ryg helt til toppen. En fantastisk smuk tur med udsigt til Sermitsiaq, Godthåbsfjorden, Kobberfjorden, Hjortetakken, Nuuk by og øerne omkring Nuuk og Nordlandet. Så selvom at det var hårdt at vandre op ad det stejle bjerg, så var det en kæmpe oplevelse. Undervejs på turen blev vi indhentet af KM. Det var en fantastisk oplevelse efter 5 timers vandring at nå til tops sammen med sine venner omkring kl.19.30 om aftenen. Det havde været en sej kamp op, igennem dyb sne og skrå opstigninger. Vi måtte undervejs, hakke hul i sneen, for derunder at finde en vandkilde og få fyldt vores vanddunke, rigtig overlevelsestur i den varme sol. Ned igen havde tågen taget til og det var svært at se langt frem, men turen ned gik også fint og vi fulgte elmasterne tilbage igen, selvom at benene var godt trætte nu og meget tunge. Efter 3 timer var vi nede igen ved bilen i Qinngorput, stolte over at have besteget det over 700 meter høje bjerg. Kl. 23 ca. var vi hjemme hos Karina hvor vi omkring kl. 23.30 nød aftensmaden og kunne hvile vores trætte kroppe. Heldigvis kørte Anna og KM mig hjem igen omkring ved en 1 tiden, for jeg var bare super træt og min krop orkede ikke mere fysisk aktivitet. Kun lige trapperne op til 2 sal hvor jeg bor. Dagen efter stod den kun på afslapning og fodbad, da jeg var øm i hele kroppen. Torsdag d. 15. maj var jeg ude og spise pizza på Prego med Anne, Karina og Shanoka, derefter gik Anne og jeg på Barista og hyggede med andre unge mennesker og Karina og Shanoka kom senere. Det var rigtig hyggeligt. Fredag d. 16. maj, blev jeg vækket først kl. 4 af min nabo som spillede højt musik, og 2 timer senere af 10 klasses elever som fejrede at de var færdige på skolen. De valgte at gå ind i min boliggård og tromme løs på en olietønde, hvilket larmer dobbelt så meget når det foregår inde i en gård og der skabes genlyd i alle blokkene.
Lørdag d. 17. maj var jeg inviteret hjem til Lars til hygge med 5 andre tøser og Lars. Vi spiste sammen og hyggede med dvd film, bl.a. en sjov film ”Hairspray”. Det var også denne aften at vi alle fik en tragisk besked, at en 28 dansk kvinde var styrtet ned fra bjerget Store Malene og var dræbt på stedet. Hun var gået af sted alene og var gået for yderligt. Det var en meget grim besked at få og jeg havde det ikke så godt med tanken denne aften og dagene efter, da jeg viste at jeg selv lige en uge før havde vandret på samme bjerg. Forskellen er bare denne at vi gik flere sammen, fulgte en sikker rute og havde kaldeudstyr med, hvilket denne stakkels pige ikke havde. Så der går nok lidt tid inden jeg bevæger mig op på det bjerg igen, hvis jeg overhoved kommer det igen.
Søndag d. 18. maj var jeg for tredje gang med i arrangementet ”Gør maj sund”, denne gang nede i klatreklubben, hvor Karina bl.a. var hjælper/line sikrer. Efter arrangementet var slut gik Karina og jeg på Barista, her kom Anne og Stina lidt senere. Vi spiste frokost og gik bagefter ned til stranden. Da alt sneen nu er forsvundet kunne man se de gamle Hernhutter, de første grønlandske beboelser i Nuuk området. Det lignede nærmest høstakke og man kunne nemt forestille sig en dansk mark med høstakke. Nede på stranden kiggede vi på sten og nød det gode sommervejr. Jeg fandt mange søpindsvins skaller og vi så et ulækkert, vist nok haj hoved. Derefter gik vi på sømandshjemmet, fik selskab af Shanoka på vejen. På sømandshjemmet var der kagebord og jeg delte med Anne et stykke chokoladekage og rugbrødskage med hindbærskum, mmh det smagte godt. Derefter gik Karina, Anne og jeg rundt i havnen og tog billeder. Karina gik hjem og Anne og jeg fortsatte fotosafarien. Derefter gik vi hjem til Anne og jeg var nær ved at blive fløjet ned at en lille snespurv, hvilken man nu ser flyve rundt mange steder. Onsdag d. 21. maj var det søster Jannie’s fødselsdag og jeg ringede til Danmark og lykkeønskede. Det var dejligt, at snakke med søster. Torsdag d. 22. maj, måtte jeg forbi boligkontoret Iserit, da jeg var nødsaget til at flytte i vakant bolig, da mit badeværelse og gang skulle have nyt guld, pga. vandskade i badeværelset. Heldigvis lå denne bolig i samme boliggård som min permanente, så jeg kunne bare gå frem og tilbage. Fredag d. 23 var jeg på cafe med Karina, vi hyggede med at spille backgammon, desværre for mig vandt Karina. Lidt senere på aftenen kom Karina og spiste aftensmad. Hyggeligt. Lørdag d. 24. maj, Marie og prins Joachims bryllupsdag, var jeg efter NLP kursus sammen med Anne, Lars og Karina. Vi var nede i havnen og få rundvisning på en fransk fregat, som denne weekend lå til i Nuuk havn, en lidt symbolsk oplevelse synes jeg, når nu det også var dagen for franske Marie og halv franske Joachims bryllup. Efter rundvisningen, tog vi bussen til Nuussuaq, og hjem til Karina. Her lavede vi hjemmelavet pizza og hyggede. Senere kom Anna og KM og Karina lavede hjemmelavede pandekager til os med is og jeg lavede hindbær skum til. Denne aften hældte jeg desværre kogende vand udover min ene hånd, så måtte resten af aftenen tilbringe tiden med min hånd i en skål koldt vand. Lidt uheldigt ovenpå en ellers rigtig hyggelig dag med vennerne. Dagen efter søndag d. 25. maj var min hånd godt øm og rød, men det måtte jeg forsøge at glemme og bide smerten i mig, da jeg skulle til konfirmation/ kaffemik hos Victor, min tidligere leders søn. Det var rigtig hyggeligt, og mine 2 NLP undervisere var der også, og det må siges at være to sjove og festlige damer. Senere om eftermiddagen skulle jeg i biografen med Sine, Søren, Anna, KM og Karina. Vi så 2 dokumentarfilm om Knud Rasmussen på slædepatrulje i Alaska og om hans rejse op igennem Grønland og tilbage til Danmark/KBH. To spændende film.
Tirsdag d. 27 om aftenen startede der for mig en dejlig miniferie, bestående af 3 mistede fridage jeg havde til gode grundet at jeg havde arbejdet på lørdage i maj måned. Så tirsdag aften hyggede jeg med at gå en tur til stranden, dejligt afslappende. Onsdag d. 28. maj, tog jeg på en sejltur til isfjorden, en rigtig flot tur på 6½ time ca. Vi sejlede først forbi Sermitsiaq, og så vandfaldet der, derefter videre ind i fjorden, her så jeg bl.a. 5-6 sæler som hoppede op foran båden, første gang jeg oplever levende sæler i Grønland. Derefter gik sejlturen videre ind i fjorden, forbi fuglefjeldet, og videre ind til den første bræ til indlandsisen. Derefter sejlede vi videre ind i fjorden, blandt flotte isfjelde/iskosser, og helt ind til den inderste bræ i isfjorden, en super smuk tur med mange flotte spejlinger i vandet. Herinde nød vi frokosten, lækre sandwich som Tupilak Travel havde lavet til os. Herefter gik turen videre tilbage til den første bræ, hvor vi fik lov at gå op på bådens tag og lånte kikkert og kunne se langt ind til indlandsisen. Det var også her at de to skippere fangede is op fra havet, som så blev brugt til at lave kaffe af, og resten af isen blev taget med hjem, til evt. en lille drinks om aftenen. Videre derfra sejlede vi til bygden Qornoq, hvor vi lavede et kort stop på 15 min ca, og vi nåede bl.a. at se byens kirke. Derfra sejlede vi mod Nordlandet i håb om at se hvaler, desværre uden held, så den oplevelse må jeg have til gode. En rigtig god tur, hvor jeg undervejs fik taget en masse flotte billeder, se på hjemmesiden og fik set mange sæler svømme i vandet, dog uden at jeg fik billeder af dem da de var for hurtige. Torsdag d. 29. maj var jeg om aftenen ude og spise på restaurant på Charoen Porn, sammen med Lars, Anne, Anna, KM, Karina og en pige der hedder Malene. Derefter gik vi sammen til Kim Larsen koncert. Jeps kim kom til Grønland og gav koncert, en fed oplevelse, med god musik jeg kunne synge med på. Fredag d. 30 havde Karina også fri og hun kom med morgenmad og vi morgen hyggede og snakkede. Senere på dagen gik Karina hjem og jeg gik i den permanente bolig og så til hvordan det gik med mit badeværelse. Derudover sad jeg også lidt ved computer og jeg fik bl.a. lagt billeder fra Kim Larsen koncerten ind. Anne kom forbi og fik en kopi af billederne. Ved en 18 tiden gik jeg tilbage til den vakante og lavede aftensmad til Karina og jeg. Karina kom og vi spiste og tog bagefter bussen ned i byen og gik i biografen og så ”Indiana Jones”, en spændende, uhyggelig men også sjov film. Lørdag d. 31. maj gik Karina og jeg ind til byen og shoppede i butikker. Derefter gik vi i byens motionscenter Fit & Fun, hvor vi trænede i 1½ time ca. Det var hårdt, da det også er længe siden jeg har været i motionscenter, men rigtig godt at få rørt sig. Derefter tog vi på Esmarelda og spiste frokost, jeg selv fik en lakse sandwich, som var rigtig god. Hjemme igen slappede jeg lidt af. Senere trak jeg min cykel hjem til Anna og KM. Her hjalp KM mig med at få lavet min cykel. Hos Anna og KM spiste jeg til aften sammen med 12 andre unge mennesker, det var rigtig hyggeligt og ved midnatstid cyklede jeg hjem igen.
Det var så afslutningen på maj måned, som har været en oplevelsesrig måned i min fritid, men hård måned på arbejdet, med meget overarbejde og stressende arbejdsdage, hvor de tre mistede fridage til sidst i maj måned var meget velfortjente og tiltrængte.
Vi ses i næste måned. Skrevet af Louise O Hansen. D. 15-06-08.




  
11/05/2008 13:00      April måned 2008
Louises dagbog for april måned 2008 i Grønland:
Ja april startede jo ud med en dag med sjov og ballade, da man d.1. april driller hinanden med aprilsnar. Og det gør man også i Grønland. Så dagen igennem på arbejdet især drillede vi hinanden. Jeg spøgte flere gange med at jeg havde fri, og at jeg skulle hjem. Hi hi.
D. 2 april var jeg på et intro kursus for nyankomne til Nuuk kommune. Og ja så tænker i jo nok, har du ikke allerede været i Grønland i 6 mdr.. og jo det har jeg, men nogen gange så går tingene ikke så hurtigt. Nå men jeg hørte lidt forskelligt om kommunens opbygning, og hvor min afdeling – BKF – Børne og Kultur Forvaltningen ligger i det store system. Dette kursus varede dog kun 4 timer og jeg tog derefter tilbage til institutionen. Ellers i forhold til arbejdet har jeg i denne måned bl.a. skrevet støtteansøgning på et barn, hvor min kollega Karo roste mig for min gode skriftlighed og var glad for min hjælp til formulering af denne ansøgning på dansk. Rart at man har denne ressource i forhold til grønlænderne og kan hjælpe engang imellem med det skriftlige. Har også i starten af året været med til at skrive institutionens virksomhedsplan, en beskrivende del omkring institutionen og en udviklingsdel omkring institutionens visioner og mål igennem 2008, både hvad vi har af mål i børnehaven og vuggestuen.
Jeg har desværre ligget syg i meget af april måned, så det er begrænset hvad jeg har nået at opleve både på arbejde og i fritiden. I slutningen af måneden d.24 og 25. april var jeg på et TRAS – Tidlig Registrering Af Sproget kursus, hvor jeg lærte en nyttig metode for at tjekke om barnet udvikles i en positiv eller negativ retning med sproget, og for at se hvilke områder man skal sætte ind overfor, for at sprogstimulere barnet.
Ellers har vi haft dejligt sommervejr i meget af april måned, bl.a. d. 3. april var det 27 grader i solen, og så skal man lige huske på, at i Grønland føles det ca. 10 grader varmere pga. luftfugtigheden. Så tro ikke at der ikke kan være sol og sommer i det ellers kolde nord.
Nå men jeg har selvfølgelig også nået at være sammen med vennerne i denne måned. Lørdag d. 5 april startede jeg ud med at være aktiv sammen med Karina. Vi løb 6 km på en halv time, og det skal lige siges at det var meget hårdt, især når man som jeg ikke har løbe trænet siden efterskole tiden og sidst været rigtig aktiv dengang jeg spillede fodbold. Men det var dejligt bagefter at man havde været god ved sig selv og fået brugt noget energi, selvom at jeg især var bombet. Om aftenen var jeg ude og spise hos Sine og Søren, hvor Anna og KM også kom. Det var super hyggeligt som altid. Om søndagen d.6 slappede jeg af om formiddagen og hen på eftermiddagen gik jeg sammen med Karina ned i byen til kulturhuset Katuaq, hvor vi mødtes med Thomas, Anna, KM, Sine, Søren og andre unge mennesker. Vi hyggede lidt i cafeen først og gik derefter i biografen og så en grønlandsk ny dokumentarfilm om Thule folket. Vi så den engelske vision, og det var spændende at følge nord grønlændernes fanger liv. Derefter gik Karina, Thomas og jeg hjem til nogen der hedder Morten og Malene for at spise aftensmad, bagefter kørte vi sammen i biografen igen og sammen med Morten. Her så vi filmen ”10.000 BC”.
D. 16. april dronningens fødselsdag blev også her i Grønland fejret og busserne flagede med både det danske og det grønlandske flag. Dagen efter, min fars fødselsdag d. 17. april var jeg nogenlunde kommet til hægterne igen efter et langt sygdomsforløb med bihulebetændelse og penicillin og jeg kom på arbejde igen og blev taget dejligt imod af alle børnene. Dagen efter havde vi jo storbededag og fridag, dejligt. Jeg var til fødselsdag hos Søren til bl.a. hjemmelavet varme hveder, nu hvor det var storbededags. Lørdag d. 19. april tog jeg hen på eftermiddagen på fotosafari med Karina rundt i Nuuk by i fantastisk solskinsvejr. Vi gik rundt i kolonihavnen, ved blokkene der, og videre rundt i radiofjeldet, en skøn tur rundt hvor vi fik taget en masse flotte billeder. Vi sluttede denne dejlige eftermiddag af med et besøg på cafeen Barista. Dagen efter gik jeg ned til Anna og KM som var i færd med at tømme deres båd for vand og snakkede lidt med dem og inviterede dem derefter op på en kop varm kakao, hvilket var rigtig hyggeligt. Derefter fulgte jeg dem hjem og gik videre rundt og tog billeder, bl.a. nede i båd havnen tæt på hvor jeg bor, en fin tur med mange fine spejlinger i vandet.
Onsdag d. 23. april inviterede jeg til hygge/kreativ aften, hvor Anna, Karina, Sine og Søren kom. Vi piger syede i sælskind, og vi alle hygge snakkede og hyggede med kage, frisk frugt og kaffe og the.
Fredag d. 25. april efter jeg havde afsluttet mit TRAS kursus gik jeg en tur rundt i kolonihavnen og nød det gode vejr. Derefter handlede jeg ind til aftensmad og tog hjem til Karina og spiste der. Dagen efter tog Karina og jeg til byen og havde en dejligt shoppe tur i Nuuks gader, og vi spiste året første is, mmh. Søndag d. 27. april mødtes Karina, Sine, Søren og jeg hos Anna og fulgtes alle sammen ned til Nipisa/værftet hvor vi spiste dejlig brunch. Derefter gik vi lidt rundt i kolonihavnen og bl.a. gik vi over for at se skulpturen ”Havets Moder”, som havde været udsat for hærværk og noget af en sæls finne var brækket af. Ærgerligt at der er nogen der ikke kan opfører dig ordentlig og respektere kulturen og denne fine skulptur.
Men alt i alt har det været en okay måned, trods sygdom, men oplevelser fik jeg alligevel en masse af, selvom at denne måned pludselig var omme. Men sidste måneds dagbog var også lang, så det er vel ok at denne måneds dagbog er lidt mere begrænset.
Vi ses i næste måned. Skrevet af Louise O Hansen. D. 11-05-08.



  
20/04/2008 19:04      Marts måned 2008
Louises dagbog for marts måned 2008 i Grønland:
Så kom marts måned, en måned jeg specielt har glædet mig til, fordi jeg i midten af marts skulle have besøg af mine forældre fra Danmark. Men inden den tid kom, har jeg oplevet mange andre gode ting.
I forhold til arbejdet er jeg stadig konstitueret afdelingsleder, medlem af bestyrelsen og sikkerhedsrepræsentant. Min rolle som praktikvejleder er givet videre til Karo, pædagogen på den anden børnehavestue. Dette fordi hun ikke har en studerende mere, fordi hun stoppede, men også fordi Karo har praktikvejleder uddannelsen/kurset og det har jeg ikke. Men det er også okay, så har jeg da det mindre ansvar i en til tider hektisk hverdag.
Nå men denne måned startede ud med at jeg var på arbejde lørdag d.1 marts. Jeg skulle være med på job messe i Nuuks multi hal, hvor jeg sammen med min leder skulle lave en udstillings væg med plancher, billeder og tekst omkring vores institution Sikkersoq. I løbet af dagen skulle vi så tiltrække forskellige personer som kom forbi vores stander og fortælle at vi i kommunen søger pædagoger, barne- og socialmedhjælpere og vikarer og at de var velkomne til at sende ansøgning, få en personlig samtale med min leder og få en folder med fakta og udviklings mål for vores institution. Nuuk kommune havde deres egen stander/bod hvor flere daginstitutioner var mødt frem for at gøre opmærksom på netop lige deres institution. I resten af hallen var der andre firmaer, butikker osv. som havde boder som Nuuks borgere kunne besøge.
Det var en anderledes oplevelse at skulle stå der og fiske folk til, men det er jo intet problem for en snakkesaglig og udadvendt person som jeg selv, hi hi. Men jeg synes det var en god og anderledes måde at gøre sin institution opmærksom på, og via denne dag og om søndagen, lykkedes det da også for os, at få ansat en barne- og socialmedhjælper i vores institution som starter i næste måned. Karina var også nede til job messen, men for at gøre opmærksom på hendes arbejdssted, en nystartet integreret daginstitution, Soralu. Inden denne job messe var jeg på besøg hos min leder Karen og spise morgenmad, hvilket var super hyggeligt. Efter jeg havde fri på job messen kl.16 gik Karina og jeg rundt og så de andre boder og derefter gik vi op på cafeen Barista og fik os lidt koldt at drikke. Derefter spiste vi aftensmad på Hans Egede. Det var super hyggeligt og vi fik snakket en masse som altid.
Om søndagen d. 2 marts benyttede jeg mig af at kunne sove længe. Senere på eftermiddagen gik jeg ud til Karina, hvor vi hyggede os med at sy sælskindsluffer. Jeg spiste også til aften derude, det var super hyggeligt.
Igennem arbejdet og i forhold til min rolle som sikkerhedsrepræsentant i institutionen, var jeg fra mandag d.3 marts – torsdag d. 6 marts på kursus, hvor jeg bestod og gennemførte arbejdsmiljøuddannelsen. Det var et godt kursus og jeg blev mere bevidst om hvilke sikkerhedsforanstaltninger jeg skal være opmærksom på, hvad der skal undersøges og ændres i min institution Sikkersoq. Denne uddannelse kan også bruges i Danmark, dog er det lovgivningen i Grønland om arbejdsmiljø vi har taget udgangspunkt i.
Tilbage på arbejdet igen fredag d. 7 marts var hårdt. Børnene var meget urolige og der var mange ting vi skulle nå i løbet af dagen. Dagen startede ud med, at de kommende skolebørn viste deres teaterstykke om Sara og isbjørnene for de ældste vuggestuebørn. Derefter var vores studerende Vibeke kommet på besøg sammen med to andre studerende og viste dukketeater om venskab for alle børnehavebørnene. Efter frokost viste de kommende skolebørn igen deres teaterstykke, men denne gang for alle de andre børnehavebørn. Ja også var den dag på arbejdet gået for mig og jeg havde fri kl.15 og skulle direkte efter arbejde hjem til min veninde Anne(kommer også fra Næstved), hun er lærer heroppe. Vi skulle lave noget Tapas mad, da vi om aftenen skulle sammen til Tapas aften hos Cecilie. Vi lavede cocktailpølser med bacon omkring og derudover lavede vi fyldte pandekage bidder med reje- eller laksefyld i. Efter madlavningen gik jeg med hastige skridt hjem til mig selv og gjorde mig i stand til fest. Karina kom forbi og lavede resten af hendes mad færdig inden vi sammen gik mod bussen og mødtes med Anne. Ude hos Cecilie kom der i alt 12 piger ca. og senere 2 fyre. Alle havde en tapas ret med og det var super lækkert alt sammen. Derudover skulle man selv have spansk drikkelse med. Senere tog mange af os i byen og hyggede til sen nat, så Karina og jeg var hjemme hos mig kl. 3.30. Dagen efter sov vi længe, spiste morgenmad og Anna kom kl. 13 og vi tog sammen ud på langrendsski i et fantastisk solskinsvejr. Vi stod på ski i 2½ time og det var super hårdt til sidst, og vablerne kunne mærkes. Men jeg fik taget en masse billeder undervejs. Da vi var tilbage igen hos mig, fik vi lidt varmt at drikke og lidt suppe og pigerne gik hjem lidt senere.
Om søndagen var jeg igen aktiv og tog til vandaerobic kl.10-11 sammen med Sine og Anna. Derefter tog jeg med Anna hjem til hendes veninde Tina, hvor vi spiste frokost og syede i sælskind. Jeg påbegyndte for´ til sutsko. Det var super hyggeligt.
I forhold til arbejdet var jeg onsdag d. 12 marts til bestyrelsesmøde, hvor vi snakkede om institutionens gang, visioner for fremtiden og hvad der skulle ske i institutionen inden næste bestyrelsesmøde. Om torsdagen var jeg på arbejdet om formiddagen til tillidsmandsmøde i min fagforening, PIP. Vi har ingen tillidsrepræsentant i institutionen endnu, og da jeg er sikkerhedsrepræsentant, synes min leder at jeg skulle deltage.
Så kom dagen, fredag d. 14 marts, min ferie startede og mine forældre fra Danmark kom på besøg. Kl. 13.20 landende de i Nuuk lufthavn, timer forsinket pga. fejl i Kastrup lufthavn. Det var et glædeligt gensyn, hvor en lille glædeståre dukkede frem hos os alle, efter at vi sidst havde set hinanden for 5½ mdr. siden, da jeg rejste af sted herop d.28. sep. 2007. Vi kørte hjem til hvor jeg bor, spiste frokost og gik derefter af sted til mit arbejde, så mine forældre kunne se daginstitutionen Sikkersoq. Børnene var dejlig nysgerrige, og den yngste på min stue kom genert ud og hilste på. Mine forældre synes det var nogle dejlige børn og de små grønlandske vuggestuebørn var især kære. Jeg viste dem rundt i institutionen og de fik hilst på mange af mine kollegaer og set mange af børnene. Et søskendepar blev hentet da vi var der, så vi fik tilbudt kørelejlighed ned til byen hvor vi skulle en tur på ”Brættet”. Mine forældre skulle jo se det berømte sted, hvor fiskere og fangere sælger deres nyfanget fisk og kød fra sæl, moskus, rensdyr, alk osv. Vi skulle nu bare finde nogle rødfisk som vi skulle have til aftensmad. Vi fandt en pose med rødfisk fileter, så det var nemt at gå til, til aftensmads tid. Derefter gik vi i kulturhuset og kiggede lidt og min far som er uddannet tømrer kunne se det fine og specielle bygningsværk. Ude igen stødte vi på Karina og hun fik hilst på mine forældre. Derefter gik vi lidt rundt i byen, i Brugsen, i Jysk, i Pisiffik og tog efter lidt shopping bussen hjem igen. Her fik vi tilberedt en god rødfisk med lækkert tilbehør til. Derefter så vi nogle af mine videoklip fra min første tid heroppe. Ellers gik vi tidligt i seng, da vi alle var trætte, især mine forældre ovenpå en lang rejsedag og 4 timers forskel end i Danmark. Dagen efter stod vi tidlig op, og gik hen på formiddagen mod byen, ned til kolonihavnen, hvor vi kl. 11 skulle spise brunch på værftet sammen med Karina. Det var rigtig hyggeligt. Derefter gik vi på et museum og så forskellige udstillinger af nationaldragter, mumier, og udstilling af hvordan en grønlænder sætter sig til rette for at skyde en sæl på indlandsisen osv. Meget spændende udstilling. Derefter så vi et lille bødker værksted som også ligger i kolonihavnen. Bagefter gik vi tur op igennem byen og kom bl.a. forbi en af de gamle boligblokke, hvilken man var ved at rive ned, så en bygningskonduktør kom og hilste på og før vi fik set os om var vi alle 4 iført sikkerhedshjelme og på vej op i den gamle boligblok. Det var meget sjovt og spændende især for min far at se hvordan det hele gik til og hvordan de gamle blokke så ud og var sat sammen. Derefter gik vi op til forsamlingshuset i byen, hvor der var udstillinger og små værksteder opstillet, hvor bl.a. Anna min veninde udstillede nogle keramik ting hun havde lavet på aftenskole. Derudover så vi hvordan nationaldragterne bliver lavet og mange andre flotte kulturelle ting. Bagefter tog Karina hjem og vi andre gik videre, en tur ned mod vandet og op til byen igen og gik på cafe, Barista. Efter dejlig hygge der, tog vi bussen hjem til mig.
Om søndagen d. 16 marts pakkede vi kufferten, spiste morgenmad og tog en taxi sammen til lufthavnen. Vi skulle en flyvetur op nord på til byen Ilulissat, hvor vi skulle bo i min leders brors hus imens han var i Danmark, så det var godt at det passede sådan sammen at vi kunne bo der i deres hus. Det var et super vejr at rejse i og flyveturen var rigtig smuk med udsigt ud over havet, indlandsisen og de store isbjerge da vi nærmede os Ilulissat.
Da vi havde fået pakket ud, gik vi en tur ned i Sersermiut dalen, en smuk dal med udsigt ud over havet og de flotte og enorm store isbjerge. Vejret var med os og vi fik taget mange flotte billeder på vores vej og jeg fik lavet en del sjove videoklip også. Om aftenen spiste vi aftensmad på Hotel Hvide Falk, et flot sted med udsigt ud over vandet og maden var fantastisk, så vi nød at spise der i hinandens selskab. Dagen efter skulle vi ud med hundeslæde. Vi mødtes nede foran turist bureauet Nature og blev derfra kørt ud til slæderne som ved hjælp af slædehundene skulle føre os ud på en fantastisk og anderledes tur i Ilulissats prægtige landskab. Mine forældre sad sammen på en slæde og jeg på en anden slæde, med hver vores slædefører. Det var en god tur, sjov med vildt terræn med bakker op og ned. Vejen tilbage var også skønt, men dog mere vild, da min slæde fik for meget fart på ned at en stejl bakke, slædeføreren røg af og pga. farten og at jeg sad tilbage alene på slæden, så jeg mig nødsaget til at kaste mig af midt på bakken. Ingen kom til skade heldigvis og mine forældre var forinden kommet forsigtigt ned, og så heldigvis ikke det styrt vi lavede med min slæde, andet end at de pludselig gjorde selskab af vores hunde, uden at vi var på. Tilbage i byen, spiste vi frokost hjemme og gik derefter ned til det selv samme turist bureau Nature og fik tilmeldt os en bådtur. Efter lidt tid blev vi kørt ned til havnen, hvor vi skulle gå ombord på turist båden Luffe. Det var ikke helt ufarligt at stige ombord, da der hverken var landgangsbro eller andet og holde fast i, så det var bare at stå på direkte fra havnekanten, ved først at hvile fødderne på lidt frosset sne på havnekantens side og så videre over på båden med en hjælpende hånd fra skipper. Men det gik og vi alle kom sikkert ombord, selvom det næsten gik galt, da rælingen pludselig sprang og rebet var ved at ramme en turist. Men det hele gik og vi kunne sejle af sted. Vi var heldige at vi kunne sejle ud, for dagene forinden havde hele havnen været frosset til med is og ingen både kunne komme frem eller tilbage, men denne dag havde det om natten været blæsevejr og alt isen var blæst ud på havet. Nå men det var en fantastisk smuk tur i den sene eftermiddag og solen stod endnu på himlen og lyste smuk ud over havet og de smukke og helt enorme store isbjerge, så jeg havde især travlt med at fotografere. Undervejs på turen gik solen ned, hvilket var et smukt syn ude i blandt isbjergene. Vi sejlede 2½ time inden at vi igen var tilbage i Ilulissat havn. Nogle af billederne kan I se på hjemmesiden under billederne for marts måned. Hjemme igen lavede vi aftensmad hjemme i huset og hyggede os resten af aftenen.
Næste dag skulle vi bare slappe af og gå rundt og se i byen. Så vi var i forskellige souvinier butikker, på smykkeværksted, på en systue hvor man syer i sælskind, vi så byens smukke kirke udefra og gik rundt nede ved havnen. Her ligger en stor Royal Greenland fabrik, og vi så fiskere i bådene rundt omkring og noget af deres fangst i kasser/spande på kajen. Hjemme igen spiste vi frokost og hyggede bagefter med at spille kort. Om aftenen gik vi på restaurant, igen på Hotel Hvide Falk, da alt andet var optaget, men det var nu også godt nok, da vi havde haft en positiv oplevelse der første gang vi spiste der. Igen var det hyggeligt og med god mad, vi så blandt andet at et stort selskab fik serveret irisk coffee og hvordan tjeneren jonglerede med spiritussen og lavede flot lysshow med den gloende spiritus. Hjemme igen hyggede vi med at se videoklip fra vores oplevelser i Ilulissat. Dagen efter var det hjemrejse og vi måtte tidlig op, kl.5.30. Vi blev hentet af taxi og tjekkede ind i lufthavnen kl.7. I lufthavnen så vi flere hundeslæder komme og forsvinde om bag ved lufthavnen, så imens vi alligevel ventede på at skulle flyve retur til Nuuk, gik jeg om for at se hvad der foregik. Disse hundeslæder var kommet til lufthavnen, fordi at de skulle til hundeslædevæddeløb i Uummannaq og at hundene skulle flyves dertil og inden da skulle vejes. Der kan man bare se, man flyver simpelthen hundene rundt heroppe i Grønland, men hvad skal man ellers gøre om vinteren. De eneste to muligheder for at komme fra by til by heroppe er enten at flyve eller sejle og da det er vinter og isen er frosset til mange steder, ja så er der kun flyvemaskinen tilbage. På vejen hjem til Nuuk var vi igen heldige med vejret og jeg besøgte cockpittet og havde en flot udsigt derfra ud til de smukke bjerge. Vi var hjemme igen i Nuuk ved middagstid. Vi slappede lidt af inden vi tog ned til byen og spiste frokost i byens kulturhus Katuaq. Efter vi havde hygget med dejlig frokost der, så vi en udstilling af malerier som børnehavebørnene og vuggestuebørnene i Sikkersoq havde lavet, de samme billeder som har været udstillet på kommunen. Derefter gik vi i en souvinier butik Anori og så forskellige flotte grønlandske kunsthåndværk og sælskindstøj og smykker. Bagefter gik vi videre mod myggedalen, og det var en skøn gå tur i smukke omgivelser med solen højt på himlen. Efter at have nydt den skønne natur, gik vi tilbage mod bycentrum, handlede lidt ind og kørte derefter med bussen hjem. Efter aftensmad havde vi sjov med at spille et DVD spil som forældrene havde givet mig i fødselsdagsgave i januar måned. Da det var blevet mørkt og frostgrader udenfor gik vi ud for at tjekke om nordlyset var at se på den frostklare nattehimmel og det var det, dog ikke det tydeligste jeg har set, men det var der og mine forældre kunne fornemme det særprægede naturfænomen på himlen. Det tog dog lidt tid i første omgang at få overbevist dem om at det ikke var skyer de så på, men nordlys, men da det langsom tog til i styrke og bevægede sig hurtigere over nattehimlen var de ikke i tvivl om at det var andet end bare skyer. Forklaringen på hvad nordlys egentlig er, kan I få på min hjemmeside under punktet nordlys.
Dagen efter stod vi tidlig op, og fik pakket en rygsæk med madpakker til vi skulle på fisketur med mine venner, Karina, Tina og Anna og KM og deres forældre som også var i Grønland på besøg. Kl. 11 sejlede vi ud fra containerhavnen, fra tidevandstrappen i en fiskekutter, klar til en dejlig fisketur i skønt solskinsvejr. Med os havde vi 2 skippere og en guide. Vi sejlede over til noget der hedder Nordlandet et stykke væk fra Nuuk, men stadig med udsyn ind til byen/kolonihavnen.
Inden vi stoppede for at fiske, sejlede vi først rundt om en stor iskosse, den største jeg har set nær Nuuk, og derefter sejlede vi lidt væk derfra og stoppede båden og smed fiskesnørerne i vandet i håb om at fange torsk, som nok ville være det der var størst sandsynlighed for på denne årstid.
Anna var den første der fangede en torsk, men ingen andre havde heldet med sig i det område, så vi sejlede lidt videre og så havde til gengæld mange af os heldet med os. Jeg fangede min første torsk og min far fangede først 2 torsk, dernæst en ulk og så til sidst 2 gange 3 torsk på stribe på snøren, flot ikke. Så nu havde vi nok torsk til fiskefrikadeller om aftenen. Imens vi fiskede kom en havørn flyvende, den var imellem 2-3 meter lang målt ud til vingespidserne. Vi kastede en lille torsk ud i vandet og havørnen dykkede ned efter den og fløj væk med den, et fantastisk syn. Lidt senere kom en ny havørn flyvende. Vi sejlede hen til kanten ved Nordlandet og smed vores fiskehoveder ind på land i håb om at havørnen ville flyve ned til den, men desværre og vi sejlede hjemad igen. Hjemme slappede vi lidt af og senere blev vi hentet af Karina som havde lånt bil og vi kørte sammen ud til Anna og KM og deres forældre. Her hjalp alle til med at få lavet aftensmad og dækket bord. Vi hyggede os meget alle sammen med vores veltillavede fiskefrikadeller af torsk. Sen aften da det var blevet mørkt kunne vi se en flot fuldmåne, men også et særpræget naturfænomen, i form af en månehale som med en cirkel kransede månen så flot.
Dagen efter gik min mor og jeg på indkøb efter morgenmaden og min far blev hjemme og slappede af. Hjemme igen lavede min mor og jeg flere forskellige retter til påskefrokost og vi hyggede os derefter med den dejlige mad i hinandens selvskab. Det var super hyggeligt. Senere spillede vi spillet ”Danmarks spillet” og jeg vandt, sådan skal det gøres  Derefter hyggede vi med DVD film og bare slappede af resten af dagen.
Om lørdagen d.22 marts tog vi ned til byen for at handle ind. Det var blevet tøvejr og Nuuks gader var fyldte med vand og man skulle passe på hvor man gik, da der også i byen flere steder er dybe render i vejkanten. Derefter gik vi til Nuuk sneskulptur festival og så flotte sneskulpturer. Desværre for skulptørerne og festivalen, så var det tøvejr og mange af skulpturerne var kollapset i løbet af natten. Man havde derfor besluttet at afslutte festivalen i dag, så vi fik set både præmieoverrækkelse og champagnesprøjt. Derefter gik vi op til Hans Egede kirke og kiggede os omkring inde i kirken. Vi havde hørt der skulle være bryllup, og det ville vi jo gerne overvære i håb om at mine forældre kunne få set nationaldragter. Men brylluppet skulle først stå senere på eftermiddagen, så vi gik på cafeen Barista imens og hyggede med kanelsnegle og varme drikke. Efter det gik vi til Hans Egede Kirke igen og ventede udenfor på at se brudeparret. Det var et dansk par der var blevet gift og flotte i tøjet det var de, men de havde desværre ikke grønlandske nationaldragter på og heller ikke gæsterne. Vi gik derfor mod bussen og kørte hjem for at hygge og slappe af.
Om søndagen tog vi til brunch på værftet/Nipisa og spiste der sammen med Karina. Derefter gik vi op på Brættet og kiggede. Her fik vi lov til at komme ind i deres store fryser og kigge. Her fik mine forældre set døde sæler som var sprættet op, ikke så lækkert at se på, men alligevel en ting man næsten skal opleve når man er i Grønland. Derudover var der også andre døde grønlandske dyr. Selve Brættet var denne dag også fyldt med friskfanget fisk og de mange borde var fyldte med fisk, så der var meget at kigge på. Derefter gik vi mod myggedalen, da min far bl.a. gerne ville se hvordan det så ud for alle de små huse derude nu hvor det har været tøvejr og sneen var smeltet, om de havde fået vandskader. Det tydede det dog ikke på, i den grad vi nok alle kunne have forestillet os, men der var meget vand. Derfra gik vi videre ind over klipperne mod spøgelsesbyen/Qinngortunnuit, en rigtig smuk tur hvor det mange steder var nemmest at rutsje ned af bakkerne. Men det var også en rigtig sjov tur fordi når sneen er på smeltepunktet, så er sneen meget blød og man ved ikke om man falder i et usynligt hul når man går rundt, så vi var da også nede og ligge i den dybe sne et par gange. Heroppe på klipperne imellem Nuuk og Nuussuaq ligger der også en stor vand sø som giver vand til alle Nuuks borgere, som vi da også lige skulle kigge nærmere på når nu vi var der. Men vores tur var heller ikke helt ufarlig da vi pludselig fandt ud af at vi befandt os ude midt på en anden sø lidt længere nede og vi alle var trådt igennem sneen og kunne se klar vand herunder. Så vi var alle nødsaget til at kravle ind mod kanten mod klipperne og på den måde væk fra søen, men vi kunne heller ikke lade være med at grine, og det kan jeg heller ikke her i skrivende stund, for hvor må vi have set sjove ud. Senere er jeg dog blevet gjort opmærksom på at søen ikke er mere end 1 meter dyb, men det vidste vi jo ikke på det tidspunkt, men det var sjovt og lidt farligt synes vi på samme tid. Nå men da vi var sikre på land/vej igen, gik vi hen for at se Karinas arbejde, en nybygget daginstitution, og derefter viste jeg hvor Søren og Sine bor. Men nu var vi godt trætte og våde på tæerne så vejen gik hjemad derfra, men så havde vi også vandret rundt i 3-4 timer.
Hjemme igen gjorde vi os hurtigt i stand og så gik vi mod bussen til Qinngorput hvor Karina bor og havde inviteret os på aftensmad, rensdyrsteg og moskussteg som mine forældre skulle nå at smage af grønlandsk mad inden de rejste hjem igen til Danmark. Men vejen derud var ikke så nem som vi troede. Bussen gik desværre ikke fandt vi ud af og vi begyndte at gå langs vejen i håb om at Karinas kæreste Thomas ville komme forbi og hente os. Desværre begyndte det at regne og blæse kraftigt op, så vi måtte søge ly i et busstoppested på vejen, heldigt at det lige var der. Efter at vi havde stået og ventet i en ½ time ca. og var godt kolde kom Thomas forbi i bil og vi blev taget med, rart at komme ind i varmen. Ude hos Karina var det super hyggeligt og vi fik rigtig god mad.
Dagen efter tog vi bussen ned til byen for at gå til påskegudstjeneste i Hans Egede kirke, i håb om der at se nationaldragter. Vi sad i kirken i kun 15 min. og mine forældre fik set den mandlige nationaldragt, men desværre ikke den flotte kvindelige nationaldragt. Vi havde mulighed for at gå når vi havde lyst fordi de havde holdt kirken åben for tilgang løbende eller hvis man ville gå igen. Desuden var gudstjenesten på grønlandsk så vi forstod ikke rigtig noget og formålet var også at se nationaldragter. Så vi gik ud igen og tog hjem for at spise frokost og rigtig slappe af i hinandens selskab. Om aftenen så vi videoklip fra forældrenes ferie her i Grønland og der var mange sjove klip i blandt. Dagen efter skulle vi meget tidlig op, da det var afrejse dag for forældrene efter en super dejlig ferie med dem. Da de var sendt af sted, tog jeg lidt ned i byen og derefter hjem for at slappe af.
Onsdag d.26 marts var jeg til frisør, sikke dejligt det var at få klippet omkring 12 cm af. Resten af dagen stod på dejlig afslapning, det var trods alt min sidste feriedag inden arbejdet igen kalder.
Jeg startede op på arbejdet efter ferien d.27 marts som konstitueret souschef, da min leder er på ferie. Det var lidt hårdt at komme i gang igen, men skønt at blive modtaget af børnene da jeg kom. De råbte mit navn, kommenterede at jeg var klippet og ville have kram af mig eller sidde på skødet. Det var især mine børn på Kimmernat som kom over og hilste på, det var skønt at være savnet. Vi skulle alle i hallen og være fysisk aktive, så der var mulighed for at spille fodbold, lege hønemor eller bare at løbe rundt. Vi har nemlig i marts måned haft fokus på børnenes fysiske kompetence, men også været kreative i form af skuespil i starten og vi har klippet påskepynt. Dagen efter på arbejdet havde jeg heldigvis tidlig fri kl.12, og min arbejdskollega Arnamineq og jeg tog ned i byen. Her hyggede vi med at spise frokost, pizza, og ellers stod den på shopping.
Søndag d.30 marts skulle jeg til brunch i Katuaq med vennerne, og derefter gik vi rundt i byen i souvinier butikker og senere gik vi hjem til Nuussuaq. Karina og jeg gik hjem til mig for en kort stund og gik derefter videre ud til Qinngorput og spiste aftensmad sammen hos Karina, hvor jeg efter dejlig hygge tog bussen hjem senere på aftenen.
Mandag d.31 marts var det et fantastisk solskinsvejr, som man ikke andet kunne blive glad af at gå ud i om morgenen på vej til arbejde. På arbejdet var vi med børnene ude på alle snedyngerne og lege lige ved siden af institutionen. Børnene hyggede sig og fik brugt en masse energi og var meget fysisk aktive som var vores mål med denne måned. Om aftenen havde vi personalemøde, hvor jeg styrede børnehave mødet og Karo styrede vuggestue mødet. Jeg fik fremlagt målet for april måned og fik mine kollegaer til at byde ind med gode ideer for at få opfyldt målet, som i april ville være sund kost og krop. Pr.15 april vil der i Sikkersoq starte en ny barne- og socialmedhjælper og hun var med under vores personalemøde, så jeg brugte også lidt tid på at sætte hende ind i børnehavens struktur, set i forhold til vores årsplan, månedsplaner og dokumentationsvæg. Hun kunne godt forstå lidt dansk, men det var vigtigt at jeg snakkede meget langsomt, så det var en meget krævende opgave for mig og jeg var helt færdig bagefter fordi det var så anstrengende for mig at tale langsomt, hi hi. Men det var fedt at skulle stå for at styre et møde og få prøvet at have det ansvar. Efter arbejdet tog jeg bussen hjem til Karina, da hun i dag er flyttet i permanent lejlighed inde i Nuussuaq og derfor er kommet til at bo dejlig tæt på os andre. Det var rigtig hyggeligt, Anna, Km og Thomas var der også, og det var en rigtig fin lejlighed hun havde fået. På vejen hjem fra Karina var der så småt begyndt at være grønt nordlys. Men jo tættere jeg kom mod hjem, nede ved svømmehallen Malik, tog nordlyset til og blev rigtig kraftigt og super flot. Det startede med at være grønt, så blev det både grønt og blåt, for til sidst at gå ud i at blive både grønt og rødt. Det er det flotteste nordlys jeg har set endnu heroppe i Grønland, så jeg fik selvfølgelig taget en masse flotte billeder af det, som også kan ses inde på min hjemmeside både under marts billederne, men også inde under punktet nordlys. Så det må siges at være en fantastisk smuk måde at slutte marts måned af på og jeg kunne glad gå i seng den aften. Godnat og sov godt. Vi ses i min dagbog for april måned. Skrevet af Louise O Hansen. D.20-04-08.



  
09/03/2008 21:30      Februar måned 2008
Louises dagbog for februar måned 2008 i Grønland:
Februar måned startede ud i festens tegn, da jeg sammen med nogle venner skulle til KNR Music Awards. Vi spiste først sammen hos en der hed Jens og gik derefter til koncert i multi- hallen. Flere forskellige grønlandske sangere og bands spillede og var blevet nomineret ud fra deres optræden i 2007. Et band ved navn Liima Inui blev kåret til årets navn. Jeg fik i løbet af aftenen taget billede sammen med sangerinden i bandet, Randi Broberg. Derudover blev der givet kåringer for årets ærespris, årets nye navn, årets koncert og til sidst KNR prisen, som blev tildelt Julie Berthelsen. Det var en super sjov aften, det hele foregik på grønlandsk, så vi forstod ikke en meter, men det gjorde det bare endnu sjovere og vi rockede til musikken. Senere ved en 1 tiden gik vi alle hjemad mod Nuussuaq, 30 min gå gang ca.
Dagen efter var jeg i fastelavns humør, så jeg valgte at bage fastelavnsboller…mmh de blev gode 
Søndag d.3. feb. blev jeg hentet af Karina, hun havde en bil til rådighed, og skulle til kaffemik hos Karina, hvor bl.a. Anna og Karl Martin også var der. Super hyggeligt.
Mandag d.4. feb. var det fastelavn. Jeg åbnede institutionen kl.7 og oplevede løbende igennem morgenstunden børn komme i diverse udklædningsdragter, de var rigtig søde kan I tro. Senere om eftermiddagen havde vi inviteret forældrene til fastelavnsfest/kaffemik og der blev slået kassen af tønden(pap tønden) og der blev fundet en katte konge- og dronning. Derefter var der fastelavnsboller, saftevand, the og kaffe til børn, forældre og personale. Det var et rigtig hyggeligt arrangement. Senere da jeg havde fri, tog jeg og min arbejdskollega Arnamineq ned i byen og hyggede. Jeg fik bl.a. bestilt langrendsski. Jeg har været så heldig at vinde 1000 kr. på et skrabelod, som jeg besluttede mig for at bruge på et sæt langrendsski.
Efter arbejde d.7. feb. tog jeg ud for at se Karinas nye arbejdsplads, en hel nybygget institution. Derefter blev vi hentet af en naturvejleder, hvor en af Karinas forældres venner også var med, Jørgen. Vi kørte sammen ud til naturinstituttet hvor vi fik en fin rundvisning og lidt information om stedets bebyggelse, om dyrene heroppe, bl.a. hvalerne osv. Meget spændende.. Det var koldt udenfor og luften var koldere end vandet, så man kunne se at vandet fordampede og nærmest røg, flot syn, et rigtigt naturfænomen. Naturvejlederen fortalte at man ikke havde oplevet en så slem vinter i 40 år. Det har været så koldt i år at vandet er frosset til på store områder, så fiskerne ikke har kunnet sejle ud og fiske og det har selvfølgelig været et problem for deres økonomiske indtjening, da de lever af denne indkomst. Bagefter kørte vi sammen ned til sømandshjemmet og spiste aftensmad, det var rigtig hyggeligt. Dagen efter vågnede jeg op til en meget kold dag, med temperatur på minus 31 grader og i vinden minus 41 grader, så det var koldt i ansigtet at gå på arbejde den dag. I min pause gik jeg tur ned til vandet og fotograferede det smukke syn af vandet der damper. Efter arbejde mødtes jeg med Karina nede i byen. Vi tog i biografen og så ”National Treasure: Book af secrets”, det var en rigtig god action og eventyrsfilm. Derefter spiste vi pizza på cafe Prego. En super hyggelig aften. Dagen efter nød jeg at kunne sove længe og komme op i mit eget, til tider langsomme tempo, jeg er jo b menneske. Jeg tog ned i byen ved middagstid, gik i souvinier butikker og tur nede i kolonihavnen, hvor jeg tog mange flotte billeder ud over havet, hvor man igen i dag kunne fornemme havet som dampede. Rigtig flot syn i omkring 26 minus grader. Hen på eftermiddagen tog jeg hjem igen og Karina kom forbi til en kop the. Om aftenen skulle jeg være barnepige for to børn fra institutionen. Jeg blev hentet omkring kl.17.30 af deres far og spiste aftensmad ude hos dem, hyggeligt. Kl. 22.30 havde jeg fri igen og fik penge til en taxi hjem. Nogle dejlige mennesker, som siden jeg kom hertil, har været dejlig imødekommende. Dagen efter tog jeg til vandaerobic sammen med Sine og Karina. Bagefter tog vi til brunch på Nipisa/værftet sammen med Søren og Binia. Det var rigtig lækker brunch, med alt hvad hjertet begærer. Derefter gik vi rundt nede på de glatte isflager i kolonihavnen, meget sjovt og fik taget mange flotte billeder. Derefter gik vi tur op igennem byen og videre ned til vandet et andet sted… super smuk tur, men også meget koldt. Så derefter gik vi op på cafeen Barista og fik en kop varm drik, jeg selv fik varm chokolade med flødeskum.. mums. Derefter var vi nogen der gik ned til havnen, hvor vi også fotograferede, og senere hjem til Nuussuaq. En rigtig dejlig dag, med fotografiapparatet og vennerne i fokus. Skønt at have fået et dejligt socialt netværk heroppe, vi hygger os rigtig meget sammen og tit. Den efterfølgende uge fik jeg købt langrendsski. Jeg købte et helt sæt med ski, bindinger, støvler og stave til 1200 kr. Der er en rigtig god langrendsrute heroppe, så nu skal jeg ud og forsøge mig på ski i Grønlands skønne natur og hvide terræn.
D.15. februar havde jeg tidlig fri fra arbejde, dejligt.. jeg nød min gå tur hjem fra arbejde i et fantastisk solskinsvejr. Da jeg kom hjem ringede min familie fra Omø og jeg snakkede med mine to kusiner, det var super dejligt at snakke med dem og høre at de havde det godt. Ved en 17 tiden tog jeg bussen ud til Qinngorput til Karina. Her lavede vi sy bord og gik i gang med at lave sælskinds vanter/luffer. Men det gik vist mest op i hygge snak, så jeg nåede kun at lave skabelonerne.. hi hi. Derefter spiste vi dejlig aftensmad og bare hygge snakkede i flere timer og fik set en film inden vi gik i seng kl.2.
Dagen efter stod vi op ved en 9 tiden og hyggede med morgenmad og dvd film. Derefter fik Karina logget mig til at prøve at lave yoga øvelser.. det var meget sjovt, men jeg var også godt træt og havde nok ikke det store energi niveau til at lave alle disse øvelser, hvor Karina derimod er a menneske og super frisk om morgenen. Derefter forsatte vi vores sælskindssyning og jeg fik klippet alle stykkerne ud i sælskind og til for, så alt var klar til at gå i gang med at sy vanter/luffer. Lidt i 18 kom Binia og hentede os og fik tog i biografen og så ”Nannys diaries”, en sød film om en barnepige der passer en dreng hos en meget fin familie. Derefter tog vi på Esmarelda og spiste aftensmad, jeg selv fik noget pastaret med oksekød. Derefter gik vi lidt rundt i byen og legede slåskamp i sneen, pigerne mod Binia. Bagefter kørte Binia os hjem. Dagen efter fik jeg taget mig sammen til at stå tidligt op og gå alene til vandaerobic. Jeg var faktisk super frisk og gav mig 200 % i vandet, så det var super hårdt. Det er en rigtig god måde at dyrke motion på. Resten af dagen havde jeg ”Skype” dag og snakkede med familien hjemme i Danmark, mine forældre og min søster og svoger. Ellers var det bare ren afslapning den aften med at sidde ved computer og se dvd film. Binia kom forbi kort i løbet af aftenen og lånte dvd film, hyggeligt med et kort besøg.
Torsdag d.21. februar tog min arbejdskollega Arnamineq og jeg efter arbejde ned i byen for at spise pizza, det var rigtig hyggeligt.
Dagen efter mødtes jeg med Karina nede i byen. Vi shoppede lidt rundt og var bl.a. i en sportsbutik hvor vi snakkede med en af Karinas venner, Thomas. Han er massør og jeg fik arrangeret at jeg samme aftenen kunne få massage, min ryg den driller mig jo engang imellem, så det var super godt og jeg var helt afslappet og havde det godt i ryggen bagefter. Dagen efter begyndte jeg så på at få syet mine sælskindsvanter/luffer. Det gik faktisk meget godt hvis jeg skal sige det selv  Om aftenen skulle jeg til fødselsdagsfest hos Cecilie som fyldte 28 år, som fejrede fødselsdag sammen med hendes veninde som blev 30 år. Det var en sjov fest, som endte ud med at vi senere var nogen der tog i byen på Godthåb, hvilket også var sjovt og Karina og jeg var først hjemme hos mig igen om natten kl.4.30 og sov kl.5 ca. Men alligevel stod vi op dagen efter kl.8.30. Jeg tog til vandaerobic med Sine og Anna og Karina tog hjem da hun skulle ud på slalom bakken på ski. Det var hårdt til vandaerobic og jeg kunne sagtens mærke at jeg kun havde fået få timers søvn. Efter vi havde været i svømmehallen tog vi bussen ned til byen, hvor vi spiste brunch på Esmarelda sammen med Søren og Karl Martin. Derefter gik vi hjem til Nuussuaq, da det var et fantastisk solskinsvejr. Hjemme hvilede jeg mig lige en times tid og tog ved en 18 tiden bussen ned til byen og gik i biografen med Anna, Sine, Søren og Karina. Vi så ”Arn – Tempelridderen”. En god eventyrsfilm.
D.28. feb. efter arbejde tog jeg med Arnamineq hjem og spillede nintendo og spiste pizza inden vi skulle til personale møde om aftenen. Men mødet blev aflyst da vi var på vej af sted, så jeg tog i stedet for bussen ned til byen og mødtes med Karina og hyggede med en kop varm kakao i Katuaq.
I forhold til arbejdet har jeg pr.1. feb. fået ny leder, Karen, hvilket er godt. Hun har nogle gode visioner og er også en person der gerne vil skabe struktur og have styr på tingene ligesom jeg selv, så det er godt. Ellers har jeg i månedens løb været til mange møder, internt og tværfagligt og bl.a. medvirket til en telefonisk jobsamtale. Meget sjovt for mig at opleve, fordi jeg selv havde en telefonisk jobsamtale som medvirkede til at jeg kom herop, så det var meget sjovt at sidde på den anden side hvis man kan sige det og være den der stillede spørgsmålene. Ellers har vi i starten af måneden fået tid til at rydde lidt op på stuen Kimmernat og omrokere lidt så det hele virker lidt bedre. Det er jo altid rart og spændende når der sker forandringer både for børn og personale. Tiden var der, fordi der ikke kom fuldtalligt af børn på stuen. Og på et personalemøde i månedens løb, blev jeg også valgt ind i forældrebestyrelsen. Så jeg har snart mange opgaver i institutionen. Hvis jeg skal lave en opsamling. Så er jeg pt. Stuepædagog, sikkerhedsrepræsentant, konstitueret afdelingsleder, praktikvejleder og medlem af bestyrelsen. Så jeg får lidt forskellig erfaring, men det er også hårdt arbejde som jeg før har beskrevet det. Den store mangel på personale hele tiden mærker man meget i ens dagligdag, da man så selv er nød til at løbe stærkere og der er flere ting at ordne på en dag, fordi man ofte mangler en voksen på stuen. Den store udskiftning af vikarer er også ressource krævende, da man hver gang der kommer en ny person i institutionen og på stuen skal sætte denne nye person ind i stuens struktur, børn og hvordan tingene ellers fungere i institutionen, og hvor man så også oplever at disse vikarer stopper igen efter kort tid. Men hvem ved hvorfor, folk ved heroppe at hvis de ikke gider arbejde på et sted mere, så er det ikke svært at få job andre steder… Ærgerligt at det er sådan… Man ville også få større held med at få folk til at søge ind på pædagog seminarerne heroppe, og søge pædagogstillingerne hvis lønningerne var større… der skal snart være overenskomst forhandlinger, da overenskomsten kun løber frem til 31 marts 2008, så vi kan kun håbe på at der bliver markant lønstigning, så vi f.eks. i vores institution kan få besat en ledig pædagogstilling vi har… Dette er en snak der er meget oppe for tiden og der er stor frustration hos de uddannede pædagoger heroppe over den ringe løn og mangel på personale. Men vi kan alle kun håbe på forandringer. En pædagog får 15.600 kr. før skat heroppe, og som sammenligning får en lærer omk. 21.000 kr. Nå men som jeg har været inde på så har jeg haft mange møder og jeg har meget ansvar i min dagligdag heroppe. Mine vurderinger på børnene er afgørende for børnenes skæbner og det er nyt for mig at stå med disse beslutninger alene, uden en uddannet person som sparringspartner på stuen. Det er meget hårdt med det fulde ansvar og den store indflydelse jeg har på børnenes udvikling. Men samtidig ved jeg også at dette arbejde udvikler mig hele tiden både fagligt og personligt, så det er min fineste belønning heroppe, når ikke lønnen er tilstrækkelig. I denne måned har vi i børnehaven haft fokus på den kreative kompetence hos børnene og har lavet et teaterstykke om Sara og de 3 Isbjørne. De ældste børn, kommende skolebørn spillede teaterstykket og de resterende børn malede kulisser og syede isbjørnedragter og øvede på en sang om venskab i Sikkersoq, som de skulle optræde med efter teaterstykket. Hele dette projekt blev afsluttet ved at vi fredag d.29 marts inviterede børnenes forældre og andet familie til kaffemik og teater forestilling. Så en god afslutning på denne måned. I hele 2008 har vi planlagt hvilket fokus vi skal have i de forskellige måneder. I Januar måned havde vi fokus på børnenes sociale kompetence med venskab som tema. Det er mig der er kommet med denne ide, da vi på mit tidligere arbejde på fritidshjemmet i Haslev gjorde det og det fungerede godt. Ligesom vi gjorde i Haslev, gør vi også nu det, at vi laver månedsplan for hver måned og skriver op på writeboard hvad der skal ske i månedens løb. Derudover har jeg foreslået at vi laver en dokumentations væg. Dvs. vi opdeler en væg i børnehavens gang i 12 felter, et felt til hver måned. I disse felter kan vi så for hver måned dokumentere hvad vi har lavet, både med billeder, plancher og skriftlig dokumentation. Så det fungere indtil nu godt. Dejligt at kunne være med til at strukturer og komme med ideer ud fra egne erfaringer, som er godt i børnehavens dagligdag i Sikkersoq.
Nå men vi ses i næste måned. Ha det godt. Skrevet af Louise d.9. marts. 2008.


  
13/02/2008 21:30      Januar måned 2008
Louises dagbog for januar måned 2008 i Grønland:
Et nyt år begynder, og jeg starter 2008 i Grønland. Opstarten på arbejdet i det nye år har været stille og rolig, med få børn, da mange stadigvæk holder jule ferie. I uge 1 var der stadig jule stemning, og julepynten hang stadig oppe både hjemme i min lejlighed, men også i institutionen Sikkersoq. Her i Grønland fejrer man nemlig jul frem til hellig tre kongers dag, hvor børnene så klæder sig ud og går på besøg hos folk. En dag lignende Halloween.
Nå men i januar har jeg også oplevet en hel masse her i Grønland.
I forhold til arbejdet startede året ud med at min leder Hanne stoppede 4. januar og min souschef Karen blev konstitueret leder, min afdelingsleder/ stuepædagog på den anden stue i børnehaven Karo blev konstitueret souschef og jeg blev konstitueret afdelingsleder pr. 7. januar. 2008.
Desuden blev jeg også spurgt om at blive praktikvejleder for en barne- og socialpædagog studerende, hvilket jeg sagde ja til. Hun er ikke ny i institutionen da hun inden hun blev studerende har været ansat som medhjælper i vuggestuen. Hun startede også op der som studerende, men det var vanskeligt at skulle agere som studerende og også i forhold til det øvrige personale der, kun at se Vibeke som studerende, når hun tidligere har indgået i normeringen og været fungerende leder på en af vuggestuerne. Derfor sagde jeg ja, og Vibeke er nu rykket ned på min stue Kimmernat i børnehaven.
I fritiden har jeg også oplevet en hel del.
Søndag d.6. januar fik jeg istandsat min lejlighed, eller det vil sige at jeg fik hængt en masse ting op, billeder, lamper osv. og fik hjælp af min tidligere leders kæreste, Jesper. Hen på eftermiddagen skulle han videre, og jeg fortsatte på egen hånd og legede håndværker 
D.9-12. januar rejste Karina og jeg til Sisimiut. Først oplevede vi en helt fantastisk udsigt op ad vestkysten. Der var tekniske problemer med flyet inden mellemlandingen i Manitsoq, så vi måtte vende om til Nuuk igen. Her ventede vi i 20 min ca. inden vi igen kunne sætte næsen imod Manitsoq og derefter Sisimiut, med et par timers forsinkelse. Vi ringede til indehaveren af den lejlighed vi skulle bo i, og vi blev hentet i lufthavnen. Der gik lidt tid inden vi fik tjekket ind i lejligheden fordi de lige skulle have styr over hvilken lejlighed vi skulle være i, og have fundet sengetøj osv. Nå men da vi havde fået pakket ud, gik vi ned på sømandshjemmet og spiste god gammeldags mad, karbonader. Derefter gik vi på besøg hos en dame, Nivi og hendes familie, en dame Karina kender fra sidst hun var i Sisimiut. Det var rigtig hyggeligt. Min mors faster Else har tidligere boede 15 år i Sisimiut, og jeg fandt ud af at Nivi’s mor kendte Else godt fra dengang, meget sjovt. Efter besøget gik vi hjem og slappede af i lejligheden. Dagen efter stod vi tidlig op, spiste morgenmad og klædte os godt på, hvorefter at blive samlet op kl.11 af en snescooter mand som kørte os ud til 2 andre snescootere. Her fik vi hjelme på og blev kort introduceret til hvordan man kører på snescootere. Vi prøvekørte dem lige for at få følingen med at køre på snescooter. For mit vedkommende var det min første gang alene på snescooter. Derefter kørte vi af sted ud i sne terrænet ad snescooter sporerne. Vi kørte rundt i ca. 2½ time og mødte flere hundeslæder på vores vej og andre snescootere. En rigtig fed oplevelse at kører sin egen snescooter, med en max hastighed lidt over de 80 km i timen. Derefter, godt kolde, gik vi ned i byen, ind for at se en skindsynings stue og derefter på cafe og fik varm chokolade og tærte til. Derefter gik vi lidt rundt og blev så ringet op af en grønlænder, om at vi skulle komme ned i havnen. Vi havde nemlig lavet en aftale med en Nivi kender, om at han skulle ringe hvis han fangede sæler, fordi jeg gerne ville overvære hvordan man sprætter sæler op og ordner dem, hvilket jo er en del af grønlændernes kultur og noget man bør opleve når man er i Grønland. Så vi gik til havnen og overværede her adskillige sæler blev sprættet op, og frosset under sneen og solgt på stedet af byens befolkning. Vi så også hvordan nogle sæler blev kørt væk, ved at blive bundet til kofangeren på bilerne, sjov ide, men funktionel. Vi så også en lille unge, da en af sælerne desværre var gravid, det var synd og næsten ikke til at bærer synet af den lille unge som var hel varm. Men det er jo ikke noget fangerne kan se på forhånd, så det er en risiko. Man må ikke skyde unger, men hvis sælerne er gravide er det ikke bevist og derfor ok. Derefter skulle vi mødes med en mand. Hans kone er outfitter og kører hundeslæde. Vi skulle prøve noget sælskinds tøj til når vi dagen efter skulle ud og kører på hundeslæde. Derefter blev vi kørt hjem til lejligheden af manden, her slappede vi lidt af og gik senere på god restaurant og spiste aftensmad. Derefter gik vi tur i byen og hjem. Dagen efter om fredagen stod vi igen tidligt op, fik morgenmad og fik klædt os i sælskinds tøjet og gik udenfor og ventede på at blive hentet. Vi kørte ud til en grønlænder som skulle køre for os på hundeslæden. 14 hunde i alt var spændt for slæden og 2 små hvalpe løb med uden snor. Alle hunde var forholdsvis unge, men dygtige, denne slædefører var sidste år med disse hunde blevet nr. 3 i et hundeslæde løb. Nå men af sted det gik, en fantastisk oplevelse at sidde der og bare slappe af på slæden og se de smukke hunde løbe foran én. Et sted, da det gik op ad bakke måtte vi stå af og løbe bag ved slæden, men det var også meget sjovt at være lidt aktiv på sådan en tur. Da vi nåede til ”Benbrækkeren” holdte vi pause og slædeføreren skulle have ordnet hundenes snore som var viklet meget ind i hinanden, selvom at han havde været dygtig undervejs at ordne snorene samtidig med at vi kørte. På tilbage vejen var turen rigtig smukt med pastel farvet himmel i blå, lyserøde og gule nuancer. Vi mødte andre hundeslæder på vejen og det var skægt at se som hundene hilste på hinanden. Vi mødte også en enkel langrends løber. Slædeføreren tabte en bremsekæde på et tidspunkt og jeg måtte kaste mig af slæden og løbe tilbage efter den, puha hård tur tilbage mod slæden, men heldigvis havde jeg selskab af en af hundehvalpene der også var løbet med tilbage. Hjemme igen i byen, skulle hundeslæde føreren lige ordne sine hunde og binde dem fast, så kørte han os hjem. Her slappede vi lidt af og senere gik vi ned i byen for at shoppe. Vi gik først ned med sælskinds tøjet. Derefter gik vi op for at se byens kirke og den flotte udsigt ud over byen derfra. Derefter gik vi ud på en af skolerne for at se om der var oplysninger at finde om min mors faster Else, som havde været lærer i byen dengang hun boede der. Vi fandt ingen billeder, men hilste til gengæld på en af hendes gamle kollegaer fra dengang. Hun synes det var sjovt at jeg kom forbi og kunne fortælle at Else havde det godt og bad mig hilse. Derefter gik vi videre ned i byen for at shoppe. Her fik jeg købt et sælskind som jeg skal bruge til at sy sælskindsluffer og sutsko. Efter shoppe turen og en tur forbi sygehuset, gik vi hjem. Både Karina og jeg var uheldigvis blevet syge så hele fredag aften lå vi begge i sengen, men heldigvis først efter at vi havde fået nogle gode oplevelser i Sisimiut. Om lørdagen stod vi tidligt op, fik pakket sammen og kunne lige nå at gå en tur nær lejligheden inden at vi blev hentet af en taxi og kørt til lufthavnen. Turen hjem i flyet gik godt, men vi var godt trætte ovenpå vores syg omgang dagen før. Hjemme i Nuuk igen, fik jeg pakket ud og slappet af resten af weekenden.
Ugen efter fra d.14-20. januar havde jeg fødselsdagsforberedelser at bruge min tid på. Der skulle både gøres rent, handles ind over flere gange, laves mad, fejre min fødselsdag tirsdag d.15 og fødselsdagskaffemik om lørdagen d.19 for 19 mennesker som der i alt kom i løbet af eftermiddagen og så gik søndagen med oprydning og gæster igen. På selve min fødselsdag d. 15. januar var jeg på arbejde først fra kl.7-15. Her blev jeg lykkeønsket af børn og personale på både dansk og grønlandsk. Inuuini Pilluarit – tillykke med fødselsdagen. Jeg havde slik med til både børn og personale. Børnene på min stue sang fødselsdagssang for mig på dansk og vi fødselsdagshyggede med det slik jeg havde med. Om eftermiddagen kom Karina hjem til mig, jeg åbnede gave fra hende og vi tog derefter ned i byen og spiste fint på restaurant på Hans Egede Hotel. Om lørdagen holdte jeg som nævnt 25 års fødselsdags-/indflytningskaffemik, hvor jeg både havde inviteret venner og kollegaer. Jeg flyttede i permanent personalelejlighed d. 14. dec. og havde fødselsdag d. 15. jan. så jeg valgte at slå disse to begivenheder sammen til én kaffemik. Lørdag formiddag kom Karina og hjalp mig med at lave resten af maden og gøre klar til at der skulle komme gæster om eftermiddagen. Fra kl. 15. 30 var gæsterne inviteret og der kom de første også. Jeg havde både lavet mad bord med forskellige retter og et kagebord 4 forskellige slags kager og kaffe og the til. Kl.21 ca. havde de sidste gæster været forbi og Sine, Søren og Binia var der stadig. Vi ryddede op og kørte derefter ud efter Karina i Qinngorput og derefter ned i byen til kultur aften. Her så vi bl.a. rigtig grønlandsk trommedans og maskedans på biblioteket, en god oplevelse. På vejen hjem fra kultur aftenen, så vi en oplyst iglo som var blevet lavet denne aften i forbindelse med kultur aftenen. Den stod flot til skue på et bjerg lidt udenfor Nuuk centrum. Om søndagen d.20. januar havde jeg inviteret dem der havde tid og lyst på kagerester. Sine og Søren kom forbi hvilket var super hyggeligt. De hjalp mig med den store opvask fra dagen før, og hjalp mig også af med en masse kagerester og madrester som de fik med hjem inden de gik.
I ugens løb fik jeg også langt om længe købt en brugt vaskemaskine af min tidligere leder Hanne, så nu kan jeg endelig vaske tøj hjemme. I denne uge var jeg også til strikkeaften om torsdagen d.17 hos Sine, dejligt at komme lidt ud og hygge med vennerne. I denne uge har jeg været ekstra træt, fordi der i opgangen hvor jeg bor har været larm om natten to nætter i træk og jeg måtte tilkalde vagtselskabet og skrive klagebrev, så søvn har jeg ikke fået meget af og så har jeg jo også haft travlt med fødselsdagsforberedelserne… så det var faktisk rart at komme ud til Sine og tænke på andet end forberedelser og nabostøj.
Ellers er der ikke sket mere spændende i løbet af januar måned, så har jeg bare arbejdet hårdt i Sikkersoq, for hårdt arbejde er det at være pædagog i Grønland.
Vi ses i februar måned. Skrevet d.13/02-2008. Louise.


  
10/02/2008 21:00      December måned 2007
Louises dagbog for december måned 2007 i Grønland:
Så kom jeg til julemåneden, som jeg normalt ville betegne som familiens måned, og juleaften som familiens fest. Men i år er alting anderledes, intet er som det plejer. I år er det vennerne jeg hygger mig med, som jeg laver jule tam tam med og fejre min juleaften sammen med. Derudover har jeg i år oplevet at have hvid jul, hvilket også er meget anderledes end hvis jeg skulle have været i Danmark i sjap vejr. Så i år startede jeg december måned med at holde en kaffemik d. 1. dec., hvor Anna, Karl Martin, Sine, Søren og Dorte kom og spiste æbleskiver, fik gløgg, brune kager, pebernødder, kaffe, kakao og the. Anna havde også lavet nogle luciakager hun havde taget med, en svensk specialitet i juletiden. Så det var en super hyggelig måde at starte december måned på. Dagen efter mødtes jeg med Sine. Vi klatrede op på en af byens bjergtoppe og havde en smuk udsigt ud over hele byen, Nuuk sneklædt. Vi fik taget en masse flotte billeder og turen ned igen gik det meste af vejen på numsen, hvilket var rigtig skægt. Kl.16 skulle vi til juletræstænding, hvor julemanden kom og hjalp byens børn og borgere med at tælle ned fra 10 og efter der tændes det flotte store juletræ i bymidten. Der var en dejlig julestemning i byen, med belyste julegrans pynt i lygtepælene og så sneen i sig selv skabte en fantastisk julestemning for mig i Grønland.
D.8. december var jeg til modeshow i svømmehallen Malik, hvor In Fasion og Pikkori sport gik modeshow. Derudover spillede en grønlandsk musiker på guitar og et band ved navn Kimmernaq spillede musik. Det var et godt show, hvor der under Pikkori´s modeshow blev vist grønlændervendinger i kajak og mange andre uforudsigelige ting. Men det var en varm fornøjelse, med en svømmehal der er varmet op til 27 grader, og når man samtidig sidder med overtræksbukser på og store støvler. Dagen efter d.9. december var jeg til fødselsdags brunch hos Anna som fyldte 27 år. Det var super hyggeligt og jeg sendte selvfølgelig min kusine hjemme i Danmark, Stine en ekstra lille tanke, da hun samme dag havde fødselsdag. Tillykke til dem begge.
Så kom dagen endelig hvor jeg fik lov til at se min permanente personalebolig, d.12. dec.. Det var en lejlighed på 51,80 km2 og med nogle gode rum. Et stort soveværelse, en stor stue med køkken, en lille gang, en lille entre og et badeværelse. Jeg fik skrevet under på lejekontrakten og lejligheden var min til leje fra den dag.
Dagen efter d.13, Lucia dag var jeg selvfølgelig på arbejde og havde først fri kl.20 om aftenen grundet et Lucia aftens arrangement i institutionen, hvor de ældste børn gik Lucia optog, og der var mulighed for at lave juledekorationer, julepynt og julesmåkager og konfekt. Det var et meget hyggeligt og godt arrangement, hvor både børn, forældre og personale hyggede sig.
D.14. dec. Havde jeg flytte fri. Kl.8. 30 ca. var jeg ude i den permanente bolig og efter 20 min ca. kom flyttefirmaet med alle mine ting fra containeren og begyndte at bærer kasser op. Hold da helt op hvor havde jeg slæbt mange ting med, hvor skulle det dog være alt sammen. Da flyttefolkene, 6 stk. havde flyttet alt op i lejligheden, stod jeg så der alene, hvor skulle jeg starte. Jeg besluttede først at lægge gulvtæppe, trods de mange papkasser og møbler. Så først alt til den ene side og ned med gulvtæppet og så tilbage igen ovenpå tæppet og så resten af tæppet, og så passede det ikke i længden, så et nyt stykke tæppe og forfra med at flytte alle tingene, men til sidst kom hele gulvtæppet på plads i stuen og jeg kunne begynde at sætte møblerne rundt i stuen og samle sofabord og reol, og selvfølgelig tømme alle papkasserne og sætte på plads. Heldigvis kom Karina og hjalp i den weekend, så det var en stor hjælp, så ikke jeg stod alene med det hele. Min leder og hendes familie kom også på besøg for en kort stund og pakkede lidt ud for mig. Så nu havde jeg fået mine egne ting og mit eget sted at bo og var nu sikker på ikke at skulle flytte mere rundt heroppe i Grønland, kun hvis jeg selv en dag ønsker det. Nu ville jeg selvfølgelig ikke bo gratis mere som i de vankante boliger, men det var nu okay, for det bedste var nu alligevel at få sine egne ting at bo i, så føler man sig alligevel mere hjemme heroppe. I denne weekend, d.15.dec. var jeg også til julefrokost med arbejdet hos min souschef Karen, det var rigtig sjovt. Vi fik god mad og vi hyggede med pakkespil og jeg fik lært en masse grønlandske ord og udtryk, dog i den mere frække ende af skalaen. Hi Hi.
Allerede d.16. dec. måtte jeg ringe til et vagtselskab fordi der var larm i min opgang om natten med høj musik, irriterende. Så jeg var godt træt dagen efter da jeg skulle på arbejde.
Men jeg overlevede 
D.22.dec var jeg med Karina og Binia ude på slalom alpin løjpen og stå på ski. Ifølge grønlandske forhold var det en børnebakke vi skulle stå på ski ned af, men hvis man tager skandinaviske standarder minder det mere om en rød bakke i starten som slutter af med en blå bakke. Så den var svær, men jeg tog den helt oppefra første gang uden at vælte og også de næste tre gange, men så gik det for hurtigt og jeg måtte lade mig vælte. Derefter lavede jeg et styrt og gad så ikke derefter at stå på ski, så var det ikke så sjovt mere, så kiggede jeg i stedet på de andre og fik taget nogle billeder. I løbet af dagen ude på ski bakken, kom jeg også i snak med en snescooter mand, som jeg fik til at kører mig op ad bakken på snescooter, en fed tur med skiene under armen, min første tur nogensinde på snescooter. Fuld fart frem  Om aftenen skulle Karina og jeg til julefrokost hos Lise, en pige jeg lærte at kende på præstefjord turen. Det var en sjov julefrokost, hvor jeg igen mødte mange nye og søde og rare mennesker.
Så kom d.24. dec. juleaften, en dag med mange blandede følelser for mit vedkommende. På en og samme gang glædede jeg mig til at opleve en anderledes juleaften i Grønland, men samtidig savnede jeg også familien i Danmark, da jeg jo plejer at holde jul med dem. Så dette var min første jul uden familien, men en super dejlig dag og aften sammen med min gode veninde heroppe, Karina. Jeg stod op til et fantastisk vejr med flot fuldmåne. Og gik hjem til Karina, hvor vi startede dagen med at spise brunch, og med at pakke de fleste julegaver op, som man ifølge den grønlandske tradition gør om morgenen. Det skulle vi selvfølgelig også, men også for ikke at skulle have så mange gaver med ud på børnehjemmet set i forhold til børnene der. Så jeg gemte tre gaver til om aftenen. For som nævnt var jeg blevet inviteret til at være med til at fejre jul på Karinas arbejde, et børnehjem i Nuuk. Karina havde nemlig trukket det lod at skulle på arbejde juleaften. Men inden at jeg kom dertil tog jeg først i kirke kl.13 til dansk julegudstjeneste og Karina mødte ind på arbejdet denne tid. I Danmark plejer jeg altid at være med familien i kirke juleaftensdag, så det skulle jeg selvfølgelig også i år, bare denne gang i Grønland og med hvid jul udenfor. Det var en fin julegudstjeneste, med forskellige danske julesalmer, bl.a. det kimer nu til julefest… Her skulle jeg lige kæmpe en ekstra tand for ikke at blive bevæget, da denne salme minder mig om julen i Danmark, da vi plejer at synge første vers inden vi spiser den dejlige julemiddag i familiens skød. Men jeg havde det fint med at være i Grønland denne dag, selvom jeg savnede familien, for jeg havde jo forberedt mig på at skulle være i Grønland på denne tid. Efter julegudstjenesten gik jeg ned til børnehjemmet. Her var der en dejlig julestemning, kun tre børn hjemme, 2 piger og 1 dreng. Karina og jeg tilberedte julemiddagen og dækkede julebord, imens den anden pædagog der var på arbejdet tog med børnene i kirke. Vi fik andesteg og derefter risalamande. Men i år havde jeg ikke mulighed for at få mandlen da denne var kommet i skålen til børnene, så her også en anderledes, men okay oplevelse, man fik en dejlig følelse af at det var børnenes jul der blev fejret og med dem i centrum. Derefter dansede vi om juletræet og sang forskellige grønlandske julesange og derefter løb vi rundt i hele huset og sang nu er det jul igen, nu er det jul igen… så det var ligesom i Danmark. Bagefter stod Karina for at dele gaver ud, en efter en og alle kiggede spændt på hvad der blev pakket ud. Jeg fik også en gave af børnehjemmet, et fint bloklys. Børnene legede lidt med deres nye legetøj og bagefter spillede vi bingo, hvor alle fik en gave når de havde en række eller fuld plade. Her fik børnene legetøj og de voksne fik hvert et bogstav, ud fra navn, men de kendte ikke mit navn, så jeg fik et A. Derefter listede vi alle ligeså stille i seng, efter en rigtig dejlig aften. Glædelig jul – Juullimi Pilluaritsi.
Næste dag, 1. juledag stod vi tidlig op kl.6.30 og spiste morgenmad og gik i kirke til grønlandsk gudstjeneste kl.8. Mit første år hvor jeg første juledag har stået så tidligt op. Det var en god gudstjeneste hvor mange af grønlænderne var klædt i deres smukke nationaldragter. Derefter tilbage til børnehjemmet. Her hyggede vi med at tegne og samle puslespil. Kl.12 havde Karina fri og vi hyggede med at gå en tur i byen, handlede lidt ind og tog derefter hjem til Karina og spiste frokost. Om aftenen var jeg hos mig selv alene og lavede dejlig flæskesteg med lækkert tilbehør. I Danmark er jeg jo vant til at få både and og flæskesteg juleaften, men i år fik jeg kun andesteg juleaften, så selvfølgelig skulle jeg have flæskesteg 1. juledag. Så jeg hyggede mig rigtig med dejlig julemad. Næste dag 2.juledag tog vi på skiløjpen, Karina, Binia, Dorte, Trine og jeg. Både Trine og Dorte skulle rejse til Danmark først i januar, så vi holdte en lille afslutning for dem derude og havde kager og kaffe med.
D.31. dec. nytårsaftensdag tog jeg hjem til Karina for at gøre klar til nytårsaften. Vi forberedte mad og pyntede flot op i Karinas lejlighed. Kl.18 kom Cecilie og Morten, to unge mennesker jeg mødte på præstefjord turen. Vi fik rejecocktail til forret, derefter oksemørbrad og til sidst banana split. Kl. 20 så vi fyrværkeri ud af vinduet som blev skudt af for Danmark, rigtig flot og jeg ringede til Danmark for at ønske godt nytår. Kl.21 blev der skudt af for Færøerne(jeg har sagt kl.22 til dem derhjemme, men havde fået forkert besked om tidspunktet), et lille fint fyrværkeri. Omkring kl.21 kom en af Cecilies veninder Ida, hyggeligt. Kl.23 ca. kom Dorte og Binia og festede med os. Kl.23.30 tog vi en taxi ind til byen, ind hvor jeg boede i den anden vakante bolig, der er nemlig udsigt udover hele byen, både centrum, Nuussuaq og lidt længere væk Qinngorput. Kl.00.00 blev der så skudt af for Grønland og vi åbnede champagne flaskerne, og kameraerne fik frit løb. Det var super flot, et kæmpe fest fyrværkeri ud over det hele. Jeg har aldrig oplevet et så flot fyrværkeri før. Grunden til at det også virker så ekstremt heroppe er pga. den meget frostklare himmel og fordi der er hvidt overalt på grund sneen. Lige inden at de første raketter blev affyret kunne man se nordlys, super flot med dets neon grønne farver på himlen og også imens de første raketter fløj af sted, men da det for alvor gik løs var der raketter overalt og røg fra disse og vi kunne ikke se nordlyset efter der, men ved at det stadig var der. Fyrværkeriet fortsatte uafbrudt i næsten tre kvarter. Efter fyrværkeriet gik vi hjem til Binia og Dorte og festede videre, rigtig sjovt og festligt. Kl.4.30 ca. gik vi hjemad mod Nuussuaq og kom i seng ved en 5.30 tiden. Så vi kom alle godt ind i det nye år, 2008. Godt Nytår – Ukiortaami Pilluaritsi.
I forhold til arbejdet har det været hårdt i december måned. Det har været stressende og i det hele taget siden min start har det været svært og hårdt at være ny på mange punkter. Men jeg har imellem jul og nytår fået nogle gode snakke med min souschef og fundet ud af at hun har nogle rigtig gode visioner for fremtiden i institutionen, og at hun ønsker synlig ledelse og struktur og at hun vil gøre meget for at de ansatte har det godt og får det godt i deres fælles samarbejde om hvordan tingene skal være i institutionen. Vi har nemlig fået at vide at vores leder Hanne stopper pr. 4. jan. 2008, så derfor bliver min souschef konstitueret leder. Så efter disse snakke føler jeg mig igen ovenpå til at fortsætte mit arbejde i institutionen i år 2008. Så vi ses i det nye år i min dagbog for januar 2008. Skrevet d.10/02- 2008. Louise


  
31/01/2008 20:00      November måned 2007
Louises dagbog for november måned 2007 i Grønland:
I november måned har jeg også oplevet en masse forskellige ting.
D.2. nov. holdte jeg kaffemik for vennerne, da der den dag udkom julebryg. Anna, Karl Martin og Karina kunne komme. Senere på aftenen/natten tog Karina og jeg i byen på Godthåb og her fik jeg årets første julebryg. En rigtig hyggelig dag og festlig nat, med sne kamp på vejen hjem fra byen kl. ca. 4 om natten. Sådan er det jo at være i Grønland, her er sneen og muligheden for sjov med den, hi, hi. D.3. nov. sov vi selvfølgelig længe, og senere ud på eftermiddagen gik vi ud til Qinngorput i et strålende solskinsvejr, hvor vi oplevede en smuk solnedgang på vejen. I Qinngorput mødtes vi med Anna og Karl Martin og vandrede med dem op ad bjerget Lille Malene, op til Cirkus søen. Det var en lidt hård tur, fordi det er hårdt at gå i sneen, men udsigten derfra var super flot. En dag ville jeg godt opnå at bestige bjerget til tops, så mon ikke det lykkedes en dag ved lejlighed, måske til sommer uden sne. Efter vores vandretur gik vi hjem til Anna og Karl Martin, de bor i bydelen Qinngorput, her fik vi hjemmelavet varm kakao og en lille whisky at varme os på. Senere blev vi inviteret til at spise aftensmad der, hvor to af deres venner, Sine og Søren også kom på besøg. Vi fik lækker rødfisk med tilbehør. En rigtig hyggelig aften, og igen hyggeligt at møde nye mennesker, som nu også er en del af mine venner heroppe.
Søndag d.4. nov. var jeg til kaffemik hos Trine, da hun holdte 50 års fødselsdag. En dejlig hyggelig eftermiddag, med mange forskellige kager, mums.
Den 6. nov. rejste Anna og mormoderen hjem til henholdsvis Danmark og Skotland. Samme dag om aftenen tog jeg med i klatreklubben. Det var sjovt at prøve at klatre på klatre væg. Samme aften, da jeg kom hjem, var den lovede sambo flyttet ind. En grønlandsk dame, Jarti 43 år som var flyttet fra Paamiut til Nuuk og som også skulle arbejde i byen som pædagog. Hun havde noget familie på besøg, så dem snakkede jeg også lidt med. Jarti virkede som en sød og imødekommende dame, så det skulle nok blive godt at bo sammen med hende.
Lørdag d.10. nov. var jeg om aftenen inviteret hjem til Karina, hvor også Anna og Karl Martin kom. Karina ville lave grønlandsk mad til os, Appah – alk fugl. Det smagte rigtig godt, dejligt at smage noget lækkert grønlandsk mad. Senere på aftenen øvede vi os på grønlandske ord via. ord-kort. Vi lavede en lille leg ud af det, og skulle se hvem der hurtigst kunne gætte det grønlandske ords danske betydning. En god måde at lærer nye grønlandske ord på, men svært, for det er et meget svært sprog.
Dagen efter søndag d.11. nov. valgte jeg at være aktiv og gik en lang tur rundt i Nuuk by, og bydelen Nuussuaq, hvor jeg også arbejder. Jeg gik rundt i 6½ time i skønt vejr og tog mange billeder på min vej. Jeg gik langs med havnen, ned til svømmehallen Malik, videre ud ad lufthavnsvejen ud til byens varetegn, bjerget Sermitsiaq. Derfra gik jeg videre ind over klipperne, ned langs vandet og derfra op til bydelen Nuussuaq og forbi mit arbejde. Turen derfra gik videre ind mod Nuuk by centrum, ned til en del af byen der kaldes myggedalen, igennem kolonihavnen og videre op igennem byen og til sidst ned bag byens hospital Sana ved vandet og derefter hjem. En dejlig tur, med mange flotte billeder i kameraet, som jeg nu kan glædes over at se igen og igen, for omgivelserne heroppe er enorm flotte.
I weekenden d.16-18. nov. tog jeg af sted med vandreklubben til præstefjorden. En smuk sejltur derud. Jeg mødte en masse søde og rare mennesker, hvoraf jeg stadig har kontakt med mange af dem. Anna, Karl Martin, Sine og Søren var også med. På turen var vi ude og vandre i præstedalen i dyb sne og på rybe jagt. Om aftenen og eftermiddagen hyggede vi med forskellige spil og nød hinandens selskab. Desværre var det et voldsomt stormvejr den weekend, og temperaturerne var meget svingende så vi den ene dag havde sne op til ½ meter og den anden dag intet havde. Men det grimme blæsevejr, forårsagede at vi var nødsaget til at være strandet i fjorden i 24 timer, inden at vi om mandagen d.19. nov. kunne blive hentet af en båd. Så en god tur, men også en tur jeg sen vil glemme, især ikke den voldsomme sejltur hjem, puha.
Den 24. nov. blev jeg inviteret til italiensk aften hos Trine og fik smagt forskellige italiensk specialiteter. Udover Trine og jeg, var også Dorte, Karina og en pige ved navn Camilla inviteret. Det var en hyggelig aften.
Søndag d.25. nov. tog Karina mig med i missionshuset i Nuuk by. Her oplevede jeg en grønlandsk gudstjeneste, med nytænkning i form af live musik til sangene. Sangene blev sunget på grønlandsk, men melodierne var de samme som forskellige engelske velkendte sange bl.a. gospel. Så Karina og jeg forsøgte at synge med på grønlandsk, og det gik faktisk meget godt hvis jeg selv skal sige det. En meget hyggelig oplevelse, sjovt at prøve at synge på grønlandsk, og så er gospel musik lige mig. Efter koncerten mødtes vi med Anna(Karl Martins kæreste) og gik med hende op og spiste julebuffet på restauranten Hans Egede. Derefter tog vi i kulturhuset Katuaq og så en kendt grønlandsk kunstner Aka Høghs udstilling, både malerier og fotografier. En super flot udstilling. Derefter skulle vi videre til julekoncert i Hans Egede kirke, inspireret af bl.a. Sebastian Bachs musik. En god koncert, hvor man kom i dejlig julestemning.
Men denne dag blev også en trist mindedag for alle i Nuuk by. Borgmesteren havde pludselig fået en hjerneblødning og var omkommet om formiddagen. Så under begge gudstjenester vi var til, startede vi med at holde stilhed. Hele byen var i sorg, man fornemmede tydelig den dybe sorg hos det grønlandske folk, alle flag var på halvt og der var blevet tændt fakler foran kommunen. Senere samme aften gik over 300 borgere i et fakkel optog ned foran borgmesterens hjem og sang forskellige salmer. Man fornemmer tydeligt at det er et VI samfund heroppe, og at det berører alle når en stor og betydningsfuld person fra kommunen går bort.
Den 28. nov. blev dagen hvor jeg for første gang så alle mine ting jeg havde sendt af sted i containere fra Danmark. Man har mulighed for at åbne sin container én gang gratis på kommunens regning. Så jeg fik taget nogle få ting ud af containeren, bl.a. min pc og min julegavesæk, hvori der lå noget jeg hjemmefra havde fået at vide jeg skulle åbne 1. dec. Spændende!
Den 29. nov. var jeg til strikkeaften hos Anna og Karl Martin. Karl Martin og Søren hyggede med spil imens pigerne, Anna, Sine, Karina og jeg var kreative og strikkede håndledsvarmere med perler.
Så igen har denne måned også været meget indholdsrig for mig og jeg har fået flere oplevelser og minder jeg har kunnet komme i min rejserygsæk.
På arbejdet har jeg fået skabt en tydelig struktur og pædagogikken jeg fører bærer også meget præg af struktur, hvilket er vigtigt for disse børn på stuen. Jeg har fået indført faste pladser for børnene, hvilket har skabt en god forudsigelighed for børnene i spisesituationerne og som har skabt mulighed for børnene at få nogle hyggelige sociale snakke i små grupper når vi spiser. Derudover jeg indført efter frokost, at alle børnene skal ind og slapper af og lytte til afslapningsmusik, hvor de har mulighed for at kigge i bøger hvis de har lyst. Børn har brug for en pause i løbet af dagen, og det er godt for dem at få ro på dem selv under denne afslapning, da de i løbet af en dag er i gang i mange timer med leg og andre pædagogiske aktiviteter. Jeg har også indført ’kanin ører’, hvilket vil sige, at når børnene skal være stille og lytte efter, at så siger jeg og de andre voksne kanin ører og de er nu blevet rigtig gode til at være stille. Sidder selv med deres små fingrer over hovedet og viser kanin ører. En kanin har store ører som den lytter rigtig godt med, har jeg fortalt børnene, derfor blev det kanin ører vi siger når der skal være ro. Nogle gange når børnene selv synes at der er for meget larm, kan de finde på at sige kanin ører højt til de andre børn, hvilket der i de fleste tilfælde er respekt for.
Endvidere har jeg igennem arbejdet været på et 2 dags kursus i NLP, en psykologisk metode, som bl.a. anvendes i forbedringer af samarbejde blandt voksne, eller imellem voksne og børn, og som har gode metoder for at styrke børns selvværd. Et spændende og lærerigt kursus. Vi har også i institutionen haft et ’huskursus’, hvor vi har snakket om, hvad er en god arbejdsplads, hvad er god ledelse og hvad er en god medarbejder. Et godt kursus for huset/institutionen.
Så har jeg været inviteret hjem hos to af børnefamilierne fra min stue. Hos den ene familie blev jeg en aften inviteret hjem på rensdyrsteg inden et foredrag vi skulle tilbage sammen og høre på institutionen. Rigtig hyggeligt. Den anden familie inviterede mig hjem efter arbejde en dag, hvor jeg legede med børnene og spiste til aften. Også rigtig hyggeligt. Forældrene har været meget imødekommende og alle ønsket for mig at jeg skulle få det godt her i Grønland og helst gerne ser jeg bliver i lang tid. For mig var det svært i starten at vide hvordan jeg skulle forholde mig til arbejdslivet kontra privatlivet i forhold til mine børns forældre. For i Danmark er jeg vant til at man meget tydeligt skelner arbejde og privatliv og her besøger man ikke familierne privat. Men heroppe er det så meget anderledes og man er mere åben for et fælles arbejdsliv og privatliv og som min leder sagde, det er kun en god måde som ny, at lærer nye mennesker på. Og det er jo også rigtig nok og jeg har det også okay med det, for jeg har det godt med de forskellige familier. Men jeg skal bare huske på min tavshedspligt i endnu større grad, da skelnet mellem arbejde og privatliv pludselig ikke er så stort, som jeg er vant til i Danmark. Men det viser bare hvor stor forskel der er på kulturerne, at man i Grønland viser større åbenhed på flere områder end i Danmark.
Nå men alt i alt en god måned, med mange oplevelser i fritiden og hårdt arbejde på jobbet som pædagog. Vi ses i næste måned. Louise. Skrevet d.31/1-2008.





  
30/01/2008 21:00      Oktober måned 2007
Louises dagbog for oktober måned 2007 i Grønland:
Den 1. oktober 2007 startede jeg op på mit nye job i den integrerede daginstitution Sikkersoq.
Sikkersoq betyder, en plante som blomstrer. Det der derfor er kendetegnet for institutionen er, at man ønsker at børnene trives i den tid de er i Sikkersoq.
Daginstitutionen er normeret til 64 børn. 24 børn i vuggestuen fordelt i 2 stuer og 40 børn i børnehaveafdelingen fordelt i 2 stuer. Jeg er ansat som stuepædagog på en af børnehavestuerne, Kimmernat. Som eneste uddannet på stuen, er jeg den fungerende leder af stuen og skal sørge for planlægning, struktur og at børnene følger og opnår den optimale udvikling når de går i børnehave.
Første dag i institutionen var spændende, det var rart endelig at møde alle børnene, deres forældre og mine kommende kollegaer. Jeg blev taget pænt imod og husker især hvor dejlig imødekommende de alle var, og at stuepædagogen på den anden børnehavestue gav mig et velkomst kram. Nå men jeg blev bare kastet ud i tingene, og indgik i den daglige struktur fra dag et. I min første uge var der planlagt en emneuge om følelser, hvor min leder medvirkede de første to dage på min stue og derefter havde jeg selv det fulde ansvar for stuen og den fremtidige udvikling af stuen og dens struktur. Forældrene tog alle godt imod mig og jeg kunne mærke at alle havde glædet sig til, at jeg skulle komme og havde store forhåbninger om, at der nu skulle falde lidt ro på stuen ved, at der nu var blevet fastansat en stuepædagog, som ville kunne få skabt lidt struktur, styr på tingene og derved en tryghed for børnene i at vide, at der nu ville være en fast voksen på deres stue hver dag. Inden jeg kom, havde stuen været uden uddannet pædagog i ca.2 mdr. og kun været styret af ufaglært personale. Det kunne jeg sagtens mærke, i alt respekt for det gode arbejde det uuddannet personale havde lavet. Jeg fornemmede straks at der var brug for en tydelig struktur og faste rammer og regler for at få ro på stuen og for at få skabt en tryghed for børnene og ligeledes ro hos dem. Så efter første dag blev jeg straks klar over hvilken stor udfordring jeg stod overfor og at der var nok at tage fat i, som ny pædagog på stuen. Men klar på det var jeg!
Ellers udover opstarten og arbejdet i institutionen har jeg også oplevet mange andre spændende ting i oktober måned.
Karina som jeg mødte i lufthavnen blev jeg hurtig rigtig god veninde med og vi har oplevet mange gode ting sammen i oktober måned. Jeg var til min første kaffemik hos Trine d. 3.okt., hvor hendes datter Anna selvfølgelig var til stede, en pige ved navn Dorte og hendes grønlandske kæreste Binia, som jeg efterfølgende er blevet rigtig gode venner med og så var Karina der. Det var hyggeligt, med flere forskellige slags kager. Dejligt så hurtigt at møde nye mennesker, som kunne blive en del af ens nye sociale netværk heroppe nord på.
Fredag d. 5.okt., præcis en uge efter ankomsten til Nuuk, skulle jeg igen flytte, videre til en anden vakant bolig inde i Nuuk centrum, denne gang en 3 rums lejlighed, men også helt ny, med fantastisk udsigt, denne gang udover Nuuk by og udsigt til vandet i tre retninger. Nå men det vidste jeg hjemmefra, at så længe jeg bor vakant er intet sikkert og man ved ikke hvor lang tid man kan forvente at bo et sted, men til gengæld bor man gratis så længe man bor vakant, så det er et plaster på såret.
Lørdag d. 6. okt. var jeg til Julie Berthelsen koncert, fantastisk oplevelse at opleve hende på hjemmebane, hun sang rigtig godt og jeg oplevede hende på helt tæt hold på et tidspunkt, da jeg havde fået bevæget mig helt op til scenekanten. Hjemmefra havde jeg på nettet søgt om hvornår hun skulle give koncert, fordi jeg godt kunne tænke mig at opleve hende på hjemmebane. Og det skulle hun jo så, en uge efter min ankomst til Nuuk, heldig nok, og en uforglemmelig oplevelse sammen med mine nye venner heroppe. Jeg var inden koncerten ude og spise sammen med Karina og hendes veninde Vibeke fra sidst hun var heroppe. Det var rigtig hyggeligt, og vi nåede også et smut på cafe inden koncerten. Til koncerten mødte jeg to af Vibekes venner, Anna og Karl Martin, som vi så var sammen med under hele koncerten. Disse 3 nye fantastiske mennesker som jeg den aften mødte, er nu også mine venner. Dejligt, det skaber en god tryghed når man er alene af sted, væk fra venner og familie i Danmark. Efter koncerten tog vi alle sammen i byen, på Godthåb, et lokalt værtshus, men også med dansegulv. Til dagligt er der restaurant og værtshus og om natten diskotek med to sangerinder der hver aften levere musikken. Det var festligt og sjovt at få danset lidt.
Søndag d.7. okt. var Karina og jeg til svømmestævne i svømmehallen Malik. Her konkurrerede Nuuk/Grønland imod danske svømmeklubber. Karina og jeg svømmede og kæmpede for Nuuk/Grønland. Jeg svømmede 500 meter og Karina 1600 meter, og vi modtog hver et diplom og en lille fin broche. Det blev en af de danske klubber der løb med den samlede sejr, men Nuuk svømmeklub forbedrede sit resultat set i forhold til sidste år. Helt klart grundet Karina og mine svømmede meter, hi, hi.
Ellers har jeg i oktober været i biografen et par gange, som ligger i byens kulturhus Katuaq. Været rundt i forskellige souvenirer butikker og til flere kaffemikker. Jeg har også været til privat fest hos en der hedder Lars, været til børnegospel koncert med Vibeke og været ude og spise på restauranter.
Fredag d.26. okt. holdte jeg ’før’ lillejuleaften sammen med Trine, Anna, Annas mormor som var kommet på besøg fra Danmark, Dorte og Binia. Vi holdte det hos Dorte og Binia. Vi spiste risengrød, fik jule- te og gløgg og lavede konfekt. Lørdag d.27. okt. holdte vi ’før’ juleaften, med rensdyrs steg med juletilbehør, risalamande med marcipangris som mandelgave, dans om juletræ(kreativt indslag fra mig – et pap juletræ med selvlavet pynt), uddeling af julegaver, pakke leg og hygge med julekonfekten som vi lavede dagen før.
Det var Trine og Anna der havde inviteret til disse juledage, fordi Annas mormor skulle komme på besøg fra Danmark og fordi at Anna, hendes mor Trine og mormoderen ikke ville være sammen d.24. dec., fordi de hver især ville befinde sig forskellige steder, Grønland, Skotland og Danmark. Så et hyggeligt indslag, som jeg blev inviteret til at være en del af.
Den 28. okt. skulle jeg have været på hvalsafari, men da vi havde sejlet i 20 min vente vi om, på grund af et voldsomt snevejr som gjorde at vi ikke ville kunne se hvaler i dette vejr. Til gengæld gik jeg en tur rundt i Nuuk by og ned i kolonihavnen, en ældre del af byen. Her var jeg så heldig at opleve et grønlandsk kor i nationaldragter som skulle optræde for USA's anden største tv producent NBC. NBC var i landet for at optage lidt grønlandsk kultur fra de forskellige byer i landet, som så skulle klippes sammen til et morgenshow i USA. Jeg fik lov til at komme med ind i kirken, se koret øve og jeg fik lov til at fotografere og videofilme. Senere da de skulle optræde udenfor kirken foran NBC videokamera fik jeg også taget billeder og videofilmet, en fantastisk oplevelse at se det grønlandske folk stå der og synge, stolte af deres land i deres fine nationaldragter. Bagefter kom jeg med ind i kirken igen og fik korlederen til at fotografere mig sammen med koret, og senere fik jeg også lov til at fotografere en grønlandsk dame i hendes fine nationaldragt fra top til tå, så man via mine billeder kan se hvor smuk den er. Så alt i alt en fantastisk kulturel oplevelse af de større, en af de ting jeg hjemmefra havde håbet at få set, nationaldragten.
Så oktober måned har været begivenhedsrig og med mange oplevelser jeg har fyldt min rejserygsæk med. Desværre har vi måtte sige på gensyn til Vibeke, da hendes 3 mdr. i Grønland som sygeplejerske var forbi og hun i slutningen af oktober rejste hjem til Danmark. Så håber at se hende igen når jeg engang vender hjem til Danmark.
I denne måned har jeg også opnået at smage forskellige grønlandske mad specialiteter i institutionen Sikkersoq. Her får vi nemlig serveret mad hver dag til frokost og igen til eftermiddags mad. 3 dage i ugen, får vi varm mad og de andre dage rugbrød. Jeg har smagt rensdyr, hvilket smager rigtig godt, lidt hen ad dansk oksesteg, men alligevel en anderledes smag. Derudover har jeg smagt sæl suppe, tørfisk og den grønlandske nationalret Matak. De 3 sidstnævnte retter, havde til gengæld deres egen specielle måde at smage på, og ikke lige min smag, hvis jeg skal udtrykke det pænt i respekt for grønlandsk madkunst.
I forhold til arbejdet har det været en særdeles udfordrende måned, meget krævende, ansvarsfuld og svær. Man fornemmer hurtigt hvor krævende det er, at have det fulde ansvar for en stue, at få skabt en god solid struktur på stuen og få skabt og lært børnene nogle almindelige regler. Jeg har også allerede i denne måned fået tillagt meget ansvar, mange ledelsesmæssige ansvarsopgaver, og har stået for det fulde ansvar for institutionen, når den øvrige ledelse har været fraværende og jeg derfor har været eneste uddannet tilbage i huset. Det har været hårdt, men alligevel ved jeg at det har styrket mig på mange områder, at skulle tage dette ansvar, både personligt, ledelsesmæssigt og fagligt set. På gensyn i næste måned. Louise. Skrevet d.30/1-2008.



  
30/01/2008 19:30      Afrejsedagen d.28 sep. 2007.
Louises dagbog for afrejsedagen d.28. september 2007 til Grønland:
Dagen kom og det blev min tur til at rejse til Grønland. Jeg har levet med drømmen i flere år, hørt og læst om andre der har været af sted, enten på ferie eller haft bosat sig i en årrække i Grønland, eller stadig bor der. Jeg har set fantastiske smukke billeder deroppe fra, læst om den smukke natur, kulturen og befolkningen. Jeg har også læst om bagsiden af Grønland, den kedelige udvikling, om misbrug, alkoholisme og den tragiske udvikling for folkeskolen og børnene. Læst om pædagogmangel overalt i landet, derved mangel på ansatte i dag – og døgninstitutionerne og at der er en meget lille del om året af de pædagogstuderende, der får deres uddannelsesbevis. Men denne viden har kun skabt en større interesse for at rejse til Grønland, at gribe denne udfordring og måske at kunne gøre en forskel som pædagog i en daginstitution. Måske ikke synlige forandringer, men bare en forskel ved at fylde en af de tomme pædagogstillinger ud, og derved give en tryghed for de pågældende børn i den institution jeg ansættes i. Udover at kunne gøre en forskel, var en af mine mange grunde for at rejse til Grønland også at få en større og bredere erfaring pædagogisk. En naturlig grund for at tage af sted, var selvfølgelig også for at opleve selve landet, den prægtige natur, landskabet, kulturen og befolkningen. En af mine store lidenskaber er at fotografere og det så jeg inden afrejse meget frem til, at skulle få rig mulighed for i flotte omgivelser i Grønland.
Dagen for afrejse blev fredag d.28. september 2007, en dag jeg havde set frem til med spænding i lang tid og en dag jeg aldrig vil glemme. Det blev en dag med mange blandede følelser. Afskeden med familien var hård og tårevædet, ventetiden i lufthavnen føles lang, men da jeg så først sad i flyet mod et nyt kapitel i mit liv, bevægede mine læber sig langsomt op i mod mine spændingsfyldte øjne. Jeg var glad og spændt, men samtidig uvidende omkring hvilken tilværelse der ville vente mig i Grønland. Jeg kom til at sidde ved siden af en grønlandsk dame fra Asiat. Det første der bemærkede mig var stanken af alkohol og de mange historier jeg har hørt og læst om, om alkoholisme i Grønland. Men som turen gik, glemte jeg langsomt alt om det og så i stedet for den venlige dame, med åbent sind og fortællerlyst. Hun fortalte om at hun var på vej hjem til Asiat, at hun havde besøgt noget familie i Danmark. Jeg stillede selvfølgelig også mange spørgsmål, og vi fik nogle gode samtaler igennem hele flyveturen. Manden på min anden side, var en dansk mand som kunne fortælle at han ligeså var på vej hjem til Nuuk efter besøg hos noget familie i Danmark. Han havde boet på Grønland i 42 år og havde nu stiftet familie der med kone og børn. Så flyveturen fra Danmark/København til Grønland/Kangerlussuaq gik forholdsvis hurtig, fordi snakken gik lystigt til begge af mine sider i flyet. Det var dejligt at sidde omkring så mange åbne og også snakkesalige mennesker som jeg selv. I Kangerlussuaq var det først fastlagt at jeg skulle vente 4 timer inden videre afrejse mod Nuuk, men dette blev hurtigt ændret da der var problemer med flyet. Så de efterfølgende timer efter landing kunne jeg time efter time vente, spørge lufthavnspersonalet til råds og ellers bare følge med på skærmene over flyvetider og ændringer, for endelig til sidst efter i alt ca. 8 timers ventetid, at kunne gå ud mod et lille fly som skulle flyve mig videre til Nuuk.
Men tiden forinden, i ventetiden har jeg ikke bare siddet og kedet mig, for hvem gider det, når man står over for et helt nyt og spændende kapitel i sit liv? Når man som jeg, vælger at rejse alene af sted til et fremmed land, forudsætter en god tilværelse det nye sted, at man får et godt socialt netværk at støtte sig op af, i den tid man nu vælger at bosætter sig i Grønland. Så jeg faldt hurtig i snak med en dansk pige, Anna. Hun bor til dagligt i Skotland, men var på vej til Nuuk for at besøge sin mor, Trine, som også arbejder som pædagog. Så vi gik lidt omkring i lufthavnen, som var meget lille, ikke som Københavns lufthavn med masser af butikker, cafeer og andre indkøbsmuligheder, her var en reception til hotelbooking, en skranke for henvendelse til lufthavnspersonalet, et kuffertbånd, en restaurant og to små souviniershops. Men det havde nu også sin charme, med vinduer overalt, så man kunne se ud på landingsbanen og de smukke sne beklædte bjerge og sneen på jorden omkring, smukt syn og kameraet blev da også allerede taget frem på første dagen. Desværre for Anna blev hendes fly aflyst og hun måtte overnatte i lufthavnen imens jeg fløj mod Nuuk. Under ventetiden havde jeg kontaktet min kommende leder et par gange, for at fortælle om forsinkelsen og de ændringer der forekom undervejs, men det var hun meget rolig omkring og bad mig ringe når jeg sad i flyet og var på vej. Heroppe i Grønland er man vant til forsinkelser, aflysninger af fly pga. primært vejret eller maskinelle fejl. Man tager tingene som de kommer, og planlægger ikke mere, end at det sagtens kan ændres igen. Inden ombordstigning på flyet mod Nuuk, faldt jeg i snak med en anden dansk pige, Karina, som også skulle til Grønland og arbejde som pædagog, ligesom jeg, på ubestemt tid. Hun havde tidligere for 3½ år siden været i Nuuk og arbejde i sin 2 lønnet praktik under pædagoguddannelsen og skulle nu tilbage til det samme børnehjem og arbejde som pædagog. Så det var dejligt at møde Karina og vi sammen kunne snakke pædagogisk og udveksle fælles tanker for en tilværelse i Grønland og som kommende pædagogansatte i Nuuk.
Nå men jeg ankom til Nuuk omkring kl.18.30, godt træt efter at have været undervejs i ca. 18 timer, når man husker at medregne tidsforskellen på 4 timer i forhold til Danmark. Jeg blev hentet i lufthavnen af min kommende leder Hanne, som først inden vi kørte hjem hvor jeg skulle bo, gav mig en rundvisning i Nuuk by i sin bil. Dejligt lige at få et indtryk af byen, selvom at det var blevet mørkt udenfor, men gadelygterne lyste meget af byen op. Derefter kørte vi hjem til Qinngorput hvor min første vakante bolig lå, en 4 rums lejlighed, splinterny med udsigt til havet. Det kunne jeg bestemt godt forholde mig til, og nød især at have den gode udsigt ud over havet. Hanne havde sørget for aftensmad til os, som vi sammen spiste og fik snakket lidt, inden hun kørte hjem. Max 10 min efter hun var kørt, lå jeg i min seng godt træt ovenpå en meget lang dag, med mange nye, men gode indtryk og nye mennesker at skulle forholde mig til. Efter lidt tid, faldt jeg i søvn, fyldt med forventninger, uvidenhed, nysgerrighed, spænding og lyst til en ny tilværelse i Grønland, i hovedstaden Nuuk. Godnat og sov godt alle sammen. Louise. Skrevet d.30/1-2008.


  
Louise Odsgaard Hansen
copyright 2007